Prøv avisen

2000 lig fundet på japanske strande

De japanske myndigheder har fundet et enormt antal lig i den katastroferamte del af landet

Japanske myndigheder har fundet omkring 2000 lig på strandene i den nordøstlige del af landet.

Det rapporterer nyhedsbureauet Kyodo ifølge Reuters.

Ligene blev fundet mandag på to kyststrækninger i regionen Miyagi, der ligger nordøst for Tokyo.

Dermed stiger de bekræftede dødstal efter efter fredagens naturkatastrofe markant.

Det frygtes, at helt op mod 10.000 mennesker har mistet livet efter tsunamien og jordskælvet, som er det kraftigste, der nogensinde er registreret i Japan.

Landets premierminister, Naota Kan, siger, at landet står midt i den værste krise siden Anden Verdenskrig.