12, 18 eller 22 uger? Det er spørgsmålet, som nu er blevet en central del af valgkampen frem mod mandagens stortingsvalg. Og temaet, det er nordmændenes ret til selvbestemt abort.
I årtier var der ellers ro om abort-spørgsmålet i norsk politik. Men efter at Kristeligt Folkeparti som nyt regeringsparti i 2019 fik gennemført, at man ikke længere selv skulle kunne bestemme, om man vil abortere det ene af to raske tvillingefostre, blev abort på ny en politisk kampplads i Norge. I foråret besluttede SF’s søsterparti, Socialistisk Venstreparti, så, at partiet ønsker at udvide retten for selvbestemt abort fra 12 til 22 uger, hvilket er grænsen for, hvornår fostret ifølge norsk lov kan være levedygtigt. Argumentet var at udvide kvindens ret til at bestemme over egen krop til at gælde længst muligt.
Socialistisk Venstrepartis udmelding tvang de andre partier i Stortinget til at forholde sig til emnet, fortæller Bernt Aardal, der er leder af valgforskningsprogrammet ved Institut for samfundsforskning i Oslo. Og onsdag aften dukkede spørgsmålet så op under partileder-debatten på norsk TV2.
”Abort har ikke været et centralt valgkampstema i mange år, men da Kristeligt Folkeparti kom i regering og ville stramme lovgivningen, affødte det mange reaktioner. Det er en sag, der har evnen til at mobilisere begge sider, men Kristeligt Folkeparti står ret alene på den restriktive side, og vi har set en generel stigning i andelen af befolkningen, der ønsker at udvide grænsen for selvbestemt abort,” siger Bernt Aardal.
I øjeblikket går grænsen for abort ved 12 uger, hvorefter det er op til et abortnævn bestående af to fagpersoner at vurdere, hvorvidt der skal gives tilladelse i den konkrete sag. Men den grænse ønsker flere partier altså at udvide. Socialistisk Venstreparti vil sammen med Rødt hæve grænsen til 22 uger. Miljøpartiet og det socialdemokratiske Arbejderpartiet, hvis formand Jonas Gahr Støre ifølge meningsmålingerne står til at blive ny norsk statsminister, går ind for en udvidelse til 18 uger.
Under onsdagens partilederdebat kaldte Jonas Gahr Støre dog Socialistisk Venstrepartis forslag for ”et ekstremt synspunkt”, og spørgsmålet deler den rødgrønne blok. De mindre partier støtter alle en udvidelse til mellem 18 og 22 uger, men Centerpartiet, der ligger til 14 procents opbakning og er Arbejderpartiets mest sandsynlige regeringspartner, ønsker at bevare den nuværende 12 ugers-regel.
”Vi ønsker at videreføre dagens abortlov, som er et godt kompromis. Abortområdet er vanskeligt, men vi mener, at den ro, der har været indtil forrige år, har været god,” sagde partileder Trygve Vedum tidligere i år til Kristeligt Dagblad.
Opbakningen til den nuværende 12-ugers regel deles af det nuværende statsministerparti Højre, mens Fremskridtspartiet ikke har taget stilling. Kristeligt Folkeparti ønsker en ikke nærmere defineret stramning. Jokeren er partiet Venstre, der i øjeblikket sidder i regeringskoalition med Højre og Krf, og som ønsker en udvidelse til 18 uger.
Foreløbigt har S-leder Jonas Gahr Støre dog lovet, at skulle han blive ny norsk statsminister, så vil der ikke blive fremsat forslag om en udvidelse af abortretten i løbet af efteråret. Og uanset hvad er ambitionen hos Arbejderpartiets statsministerkandidat, at der lovgives hen over midten på området.
”Det her spørgsmål er bedst tjent med, at vi diskuterer det bredt i Stortinget, og at vi ikke lader partier på yderfløjene bestemme,” sagde socialdemokraten under partilederdebatten.
På spørgsmålet om, hvorvidt abortdebatten kan flytte afgørende stemmer inden mandagens valg, vurderer lektor i statskundskab Jonas Stein, at det fortrinsvis er Tordenskjolds soldater, som vil forsøge at bruge emnet i valgkampens slutspurt.
”Men derfor er der stadigvæk en chance for, at det kan få en effekt. Sammenligner vi med målinger fra 1979, hvor 29 procent af de norske vælgere betragtede abort som et af de to vigtigste temaer, så var det bare 0,2 procent ved valget i 2017. Så udviklingen taler imod, at det får en afgørende effekt på valgresultatet,” siger lektoren fra Tromsø Universitet og understreger samtidig, at netop Kristeligt Folkeparti faktisk risikerer at tabe på abortdebatten.
”Da Kristeligt Folkeparti i 2018 skulle beslutte, om man skulle støtte venstre eller højre side i norsk politik, brugte partileder Kjell Ingolf Ropstad netop aborten som argument for at gå til højre. Men nu hvor debatten om en udvidelse pludselig er blevet aktualiseret, så vil Ropstad pludselig ikke svare på, om han og partiet egentlig er for eller imod selvbestemt abort,” siger Jonas Stein.