Prøv avisen

1,8 millioner israelere lever i fattigdom

I byen Bet Shemesh vest for Jerusalem uddeler organisationen Chasdei Naomi, som hjælper tusinder af mennesker i Israel, grøntsager. Foto: Ronen Zvulun/Reuters/Ritzau Scanpix.

Næsten to millioner, heriblandt hvert tredje barn, lever i fattigdom i Israel, viser rapport. Den største udfordring er at få de ortodoks-jødiske mænd ud på arbejdsmarkedet, siger økonomiprofessor

Til trods for at staten Israel, siden den blev oprettet i 1948, har udviklet et af verdens mest sofistikerede forsvar og har skudt sig til tops på alverdens børser som et iværksættervenligt mirakel inden for it- og cyberteknologi, er der stadig millioner af fattige israelere – jøder og ikke-jøder – der lever i fattigdom.

Sidste år serverede alene organisationen Colel Chabad 1.262.900 gratis varme måltider fra sine 22 suppekøkken-restauranter, der ligger spredt over hele Israel. Restauranterne leverer også mad til hundreder af fattige, der er bundet til hjemmet. Og Chabad, der blev stiftet af en hasidisk rabbiner i Rusland i 1788 – er langt fra den eneste organisation, der for indsamlede midler forsøger at afhjælpe fattigdomssymptomer i det israelske samfund.

Af den seneste fattigdomsrapport, der blev udgivet af det israelske nationalforsikringsinstitut ved årsskiftet, fremgår det, at næsten en halv million israelske familier, svarende til 1,8 millioner mennesker, lever under den fastsatte fattigdomsgrænse. Det er én procent flere end året før. Og så har rapporten for 2020 endda ikke medtaget den fattigdomslomme, der er Jerusalems godt 300.000 arabiske indbyggere.

Tallene betyder, at hver femte israelske familie lever i fattigdom, og at deres børn, hvert tredje israelske barn, vokser op i hjem, der blandt andet er afhængige af diverse private hjælpeorganisationers hjælp til alt fra møbler, påklædning og fødevarepakker. 30 procent af alle landets børn bliver i rapporten kategoriseret som fattige, et tal der i OECD statistisk set kun overgås af Tyrkiet.

Fattigdommen i Israel slår hårdest igennem blandt de over en million ultraortodokse jøder, de næsten to millioner israelske arabere og indbyggerne i randområderne fjernt fra landets pulserende økonomiske centre.

Den store ulighed i det israelske samfund hænger blandt andet sammen med drastiske nedskæringer på sociale ydelser i begyndelsen af 2000’erne. En politik, der skulle tvinge folk på arbejdsmarkedet. Det skete, men ufaglært arbejde i service- og handelssektorerne giver meget lave lønninger, så selvom flere kom i arbejde, voksede uligheden. Kurven er fladet noget ud i de senere år, men i de kommende år bliver den største udfordring at få de ortodokse jødiske mænd ud på arbejdsmarkedet, vurderer den tidligere israelske nationalbankdirektør økonomiprofessor Karnit Flug.

”Der er to grupper, der har lav deltagelse på arbejdsmarkedet, det er jødiske ortodokse mænd og arabiske kvinder. To grupper, som lever i stor fattigdom. Og Israels økonomi påvirkes af disse grupper. Makroøkonomisk går det Israel godt. Økonomien er i vækst, vi har lav arbejdsløshed og en gennemsnitlig lønfremgang, men væksten forbedrer ikke alles levevilkår ligeligt, netop fordi vi har alvorlige løn- og socioøkonomiske forskelle. Betragter man samfundets demografiske forandring og ser på forudsigelserne, så vil de ultraortodokse, der er meget mere fattige end andre israelere, i 2050 udgøre en fjerdedel af Israels befolkning,” forklarer Karnit Flug.

De ultraortodokse mænd er slet ikke arbejdssøgende og derfor ikke en del af arbejdsløshedsstatistikkerne. De lader sig forsørge af deres religiøse institutioner, private hjælpeorganisationer og deres ofte kun deltidsarbejdende ægtefæller, der også passer de meget børnerige familier. De mange børn giver et ikke uvæsentligt statsligt børnechecktilskud til husholdningen.

Det er her, Karnit Flug ser den største udfordring. Det er ikke kun en økonomisk udfordring, men især en politisk udfordring, idet der i Israel har udviklet sig en accept af, at ultraortodokse mænd ikke arbejder, fordi de er livstidsstuderende udi de religiøse jødiske tekster.

”Sker der ikke en væsentlig stigning i antallet af ultraortodokse mænd, der deltager aktivt i arbejdsmarkedet, vil den byrde, de lægger på det israelske samfund, stige. Skatteindtægterne vil falde, samtidig med at der vil skulle gives mere service for færre penge. Det er en kæmpe udfordring,” siger Karnit Flug i et interview foretaget af det Israelske Demokrati Institut (IDI) i forbindelse med instituttets årlige økonomiske konference.