11/9 2001 åbnede for religiøs dialog i USA

Angrebene i New York og Washington for 10 år siden kunne have ført til religionskrig. Men i USA er det frygtede opgør udeblevet til fordel for øget dialog mellem kristendommen og islam, siger den kendte religions-sociolog Peter Berger

Peter Ludwig Berger (f. 1929) er født i Østrig, men emigrerede til USA i 1940'erne. Han har skrevet en række indflydelsesrige bøger om sociologi og religion og har desuden deltaget i flere store internationale forskningsprojekter, heriblandt et om religiøsitet og sekularisme i Europa. Han har haft professorater på flere amerikanske universiteter og er i dag professor i religion, sociologi og teologi ved Boston University samt direktør for forskningscentret Institute on Culture, Religion, and World Affairs.
Peter Ludwig Berger (f. 1929) er født i Østrig, men emigrerede til USA i 1940'erne. Han har skrevet en række indflydelsesrige bøger om sociologi og religion og har desuden deltaget i flere store internationale forskningsprojekter, heriblandt et om religiøsitet og sekularisme i Europa. Han har haft professorater på flere amerikanske universiteter og er i dag professor i religion, sociologi og teologi ved Boston University samt direktør for forskningscentret Institute on Culture, Religion, and World Affairs.

Da terrormareridtet udfoldede sig i USA en smuk septembermorgen i 2001, og tv-seere verden over kunne opleve verdens supermagt i undtagelsestilstand, frygtede mange iagttagere et efterfølgende opgør mellem den vestlige kristendom og den østlige islam. Terroristerne i de fire kaprede passagerfly var ekstremistiske islamister opslugt af afsky til Vesten og til kristendommen, og efter det dramatiske angreb syntes alt muligt også en bred religionskrig.

LÆS OGSÅ: Imamerne er ikke længere islams ansigt

Ugerne og månederne derpå bød da også på tilfælde af grov chikane af muslimer i USA. Højredrejede meningsdannere spyede galde ud over hele den islamiske tro, og så sent som sidste år satte en yderligtgående præst i Florida verden på den anden ende, da han truede med at afbrænde eksemplarer af Koranen.

Men i det store hele har frygten for øget splittelse mellem de to verdensreligioner vist sig at være en luftspejling, og i dag, 10 år efter angrebene, synes den religiøse tolerance endda forbedret i USA. Det siger den internationalt anerkendte religionssociolog Peter Berger, der er professor på Boston University og forfatter til en lang række bøger om religion og sociologi.

Amerikanerne er i dag meget mere bevidste om islam og interesserede i islam, end de var inden 11. september 2001. Det er en udvikling, som formentlig ville være sket under alle omstændigheder i lyset af den udbredte religiøse globalisering, men som terrorangrebene synes at have fremskyndet og forstærket, siger Peter Berger.

Peter Berger understreger, at den amerikanske regering, der dengang var anført af den republikanske præsident George W. Bush, gjorde sig overordentligt store anstrengelser for omhyggeligt at slå fast over for amerikanerne, at USA var i krig mod terrorismen og ikke mod islam.

USA var naturligvis af taktiske årsager nødt til at lægge ansigtet i venlige folder og række en hånd ud til verdens muslimer. Men det er overraskende, så forholdsmæssig få sammenstød, vi i USA har oplevet mellem kristendommen og islam siden 11. september 2001. Der er opsigtsvækkende undtagelser såsom den vanvittige koranafbrændende præst, men dette er et overordentligt tolerant samfund, og der er sket store anstrengelser på et lokalt niveau for at skabe dialog med muslimske naboer og lære amerikanerne om den fredelige islam, forklarer Peter Berger.

Og det gælder både interessegrupper, institutioner og kristne trossamfund, der i store træk har undladt at bruge terrorangrebet for 10 år siden til at omdefinere sig selv som en modsætning til islam.

Man kunne forvente, at de konservative evangelikale kirker i USA ville være meget anti-muslimske, men det gælder faktisk kun for en ekstrem lille, men larmende gruppe. De fleste evangelikale kirker prædiker tolerance og dialog og er blandt spydspidserne i forsøget på at dulme folks utilpashed ved islam. Jeg forbløffes altid over den tolerance, som jeg ser komme til udtryk selv dybt inde i det amerikanske bibelbælte, siger Peter Berger.

Europa er dog en anden sag, betoner Berger, der selv er østrigsk-født og også er en kender af europæiske forhold.

Europa var i mindre grad end USA påvirket af begivenhederne i 2001. Men der strømmer en eksistentiel angst over islam igennem store dele af Europa, og vi har i det seneste tiår set et opsving i had mod muslimer. Det hænger sammen med, at islam har en reel indflydelse på de europæiske landes tilstand. Situationen i Europa er anderledes end i USA, hvor de muslimske immigranter mestendels er veluddannede og assimilerede. I Europa er selve kontinentets fremtid uhyggeligt nært forbundet med integrationen eller ikke-integrationen af det synligt voksende muslimske mindretal, påpeger han.

Denne eksistentielle angst har ifølge Peter Berger ikke ramt den anden side af Atlanten.

Men det kan ikke afvises, at det vil ændre sig, hvis der finder et nyt stort terrorangreb sted på amerikansk jord, konstaterer han.