På sin 18 års fødselsdag i sidste uge købte gerningsmanden Salvador Ramos lovligt to kampgeværer. Tirsdag brugte han dem til at skyde og dræbe mindst 19 børn og to voksne på en skole i byen Uvalde i den amerikanske delstat Texas. Skolen var for elever i 2.-4. klasse.
Gerningsmanden blev ifølge de første meldinger dræbt af en grænsebetjent fra en eliteenhed, der løb ind på skolen og skød den 18-årige, der bar en skudsikker vest. Betjenten blev ifølge mediet Fox News selv såret i benet under skudduellen.
Nyheden har rystet USA, der ikke har set et mere blodigt skoleskyderi siden massakren på Sandy Hook Elementary School i delstaten Connecticut for snart 10 år siden. Her blev 20 børn og seks voksne dræbt i en tragedie, der fremkaldte heftige diskussioner om landets lempelige våbenlove. At gerningsmanden i Texas ifølge en delstatspolitiker havde købt sine gerningsvåben lovligt på sin 18 års fødselsdag vil med sikkerhed genantænde den debat.
Hvis den da ikke allerede er i gang. USA’s præsident Joe Biden adresserede nationen i en tv-tale tirsdag aften i Washington D.C., hvor han appellerede til sine politiske modstandere, Republikanerne, der er imod yderligere regulering af våbensalg.
“Som en nation er vi nødt til at spørge os selv: Hvornår i Guds navn har vi tænkt os at stå op imod våbenlobbyen,” sagde præsidenten, der selv har måttet begrave to af sine børn, der døde henholdsvis i et biluheld og af kræft.
“At miste et barn er som at få revet et stykke af din sjæl ud. Der er en hulhed i dit bryst, som du føler, du bliver suget ind i… Det bliver aldrig rigtigt det samme igen.”
Urealistiske lovforslag
Joe Bidens partifæller i Kongressen var også hurtigt ude med fordømmelse af angrebet, der fik dem til at kræve mere våbenregulering. Den demokratiske leder i Senatet Chuck Schumer indledte ifølge The New York Times straks arbejdet med at få to lovforslag til afstemning i Senatet måske allerede torsdag, der vil begrænse muligheden for at købe skydevåben uden baggrundstjek samt forlænge ventetiden på at købe skydevåben, hvis samme baggrundstjek giver anledning til bekymring.
Begge forslag blev stemt igennem af Repræsentanternes Hus i henholdsvis 2019 og 2020, men har formentlig ingen gang på jord i Senatet, der består af lige dele republikanere og demokrater. Medmindre der kan samles 60 senatorer for forslagene, kan Republikanerne benytte sig af en såkaldt filibuster – det vil sige at obstruere en vedtagelse ved dybest set at tale processen ihjel.
Den demokratiske senatsleders initiativ vil med andre ord formentlig ikke ændre noget i den amerikanske våbenlovgivning, men vil til gengæld tvinge senatorerne til offentligt at gøre deres holdninger klar i lyset af tirsdagens massakre. Det gjorde mange af dem dog allerede tirsdag:
“Det giver ingen mening, at vi ikke kan gøre ting, der er almindelig sund fornuft for at forhindre ting som disse i at ske. Det er bare helt utroligt, hvordan vi er nået hertil som samfund,” sagde den mest konservative demokratiske senator, Joe Manchin, omgivet af journalister i hovedstaden Washington D.C.
Manchin har længe været en sten i skoen på præsident Biden og Det Demokratiske Parti, fordi han er gået imod partilinjen i en række spørgsmål. Blandt andet har han afvist at stemme for et ønske fra Demokraterne om at sløjfe den førnævnte filibuster-mulighed, der i praksis betyder, at de fleste lovforslag skal have tilslutning fra 60 ud af 100 senatorer for at blive vedtaget.
Men tirsdag afviste han at ændre standpunkt, hvilket ellers ville åbne muligheden for at få vedtaget mere regulering af våbensalg. Senatoren mener, at filibuster-muligheden er nødvendig for at sikre, at partierne i et stadigt mere polariseret USA må søge kompromiser.
“Man skulle tro, at der ville være nok sund fornuft (til at nå et stort flertal for mere våbenregulering, red.) Filibusteren er den eneste ting, der står imellem os og absolut vanvid,” sagde han.
Republikanere imod mere regulering
Republikanske politikere gav udtryk for lige så meget chok og fortørnelse over massakren i Texas. Men de var på samme tid hurtige til at fordømme Demokraternes ønske om at bruge anledningen til at indføre strammere våbenlove. Senatoren Ted Cruz fra netop Texas kaldte det en “ubeskrivelig forbrydelse”, men afviste, at strengere våbenlove er en løsning på problemet.
“Når der er en morder af denne slags, vil du uundgåeligt se politikere prøve at politisere det. Du ser demokrater og en masse folk i pressen, hvis umiddelbare forslag til en løsning er at begrænse lovlydige borgeres forfatningssikrede rettigheder. Det virker ikke. Det er ikke effektivt,” sagde han til tv-stadionen CNN og tilføjede, at bevæbnede betjente på skoler kan være en bedre løsning.
53 procent af amerikanerne mener, at der skal være hårdere våbenlove i USA, viste en undersøgelse fra analysebureauet Pew Research Center i 2021. Det var et fald i andelen siden 2019, hvor 60 procent af amerikanerne havde dette synspunkt. Samme undersøgelse viste, at amerikanerne er uenige om, hvorvidt masseskyderier kan forhindres af ny våbenlovgivning. 49 procent af dem tror, at mere regulering kan sænke antallet af masseskyderier, mens 42 procent ikke tror, at det vil gøre nogen forskel. De sidste 9 procent mener, at strengere våbenlove vil resultere i flere masseskyderier.