14-årigt Jehovas Vidne dør efter nej til blodtransfusion

En kræftsyg dreng nægtede at modtage blod og døde efterfølgende. Han blev indoktrineret af sin tante, som havde forældremyndigheden og er medlem af Jehovas Vidner, lyder det fra hans forældre

En 14-årig kræftramt dreng døde efter at have nægtet at modtage blod. Tidligere på året døde en ung kvinde under en fødsel efter at have nægtet det samme. Begge var de medlemmer af Jehovas Vidne, som betragter blodtransfusion som en alvorlig synd. -
En 14-årig kræftramt dreng døde efter at have nægtet at modtage blod. Tidligere på året døde en ung kvinde under en fødsel efter at have nægtet det samme. Begge var de medlemmer af Jehovas Vidne, som betragter blodtransfusion som en alvorlig synd. -.

Den kræftsyge dreng Dennis Lindberg døde onsdag aften på et børnehospital i Seattle, USA.

Det skete få timer efter, at en dommer afgjorde, at Dennis Lindberg havde ret til at nægte den blodtransfusion, som kunne have reddet hans liv.

Dommer afviste tvang
Staten Seattle anmodede om lov til at tvinge drengen til at modtage blod, men højesteretsdommer John Meyer afviste anmodningen.

Den 14-årige Dennis Lindberg var nemlig klar over, at "han dybest set gav sig selv en dødsdom", lød det fra John Meyer.

Vidste hvad han gjorde
- Jeg tror ikke, at Dennis' beslutning er et resultat af tvang. Han er moden og forstår konsekvenserne af sin beslutning, sagde dommeren og tilføjede:

- Jeg tror ikke, at Dennis forsøger at begå selvmord. Det er ikke noget, han lige har fundet på. Han er overbevist om, at han ved en transfusion vil blive uren og uværdig.

Lægerne gav Dennis 70 procents chance for at overleve de næste fem år, hvis han sagde ja til blodtransfusionen. Den chance afviste han.

Forældre kede af besluningen
Dennis forældre Lindberg og Rachel Wherry, som ikke havde forældremyndighed over ham, deltog i retssagen.

De er overbevist om, at han blev påvirket i negativ retning af sin tante, som er medlem af Jehovas Vidne, og de er kede af, at han ikke fik transfusionen. Tanten nægter at kommentere sagen.

Blod er som utroskab
Modstanden mod blodtransfusioner er et grundlæggende princip blandt Jehovas Vidner, som blandt andet bygger på et vers fra Det gamle Testamente, hvor det hedder, at man ikke må spise kød indeholdende blod.

Jehovas Vidner bekender sig til en tidlig udgave af kristendommen, og medlemmerne udstødes af fællesskabet, hvis de modtager blod - uanset om det sker gennem munden eller blodårerne.

I 2004 tillod Jehovas Vidnes øverste organ, The Watchtower Society, dog, at røde blodceller uden membran kan anvendes i lægelige sammenhænge, medmindre det strider mod det enkelte vidnes samvittighed.