Prøv avisen

Frygt for at volden for alvor blusser op i Ukraine

REFILE - CORRECTING BYLINE A protester walks past a burning pro-Russian tent camp near the trade union building in Odessa May 2, 2014. At least 38 people were killed in a fire on Friday in the trade union building in the centre of Ukraine's southern port city of Odessa, regional police said. REUTERS/Yevgeny Volokin (UKRAINE - Tags: POLITICS CIVIL UNREST) Foto: STRINGER/ Denmark

Militæroperation i Østukraine og sammenstød i Odessa kan udløse nye spændinger, men Rusland vil dog fortsat tøve med invasion, vurderer eksperter

Den ukrainske militæroperation i den østukrainske by Slavjansk og kampe mellem prorussiske og ukrainske styrker i Odessa kan indlede en ny bølge af vold og spændinger og i værste fald føre til russisk invasion af dele af Ukraine.

Det er vurderingen fra flere eksperter i kølvandet på gårsdagens dramatiske optrapninger af konfrontationerne i Ukraine. En af dem, seniorforsker og Ukraine-ekspert Peter Munk Jensen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er dog overbevist om, at Rusland fortsat vil prøve at undgå en militær invasion.

LÆS OGSÅ: Bekymrende optrapning i Ukraine

Ruslands mål er maksimal uro og anarki i øst, som skal spolere landets præsidentvalg. Det vil formentlig blive ved, indtil en forfatningsgivende forsamling vedtager en føderation. Der kommer ikke roligere tilstande før, siger Peter Munk Jensen, som dog peger på faktorer, som kan spolere denne udvikling og føre til et mere voldeligt scenarium.

Noget af det mest bekymrende er den ultranationalistiske organisation Højre sektors oprettelse af en særlig Donbas special bataljon, som skal sørge for ro og orden i øst. Blander højrenationalisterne sig i sammenstødene i øst, kan det blive meget blodigt og samtidig forære Rusland en undskyldning for militær indgriben, siger han.

Denne vurdering støtter den ukrainske journalist, Peter Koshukov, som dækker den ukrainske konflikt for den arabiske tv station Al Jazeera, og som har fulgt konflikten lige siden dens begyndelse i november sidste år.

Den risiko er uden tvivl til stede, men jeg er overbevist om, at russerne stadig vil gøre alt for at undgå en direkte militær indgriben, siger han.

LÆS OGSÅ: Ukraine: Rusland har intet gjort for at skabe stabilitet

Ukrainske militærenheder indledte natten til i går en antiterroroperation ved Slavjansk, som i de seneste uger har været under kontrol af prorussiske separatister.

Separatisterne anmoder, ifølge den ukrainske avis Ukrainskaja Pravda, den russiske præsident Vladimir Putin om hjælp og opfordrer indbyggerne i Slavjansk til at komme ud på gaderne og medvirke i en videooptagelse, hvor Slavjansks indbyggere beder Rusland om hjælp.

I den ukrainske millionby Odessa, der ligger ved Sortehavet, kom det også til vold, da hundredvis af prorussiske militante iført hjelme og knipler angreb en proukrainsk demonstration, hvor omkring 1500 mennesker deltog. Politiet greb ind for at stoppe kampene, hvilket efterlod adskillige sårede på begge sider.

Rusland betegnede i går den ukrainske operation i Slavjansk som en handling, som definitivt har slukket håbet om Genève-aftalens chancer for at løse den ukrainske krise, og i en erklæring fra det russiske udenrigsministerium opfordredes EU og USA til at opgive deres destruktive politik. Ukraine anmodedes om øjeblikkeligt at stoppe sin straffeoperation mod Slavjansk.Dette ville tillade en ægte nedtrapningsproces at gå i gang, hed det.

EUs udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton, ser det som afgørende, at volden aftager, først og fremmest ved at besættelserne af politistationer og offentlige bygninger ophører.

Det er absolut vitalt, som jeg har sagt til alle og enhver, at vi ser et fungerende Rada (Ukraines parlament) som værende det sted, hvor alle repræsentanter for Ukraine kan arbejde sammen, sagde hun på et pressemøde.