Prøv avisen

Europas smuldrende middelklasse og nye underklasse

Athens, Greece. 20th April 2014 - - A man walks among tables in shortly before the distribution of the food. - - Lunch for homeless and people in need organized by the Athens municipality 2014. About 1000people had a free meal for the celebration of the orthodox Easter, on Sunday 20 April in a hall in central athens. Foto: Panayiotis Tzamaros/Demotix/.

Vi har ikke set noget lignende, og vi kan ikke rigtig tro, at det kan passe, at fattigdommen breder sig så meget på kontinentet

Finanskrisen og den efterfølgende økonomiske krisepolitik har sat en ny samfundsdynamik i gang. I løbet af de seneste år er fattigdom blevet en del af samfundet i hele Europa. Rigtig, håndgribelig fattigdom, hvor man ikke har penge til at få mad hver dag eller til at varme sit hjem op. Og det er veluddannede middelklassemennesker, der udgør en stigende del af gruppen af fattige.

Det er i hele Europa, at fattigdommen breder sig. I en undersøgelse blandt skolelærerne i Storbritannien siger 27 procent, at de har taget mad med til elever, der er for sultne og udmattede til at lære noget. 55 procent siger, at flere af deres elever ikke har råd til at deltage i aktiviteter på grund af nedskæringer i velfærden og stigende fattigdom, og 36 procent siger, de har elever, der har mistet deres hjem og bor i midlertige boliger. I 2013 modtog næsten en million mennesker mad fra en af de madbanker (food banks), der er skudt op over hele landet. Det er folk, der har fået skåret i deres sociale ydelser, arbejdsløse og folk i job, der ikke kan betale de daglige udgifter. Komikeren Eddie Izzard udtalte i den forbindelse, at han har set fødevarehjælp uddelt i Den Tredje Verden, da han arbejdede for FN, men at han aldrig havde forestillet sig, at det skulle foregå i hans eget land i det 21. århundrede.

LÆS OGSÅ: David Cameron: Som kristen er jeg drevet til at gøre en forskel

I Frankrig besøgte knap en million mennesker de såkaldte Resto du Coeur, Hjertets Restauranter, der leverer mad til fattige i vinterhalvåret og serverede 130 millioner gratis måltider i 2013. Omkring hver sjette, der er i arbejde, tjener mindre end den lovfæstede mindsteløn, og mange arbejder på deltid og på midlertidige kontrakter.

Ifølge en analyse fra London School of Economics lever 15 procent af befolkningen i Tyskland i fattigdom, mens 40 procent er i risiko for fattigdom. Tysklands lave arbejdsløshed på 5,5 procent dækker over, at næsten en femtedel af tyskere i arbejde har et såkaldt mini-job, et deltidsjob, hvor man tjener højst 450 euro om måneden uden ret til pension, dagpengeoptjening eller feriepenge.

Også i Spanien, Italien, Portugal, Irland og Grækenland er fattigdommen steget markant. I en rapport udgivet i sidste uge konkluderer nødhjælpsorganisationen Caritas, at den økonomiske politik ikke har afhjulpet krisen blandt befolkningerne, og at den har haft en negativ effekt på fattigdommen. Arbejdsløsheden er steget markant, og mennesker, der aldrig har oplevet at være fattige før, er nødt til at opsøge hjælpeorganisationer for at få mad.

I Spanien og Portugal ser man velklædte og højtuddannede mennesker, der beder om penge ved indgangene til supermarkederne, og medierne er fulde af interviews med arkitekter, ingeniører og universitetslektorer, der har mistet deres job og deres hjem.

Ifølge Caritas chef for socialpolitik, Artur Benedyktowicz, er der ved at opstå en helt ny klasse af fattige. Det er veluddannede middelklassemennesker, der har haft et godt job, hus og bil, og som nu har svært ved at få råd til mad og opvarmning. Han påpeger, at en stor del af stigningen i fattigdom i middelklassen ikke kan ses i statistikkerne, fordi det ofte er folk, der er for flove til at bede om sociale ydelser, og som i stedet kommer hos Caritas og andre velgørenhedorganisationer, fordi de arbejder lokalt og ofte anonymt.

Den britiske analytiker Guy Standing kalder den nye sociale klasse, der er opstået for prekariatet efter det engelske ord precarious, der betyder usikker. Ifølge Standing bliver de i stigende grad en gruppe med begrænsede rettigheder på bunden af et samfund med lagdelt medlemskab. Prekariatets medlemmer går ind og ud af velfærdssystemet og udgør en stor del af dem, der modtager fødevarehjælp. Ifølge Standing betragter staterne prekariatet som en nødvendighed, men samtidig behandler de det som en gruppe, der skal kritiseres, dæmoniseres og sanktioneres. Prekariatet vokser i størrelse og udbredelse og rækker ind i alle professioner og jobtyper. Der foregår således en bevægelse fra middelklassen og ind i prekariatet.

Tendensen synes at blive konsolideret med de seneste tal, der viser, at store dele af banksektoren har haft stigende overskud i de seneste år, og i flere lande har erhvervslivet også fremvist pæne overskud. Men beskæftigelsen er praktisk talt ikke steget. Den jobløse vækst tyder på, at de jobs, der bliver skabt, er i lavtlønsområder uden for Europa, eller at de jobs, der bliver skabt i Europa, er usikre og tidsbegrænsede.

Den nye underklasse optager således folk, der udstødes af middelklassen, som i stigende grad er presset fra alle sider. Samtidig har krisepolitikken med højere skatter og nedskæringer på velfærdsydelser og tilskud gjort leveomkostningerne højere. Der er pres på boligsektorerne og sundhedssystemerne, og energipriserne er steget markant. Samtidig med jobusikkerhed, pres på lønningerne og nedlæggelsen af stillinger i den offentlige sektor over hele Europa bruges de veludviklede velfærdssystemer i Nordeuropa i stigende grad som kontrol eller ulønnet arbejdskraft. Dette afføder et tab af kompetencer hos dem, det går ud over, hvilket forstærker deres risiko for at ende i prekariatet.

Danmark er uden tvivl en del af denne udvikling. Med middelklassens nye rolle som leverandør til prekariatet og underklassen følger frygt og fornægtelse, fordi det virker helt utroligt og ikke hører hjemme her. Vi har ikke set noget lignende ,og vi kan ikke rigtig tro, at det kan passe, at vores samfund er så markant anderledes end for bare fem år siden. Men det tyder alt på, at det er og udviklingen går hurtigt.

Ida Pape er ph.d. i Development Studies and Government fra SOAS, University of London. Hun har arbejdet som forsker og lektor i London, Bolivia og ved CBS i København og som konsulent i flere ngoer.