Unge sigøjnere bryder med den sociale arv

Modsat forældregenerationen er de unge romaer ikke bange for at stikke næsen frem i det omkringliggende samfund. Her er det under en demonstration mod diskrimination i Prag i sidste uge. -- Foto: Scanpix.
Modsat forældregenerationen er de unge romaer ikke bange for at stikke næsen frem i det omkringliggende samfund. Her er det under en demonstration mod diskrimination i Prag i sidste uge. -- Foto: Scanpix.

To mørklødede unge piger taster løs foran et par computerskærme, mobiltelefoner ringer i et væk, og der er en heftig trafik af unge mennesker mellem de fire værelser, som udgør romaorganisationen Athinganois kontor i centrum af den tjekkiske hovedstad, Prag.

Kontorets pastelgrønne vægge er prydet med plakater af populære romapopsangere.

Det er nemlig vigtigt med rollemodeller, hvis man er en del af et folk, som er tvangsbosat i fattigkvarterer og kæmper med massiv arbejdsløshed og diskrimination. Og som har været udsat for slaveri, folkemord og forfølgelser i et omfang, som ikke kendes for andre etniske grupper i Europa.

Rollemodeller kan være romapopsangere, men også ambitiøse, veluddannede unge romaer. Sidstnævnte findes der 17 af i Athinganoi, som er en frivillig organisation (ngo) stiftet af unge universitetsstuderende, som alle har romabaggrund.

Organisationen arbejder for at gøre romaer – også kendt som sigøjnere – bevidst om deres rettigheder og kulturelle bagland og samtidig gøre tjekkerne bevidst om romaernes positive bidrag til det tjekkiske samfund.

En af mærkesagerne er uddannelse af unge romaer, og Athinganois medarbejdere holder blandt andet konsultationer for studerende, hvor de giver råd og støtte til at gennemføre en uddannelse.

27-årige Gabriela Hrabanova er leder af Athinganoi og læser international rehabilitering og diplomati på Det Anglo-Amerikanske Universitet i Prag. Hun har været engageret i organisationen siden oprettelsen i 1999, og hendes mål er at se unge romaer i uddannelse på lige fod med deres tjekkiske landsmænd.

-- Romafamilier er ikke gode til at forberede deres børn på uddannelse og hjælpe dem i gang, sådan som de tjekkiske familier er. Vejen frem er derfor nogle positive eksempler, som kan sætte nogle tanker i gang hos de unge romaer og opmuntre dem til ikke bare at blive ufaglærte arbejdere, siger Gabriela Hrabanova på flydende engelsk.

Ifølge Athinganois egne opgørelser går det støt fremad. 60 romaer går på universitetet i Tjekkiet, mens 1600 romaer går på gymnasiet, hvilket er mere end fem gange så mange som for tre år siden.

Athinganoi er bare et eksempel ud af mange på, at unge romaer tager karrieren i den ene hånd og romakulturen i den anden.

Det vurderer Malene Fenger-Grøndahl, som er journalist med speciale i etniske minoriteter og integration og medforfatter til bogen "Sigøjnere – 1000 år på kanten af Europa", som udkom på Aarhus Universitetsforlag i 2006, og som er baseret på besøg blandt romaer i fjorten forskellige lande.

-- Der er en tendens til, at flere unge romaer end tidligere uddanner sig, siger hun, og det betragter hun som det første skridt mod et opgør med den diskrimination, som romaer i flere hundrede år har været udsat for i Europa.

-- De unge romaers evne til at kræve deres ret, organisere sig og se mulighederne er langt bedre, når de har en uddannelse. Samtidig giver det majoriteten i de forskellige lande nogle erfaringer med, hvordan det også kan være at være sammen med romaer, og det giver anledning til at nedbryde nogle fordomme, siger hun og påpeger, at de ambitiøse romaer fungerer som rollemodeller for andre romaer.

-- De veluddannede romaer laver en ny definition af, hvad det vil sige at være roma. Mange har opgivet håbet om uddannelse og job, men her får de et nyt billede af, hvordan man bærer sig ad uden at miste sin identitet, siger hun.

Og det vil motivere andre romaer til at tage en uddannelse, mener psykolog Johannes Busk Laursen, som er formand for den danske romaforening Romano og redaktør på hjemmesiden romnet.dk.

-- Hvis to i hver ghetto uddanner sig og kommer tilbage med et andet overblik og en forståelse for det omkringliggende samfund, bliver det pludselig synligt for andre romaer, at der er en vej ud af fattigdommen, siger han.

Modsat forældregenerationen er de unge romaer ikke bange for at stikke roma- næsen frem i det omkringliggende samfund. De ambitiøse og veluddannede er tværtimod stolte af deres sigøjner-bagland, påpeger Malene Fenger-Grøndahl.

-- Som noget nyt fastholder de, der bryder med fattigdommen og den sociale arv, at de er romaer og dyrker identiteten meget mere, end deres forældre gjorde, siger hun.

Det er en tendens, som bekræftes i mødet med roma-organisationen Athinganoi. Mens alle andre medarbejdere er fuldblodsromaer, har lederen Gabriela Hrabanova en tjekkisk far og en roma-mor, så hendes hud er lys, og hun ligner til forveksling en tjekke. Men der er ingen tvivl om, hvilken kultur hun identificerer sig med.

-- Jeg er stolt af at være roma og være en del af en kultur, som har skabt noget af den bedste musik i verden. Vi har vores egen historie og et særligt familieliv, siger hun.

Det er ikke en stolthed, som forældregenerationen skilter med. Kommunismens diskrimination af romaer ligger nemlig stadig og spøger i deres bevidsthed. Dengang var der stort set job til alle, men ville man som roma beholde sit job og undgå tvangsaborter og forfølgelse, var det bedst ikke at gøre sig bemærket. Af samme grund vil romaforældre ikke lade deres børn deltage i modersmålsundervisningen, som tilbydes romaer i flere lande, og som er med til at synliggøre romaernes særlige kultur.

Den stigende frimodighed blandt unge romaer skyldes dog ikke, at diskriminationen ophørte efter Murens fald. I flere lande blev den tværtimod værre, og blandt andet i Tjekkiet har højreekstremister begået voldelige overgreb på romaer med døden til følge.

Men i kølvandet på kommunismens kollaps blev romaer mere bevidste om, at de tilhører en bestemt etnisk gruppe. Og samtidig fik de øjnene op for de rettigheder, de som mindretal har erhvervet sig, som ikke mindst skyldes Verdensbankens og EU's indsats over for minoriteters rettigheder og anerkendelsen af dem som nationalt mindretal.

-- EU's støtte har givet nogle håndgribelige fordele for romaer, som gør, at nogle som noget helt nyt vælger at stå frem, siger Johannes Busk Laursen og påpeger også, at uddannede romaer er mere oplyste om deres krav på retslig beskyttelse og derfor har større mod til at stå frem.

EU har blandt andet krævet, at landene skrev anti- diskrimination ind i den formelle lovgivning og lavede handleplaner for bekæmpelse af chikanen.

Verdensbanken står bag kampagnen "The Decade of Roma Inclusion" (Årtiet for inkludering af romaer), som løber fra 2005-2015, og som forpligter regeringer i Central- og Østeuropa til at forbedre romaers sociale og økonomiske situation. Uddannelse og beskæftigelse af romaer er i fokus, og både regeringer, frivillige organisationer og romacivilsamfund er involveret.

Det har medført, at flere ngo'er end tidligere kan se mulighederne i at søge penge og arbejde for uddannelse af romaer og indførelse af modersmålsundervisning, mener Malene Fenger-Grøndahl, som har set de konkrete udslag på flere af sine rejser.

-- I Rumænien er der en årlig skolekonkurrence, hvor amterne konkurrerer i forskellige discipliner, og for et par år siden kom romaernes sprog, romani, med som en del af konkurrencen. Det er en stor anerkendelse af romaelevernes sprog og noget, de kan være stolte af, siger hun.

Alligevel står de nye EU-lande over for store udfordringer, når romaer skal uddannes og anerkendes som befolkning. EU overvåger ikke sine medlemslande så skarpt som kandidatlandene, når det handler om minoriteters rettigheder. Og mange steder hersker der en lokal modvilje over for romaer, og det er derfor ikke attraktivt for politikere at gøre forbedringer af romaers forhold til en mærkesag.

-- Der har ligefrem været tilfælde af, at det har været svært for regeringerne at komme af med pengene, siger Malene Fenger-Grøndahl og påpeger, at indsatsen for at fremme romaers rettigheder siden EU-optagelserne er forringet i de østeuropæiske lande.

Ifølge Johannes Busk Laursen er uviljen, som ofte hersker i lokalbefolkningerne, den største udfordring i integrationen af romaer.

-- Selvom vi hører om 1000 veluddannede romaer, er det endnu ikke noget, der virkelig batter, for selvom en roma bliver professor, er der på lokalt plan lukket på arbejdsmarkedets lavere hylder, som i forvejen er trængt, siger han.

Fakta

Romaer

**Romaer, bedre kendt som sigøjnere, er traditionelt et nomadefolk, som udvandrede fra Indien og nåede til Østeuropa i 1200-tallet.

**Der findes 15-18 millioner romaer på verdensplan, hvoraf 10-12 millioner romaer bor i Europa.

**Gennem de seneste 500 år har romaer været forfulgt i Europa.

**EU, FN og Verdensbanken har de seneste år rettet opmærksomhed mod romaers rettigheder og anerkendelse som minoritet i de nye EU-lande.

**Traditionelt ernærede romaerne sig ved håndværk og som musikere i de byer, de besøgte. I dag er størstedelen af Europas romaer bosat i ghettoer uden for større byer, og deres liv er præget af fattigdom, arbejdsløshed og analfabetisme.

Kilde: Carsten Fenger og Malene Grøndahl: "Sigøjnere – 1000 år på kanten af Europa", www.romnet.dk