Syrien-krig dræner Jordans vandreserver

Ørkenlandet Jordan har i årtier haft akut vandmangel, og situationen er forværret med hundredtusinder af syriske flygtninge. Borehuller skal løse problemet men er også en del af problemet

224 timer i døgnet pumpes der vand op fra undergrunden i Za’atari-flygtningelejren i Jordan. Lastbiler fragter vandet rundt i lejren, men i løbet af sommeren skal et vandledningsnet installeres, så lastbiltrafikken begrænses. Lastbilerne kapres fra tid til anden af desperate flygtninge, og børn, som løber efter lastbilerne, er i flere tilfælde blevet kørt ihjel. –
224 timer i døgnet pumpes der vand op fra undergrunden i Za’atari-flygtningelejren i Jordan. Lastbiler fragter vandet rundt i lejren, men i løbet af sommeren skal et vandledningsnet installeres, så lastbiltrafikken begrænses. Lastbilerne kapres fra tid til anden af desperate flygtninge, og børn, som løber efter lastbilerne, er i flere tilfælde blevet kørt ihjel. –. Foto: Jon Bøge Gehlert.

Fra et blåt plastikrør hævet seks meter over jorden fosser den ene liter vand efter den anden. Under rørets munding holder en lastbil med en enorm vandtank. Vandet vælter ned i tanken, som langsomt fyldes op, inden lastbilen afgiver et par dybe brøl med hornet og sætter i gang.

Den kører ud på stenede veje mellem endeløse rækker af hvide telte og skurvogne i verdens næststørste flygtningelejr, Zaatari-lejren i det nordlige Jordan. Her lever omkring 100.000 syriske flygtninge, som tilsammen forbruger 3,8 millioner liter vand om dagen. Til sammenligning bruger 100.000 københavnere 10,3 millioner liter vand dagligt. Men sammenligningen er dårlig af en række årsager. Den mest tungtvejende er, at Jordan har verdens tredjelaveste vandtilgængelighed pr. indbygger ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Indtil for nylig havde ørkenlandet den fjerdelaveste tilgængelighed, men den massive indvandring af syriske flygtninge har forringet tilgængeligheden yderligere. Samme problematik gør sig gældende i Libanon, som også grænser op til Syrien.

LÆS OGSÅ: Observatorium: Over 150.000 er dræbt i syrisk borgerkrig

I Zaatari-lejren er (manglen på) vand en kilde til frustration og problemer. Cirka hver 10. flygtningefamilie har installeret små private vandtanke ved deres telte og skurvogne, og trusler eller bestikkelse af lastbilchaufførerne, som fragter vand rundt til lejrens omkring 2000 fællestanke, kan være et middel til at få fyldt privattankene op. Jævnlige meldinger lyder på, at lastbilerne decideret kapres i jagten på vandet.

Vandproblematikken i Zaatari-lejren har dog gennemgået positive forandringer det seneste år. To steder i lejren pumpes der nu vand op fra borehuller, som strækker sig næsten 500 meter ned i undergrunden. Det er herfra, det blå plasticrør forsyner lastbilerne med vand. 60.000 liter pumper røret ud i timen, og de to borehuller producerer tilsammen to millioner liter vand dagligt ud af et lejrbehov på 3,8 millioner liter.

Endnu et borehul er planlagt, og når et rørledningsnet i løbet af sommeren efter planen er installeret, vil flygtningene have en stabil vandforsyning. Samtidig vil de enorme mængder vand, som i øjeblikket købes uden for lejren i det vandpressede jordanske samfund, mindskes gevaldigt. Og trods de millioner af liter, som dagligt pumpes op fra undergrunden i Zaatari-lejren, er grundvandet ikke i fare, forsikrer Francis M. Ndivo, nødhjælpsspecialist i vand og sanitære forhold ved Unicef.

Borehullerne er kun et år gamle, og vi måler hele tiden efter, at vandstanden ikke falder under et vist niveau i undergrunden. Men hvis vi fortsætter med at bore i 10 år, vil vandstanden falde, og så påvirker vi undergrundens vandreserve. Derfor ønsker den jordanske regering heller ikke flere borehuller, siger han gennem motorstøjen fra lastbilerne ved borehullet.

Men borehuller er allerede et problem i Jordan. Regeringsembedsmænd fortæller, at flere hundrede private borehuller gravet af jordanere dræner undergrunden rundt i landet, og at private boremaskiner jævnligt kon-fiskeres. Jordanerne har været underlagt vandrationering siden 1980erne og nøjes derfor med 70 liter vand pr. person dagligt. I nabolandet Israel er forbruget på 280 liter dagligt.

Den konstante jordanske vandmangel fik denne vinter et skub i den forkerte retning. Jordan oplevede den tørreste vinter i 60 år, og kun et par dages tordnende regnfald for tre uger siden afværgede en regulær tørke. I hovedstaden, Amman, pløjede biler sig igennem op til en meter vand på vejene, hvis kloakering slet ikke kunne opsluge de store vandmængder. For det fremmede, utrænede øje virkede vandmasserne skadelige, men kommentarerne fra Ammans indbyggere var enslydende: Endelig kom vandet.

Den tørre vinter kan dog vise sig blot at være den første af mange. En rapport fra FNs klimapanel, IPCC, har netop fastslået, at fortsat udledning af drivhusgasser vil føre til mere tørke og svindende vandforsyninger, og WHO vurderer, at Jordans vandproblemer vil blive værre de kommende årtier på grund af klimaforandringer og befolkningstilvækst.

I Zaatari-lejren kører endnu en lastbil hen under det blå plastikrør.

Kort derfra besigtiger en dansk delegation fra Unicef lejrborehullets vandtanke- og ledninger. Steen M. Andersen, generalsekretær for Unicef Danmark, betoner vigtigheden af at sikre rent vand til lejrens flygtninge.

Vand er jo helt basalt. Det er mad også, men du kan leve længere uden mad end uden vand. Og urent vand er lig med vandbårne sygdomme, så her gælder det både om at have nok vand og at have rent vand.

Steen M. Andersen er tilfreds med vandudviklingen i Zaatari-lejren, og han vil ikke klandre syrerne for at installere private vandtanke.

Som privatmand kan jeg jo egentlig godt forstå det. Det handler om at ville sørge for sin familie. Men det er en udfordring, som vi prøver at løse, for vandet i de private vandtanke kan mangle den kvalitet, det bør have, og kan derfor sprede de sygdomme, vi hos Unicef forsøger at afværge.

Det er indtil videre lykkedes. Vandbårne sygdomme som diarré og leverbetændelse er på et minimum i Zaatari-lejren.