Prøv avisen

Dalai Lama listet ind ad bagdøren i Norge

Oslo 198912: NOBELS FREDSPRIS 1989 TIL DALAI LAMA. Bildet: Fredsprisvinner Dalai Lama i Nobelinstituttet dagen etter prisutdelingen. Her mottar han sjekken på tre millioner svenske kroner fra Nobelkomiteens formann, Egil Aarvik. FOTO: Bjørn-Owe Holmberg Foto: Bjørn-Owe Holmberg/.

Tibetanernes åndelige leder Dalai Lamaer ikke velkommen i det norske Storting

Det er snart 25 år siden, at tibetanernes åndelige leder Dalai Lama modtog Nobels Fredspris, og det skal markeres med et besøg i Oslo byen som dengang modtog ham med ceremonier og åbne arme. Men et kvart århundrede senere er de norske politikere ikke lige så villige til at lukke ham ind i varmen og gennem døren til landets officielle rum.

Olemic Thommessen, der er formand for det norske parlament, Stortinget, vil således ikke mødes med Tibets åndelige leder, når han kommer på privatbesøg i Oslo fra den 7. til den 9. maj. Og drister andre politikere sig til at mødes med Dalai Lama, må det ikke foregå i den officielle lagtingssal, som normalt er åben for både store og små internationale besøg.

Den samlede vurdering er, at det ikke er i Norges interesse, at jeg som stortingspræsident møder Dalai Lama nu, siger Olemic Thommessen.

Han mener, at det er afgørende, at Norge får genoprettet et godt forhold til Kina, efter at relationen led et alvorligt knæk, da den kinesiske dissident Liu Xiaobo i 2010 modtog Nobels Fredspris.

LÆS OGSÅ: Norske kunstnere vil genskabe menneskelig zoologisk have

I dag konstaterer vi desværre, at der ikke er nogen kontakt, og det betyder, at Norge ikke har nogen kanaler, hvor vi kan tale om menneskerettigheder eller andre temaer med kineserne, lyder det videre fra formanden.

Stortingens næstformand, Kenneth Svendsen, udtrykker også skepsis i forhold til officielle møder med Dalai Lama i forbindelse med dennes besøg.

I et interview til nyhederne på tv-stationen NRK anbefaler han, at den tidligere nobelprisvinder bruger bagindgangen, hvis han skal ind i Stortinget.

De meldinger har fået Aftenpostens politiske redaktør Harald Stanghelle til at fare i blækhuset. Han kalder i en skarp kronik Stortinget for Fejhedens hus, eftersom hverken regeringen, kongehuset eller Stortingets præsidentskab har aftalt møder med Dalai Lama, ligesom Stortingets Tibet-komité ikke må bruge lagtingssalen under modtagelsen i Stortinget. I sin kronik argumenterer Stanghelle for, at politikernes handlinger er så ynkelige, at de kan blive farlige.

Det farlige med denne fejhed er, at Stortingets præsidentskab med al uønsket tydelighed nu viser både Kina og andre stormagter, at pres mod Norge er effektivt. For her er der nok af letskræmte politikere. Det kan vise sig, at blive et farligt signal at sende til resten af verden, skriver han.

Stanghelle har bred opbakning blandt den norske befolkning. Ifølge en meningsmåling lavet af avisen Verdens Gang, mener kun en ud af fem, at Stortingets formand bør afvise et møde med Dalai Lama.

Der findes også politikere, som trodser den officielle beslutning. Kjetil Kjenseth fra partiet Venstre er leder af Stortingets Tibet-komité, og han siger, at han vil tage Dalai Lama med ind gennem Stortingets hovedindgang, indtil han får en skriftlig besked om andet.

Indtil nogen nægter mig at bruge den dør, jeg som stortingsrepræsentant er henvist til at benytte, vil jeg tage Dalai Lama med ind via hovedindgangen, siger Kjenseth til Aftenposten.

Også Venstres partileder, Trine Skei Grande, siger, at hun forventer, at Dalai Lama modtages som en fredsprisvinder, og mener, at det er en selvfølge, at han må ankomme til Stortinget via hovedindgangen.

Dette er en mand som har modtaget fredsprisen, og som repræsenterer en ikke-voldelig kamp, som endnu ikke er kæmpet færdig. Jeg tror, at vi vælger en forkert strategi over for Kina, når vi ikke tager imod Dalai Lama på en ordentlig måde. På den lange bane er det bedste, at alle lande står fast på det, de mener, også når det har en pris, siger Grande til avisen.

Hun understreger, at den amerikanske præsident, Barack Obama, valgte at mødes med Dalai Lama, da Dalai Lama besøgte USA tidligere i år. Hun mener ikke, at det ville være et problem, hvis Norge fulgte USAs eksempel, selvom Norge ikke har samme magt og størrelse.

Netop det, at vi er små, giver os meget større handlefrihed end USA, siger Grande.

Professor og Kinaekspert ved Oslo Universitet, Rune Svarverud, mener, at det officielle Norge gør rigtigt i at afvise et møde med Dalai Lama. Han bruger Danmark som eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man trodser Kina. For fire år siden lukkede Danmarks daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) døren op for Dalai Lama og tog endda imod ham i sit private residens. Det viste sig at blive en kostbar affære. Til klimatopmødet, som fulgte i København, nægtede kineserne at tale med de danske klimaforhandlere, og til sidst måtte danskerne lægge sig fladt ned og udsende en officiel udtalelse, som anerkendte Kinas ret til Tibet.

Hvis regeringens mål er at forbedre forholdet til Kina, er det en langsigtet politik, hvor fokus er på den gode dialog man skal ligge lavt og undgå at irritere. Vi må huske, at Kina bruger Norge til at statuere et eksempel. De vil vise omverdenen, hvordan det går med dem, som irriterer Kina, siger Svarverud til Aftenposten.