131 japanske børn har fået kræft i atom-ulykkens skygge

Ifølge læger og statistikere er der ingen sammenhæng mellem de mange børn med kræft i Fukushima og atomulykken for fem år siden. Men for familierne er det lige forfærdeligt

Her ses japanere på femårsdagen for ulykken.
Her ses japanere på femårsdagen for ulykken. Foto: Hitoshi Yamada.

Yderligere 15 børn og unge i Fukushima-amtet i Japan har fået konstateret skjoldbruskkirtelkræft og er blevet opereret dette forår, oplyste de japanske myndigheder først på ugen. Det bringer det samlede antal af kræfttilfælde blandt børn op på 131 i løbet af de seneste fire år. Derudover er der mistanke om skjoldbruskkirtelkræft hos yderligere 42 børn.

Det er mange unge skæbner, mange opskræmte familier – uanset om det har sammenhæng med atomulykken i samme amt for fem år siden eller ej.

Et år efter ulykken, hvor der i de første fem-seks dage skete et udslip af radioaktivitet, inden man fik situationen nødtørftigt under kontrol, begyndte man i Fukushima systematisk at tjekke alle børn i amtet, som havde været under 18 år på ulykkestidspunktet. Myndighederne vidste fra udslippene efter atombomben over Hiroshima og ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl, at børns skjoldbruskkirtler er sårbare over for radioaktivitet.

Det var et gigantisk projekt, der omfattede 380.000 børn. Aldrig er så mange børn blevet undersøgt, og det er ifølge læger og statistikere forklaringen på, at der er fundet så mange tilfælde. ”Overdiagnosticering”, kalder de det. Nogle atomkrafttilhængere har appelleret om, at programmet stoppes. Det skaber mere sorg og ulykke, end det skaber ny viden, mener de.

Hvert kvartal offentliggøres der nye tal, og hver gang giver det anledning til dramatiske overskrifter. I denne omgang er dramaet forstærket af, at en af de unge kræftsyge, en 21-årig kvinde, som var 16 år, da ulykken skete, er stået frem og har fortalt sin historie til det amerikanske nyhedsbureau AP. Pludselig er der ikke kun tale om tal i nyhedshistorier. Tragedien har fået et ansigt.

”Jeg opfordrer alle til at gå på sygehuset og blive undersøgt. Min kræft blev opdaget tidligt, og jeg kan forstå, at det er meget vigtigt,” siger den unge kvinde, som har valgt at stå frem med sit ansigt, men ikke sit navn.

Hun ved, hvor omdiskuterede undersøgelserne er, og hun frygter chikane fra vrede atomkrafttilhængeres side. Samtidig er hun bekymret for, om nogen efter sygehistorien vil gifte sig med hende, og om hendes fremtidige børn vil være sunde og raske.

Repræsentanter for de ramte familier hævder, at tallene er så alarmerende, at der ikke kan være tale om tilfældigheder. De påpeger, at forskergruppen bag undersøgelserne er holdt op med at fortælle, hvor i amtet de kræftsyge børn og unge bor. De antyder, at mange bor i områderne tæt ved det ødelagte værk.

Omvendt hævder de fleste eksperter, at ”det er svært at tro, at der er en sammenhæng”, som Hokuto Hoshi, den læge, der står i spidsen for forskergruppen, sagde i denne uge.

Ifølge erfaringerne fra Hiroshima og Tjernobyl rammer skjoldbruskkirtelkræft først børn, længe efter at de har været udsat for radioaktivitet, og Fukushima-undersøgelsens tal var høje helt fra begyndelsen af.

Det er først og fremmest små børn, som er sårbare, og kun et enkelt af alle de syge børn og unge i Fukushima er under fem år. Først og fremmest har man dog intet relevant statistisk materiale at sammenligne med. Hvilket kunne tyde på, mener forskerne, at man – hvis man undersøgte en lige så stor gruppe normale børn og unge på et hvilket som helst andet sted – ville få tilsvarende resultater.