Russisk-ortodoks kirke: Vi blander os ikke

Patriark Kirill afviser, at den russisk-ortodokse kirke går politikernes ærinde i Ukraine

ITAR-TASS 126: MOSCOW, RUSSIA. APRIL 7, 2010. Patriarch Kirill of Moscow and all Russia (R) releases a white dove outside the Annunciation Cathedral in Moscow's Kremlin, an event enjoyed annually on the Day of the Orthodox Annunciation. (Photo ITAR-TASS / Vladimir Astapkovich)
ITAR-TASS 126: MOSCOW, RUSSIA. APRIL 7, 2010. Patriarch Kirill of Moscow and all Russia (R) releases a white dove outside the Annunciation Cathedral in Moscow's Kremlin, an event enjoyed annually on the Day of the Orthodox Annunciation. (Photo ITAR-TASS / Vladimir Astapkovich). Foto: Astapkovich Vladimir/ Denmark.

Situationen i Ukraine fortsætter med at volde hovedbrud hos den magtfulde russisk-ortodokse kirkes ledelse i Moskva.

På den ene side har kirken gennem en årrække haft glæde af at arbejde tæt sammen med landets politiske magthavere, særligt præsident Vladimir Putin, hvis nationalkonservative synspunkter stemmer godt overens med kirkens værdier og begreb om en russisk verden (russkij mir), som strækker sig over både Rusland, Ukraine og Hviderusland. På den anden side tilhører et flertal af de ukrainske indbyggere den selvsamme russisk-ortodokse kirke og langt hovedparten af dem forventer, at kirken respekterer dem som borgere i et selvstændigt Ukraine.

Det sidste har det efter manges mening knebet med, siden urolighederne i Ukraine begyndte i februar. Kirken er jævnligt blevet beskyldt for at gå den russiske stats ærinde i konflikten. Blandt andet ved at understrege, som patriarken Kirill gjorde i sin påskeprædiken, at Ukraine og Rusland er en åndelig og historisk enhed men intet kunne være mere forkert, siger Kirill nu.

Vores kirke ligger ikke under for politiske fristelser, og vi afviser at tjene politiske synspunkter, sagde Kirill ifølge det britiske nyheds-bureau Reuters i onsdags på et møde i det øverste kirkeråd.

LÆS OGSÅ:
Putin Ukraine-fokus kan være godt for Syrien

Kirken skal holde sig fri af kampene. Den må bevare sit fredsbevarende potentiale, sagde han.

Christian Gottlieb, dr.theol. og forskningsbibliotekar ved Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek med speciale i den russisk-ortodokse kirke, peger på, at Kirill formelt set har belæg for at hævde, at den russisk-ortodokse kirke ikke er politisk. Ifølge den russiske grundlov fra 1993 er kirke og stat skarpt adskilt. Noget andet er, hvordan kirken agerer i praksis.

Der er ingen tvivl om, at der er tætte forbindelser mellem kirken og staten, og den russisk kirke lægger ikke skjul på, at man ønsker indflydelse på det russiske samfund. Man arbejder bevidst for, at kirkens værdier bliver lagt til grund for de politiske beslutninger. Det fremgår blandt andet af kirkens so-ciale doktrin fra 2000, hvor man tager stilling til alt fra kirke og stat til økologi, globalisering, krig og fred, siger han.

Kirkens engagement gælder også det historiske Rusland, det vil sige Ukraine og Hviderusland foruden Rusland selv, hvor flertallet af menigheder hører under patriarkatet i Moskva.

Kirken omfatter mere end den russiske nationalstat og føler som sådan en naturlig ret til også at påvirke forholdene i det ukrainske samfund, siger Christian Gottlieb.

Den russisk-ortodokse kirkes interesser i Ukraine må dog ikke nødvendigvis forveksles med, at kirken er spændt for den russiske stat, endsige præsidentens vogn, mener Jon Kyst, ph.d. i russisk og direktør i Akademisk Rejsebureau, der er Danmarks største arrangør af rejser til Rusland.

Kirken spiller bare på hele klaviaturet. Nogle gange har den brug for at fremhæve sine tætte bånd til den russiske stat, andre gange er det smartest at lægge lidt luft til den, siger han.

Jon Kyst henviser til, at den russiske kirke har sine rødder i den byzantinske tradition, hvor stat og kirke er en mere sammenflettet organisme end i den vestlige tradition, hvor kirken havde sit centrum i Rom, langt væk fra de verdslige magters hovedstæder.