”Det er næsten for sent. Tiden er ved at løbe ud”. Med denne advarsel har 15.000 videnskabsfolk forsøgt at råbe de regeringsrepræsentanter for 196 lande op, som i aften vil lukke og slukke for COP23 efter to ugers klimakonference i Bonn.
Landene er især blevet enige om, hvordan de vil arbejde frem mod næste års klimakonference i Polen, hvor underskriverne af Paris-aftalen for første gang skal gøre status over de løfter om at skære ned på drivhusgasserne, som de lovede i den franske hovedstad i 2015. Forskernes advarsel skal holde politikerne til ilden, så de sætter handling bag ordene og for alvor begynder at gå i kødet på hængepartierne i den grønne omstilling.
”Vi er i færd med at ødelægge vores fremtid. Politikerne skal presses til at foretage de rigtige valg, og vi skal alle lægge vores individuelle forbrug om,” lyder det i ”Forskernes advarsel til menneskeheden”, som er blevet til på initiativ af blandt andre den amerikanske professor i økologi William J. Ripple.
En af de 15.000 underskrivere er lektor Anders Barfod fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.
”Det er sidste udkald. Hvis vi tager de forkerte beslutninger i dag, så vi ikke inden for de næste 10 år har sikret, at vi opfylder Paris-aftalens mål om at nedbringe udledningerne af drivhusgasser, så vil vore børn og børnebørn befinde sig i en dramatisk situation. Mennesker vil dø, sulten vil brede sig, nye sygdomme vil opstå, og store områder i blandt andet Afrika vil blive så varme, at de vil være ubeboelige,” siger Anders Barfod.
Forskerne peger blandt andet på, at ferskvandsressourcerne pr. indbygger er blevet mere end halveret siden 1992, mens over halvdelen af alle pattedyr i verden er forsvundet. De slutter sig til lignende advarsler fra blandt andet FN’s miljøorganisation Unep og Verdens Meteorologiorganisation, som netop har konstateret, at CO2-indholdet i atmosfæren nåede rekordstore højder i 2016.
Forskerne anbefaler en række tiltag, der allerede er på verdenssamfundets dagsorden, som for eksempel at udfase investeringer i fossile brændstoffer og finansiere en global grøn omstilling.
”Politikerne viser masser af velvilje, når de holder taler, men det går for langsomt med at træffe de vanskelige beslutninger. Tag bare Norge, der fremstiller sig selv som frontløber på klimaområdet, men samtidig beslutter at udvinde flere fossile ressourcer i de artiktiske områder,” siger Anders Barfod.
Det er netop den kritik, som er blevet rettet mod regeringsrepræsentanterne ved COP23 i Bonn. Paris-aftalens målsætninger om at holde den globale opvarmning på under to grader kan ikke opfyldes med de nuværende løfter om at nedbringe CO2-udledningerne. Og selv disse løfter er uden for rækkevidde.
Forbundskansler Angela Merkel argumenterede som vært for konferencen både for, at Tyskland vil være en motor i klimaforhandlingerne, men også for, at det er nødvendigt at fortsætte brugen af kulkraftværker en tid endnu. Den franske præsident, Emmanuel Macron, lovede ambitiøst, at Frankrig vil gøre sit til at kompensere for USA’s beslutning om at forlade Paris-aftalen og opfordrede de øvrige EU-lande til at gøre det samme. Men på hjemmefronten beskærer han landbrugsstøtten til det økologiske landbrug, beklager franske miljøorganisationer.
”På de bonede gulve praler landene af, hvor godt de gør det. Men i praksis har for eksempel Danmark øget sine udledninger af CO2 sidste år. Denne COP23 har været et vigtigt skridt henimod det regelsæt, som skal være på plads ved COP24 i 2018, der skal gøre status over, hvor langt vi er nået med at opfylde løfterne fra Paris-aftalen. Og her er det så, vi skal se, om den politiske vilje er til stede,” siger Jens Mattias Clausen, klimarådgiver i Greenpeace i Danmark og delegationsleder for Greenpeace International ved COP23 i Bonn.
På Macrons forandledning mødes stats- og regeringslederne allerede i næste måned i Paris for at finde pengene til at finansiere den grønne omstilling.
”Det handler både om at finde offentlige penge og om at mobilisere private investeringer, blandt andet til klimatilpasning i de fattige lande, hvor mennesker vil miste deres levegrundlag,” siger Mattias Söderberg, klimarådgiver hos Folkekirkens Nødhjælp.