Prøv avisen

Anholdelse rokker ved skrøbelig fredsproces i Nordirland

A group of people walk past a mural of Sinn Fein President Gerry Adams on the Falls road, Belfast May 5, 2014. Northern Ireland police released Gerry Adams from custody on Sunday and the Sinn Fein leader sought to calm fears that his four-day detention could destabilise the British province by pledging his support to the peace process. REUTERS/Paul Hackett (NORTHERN IRELAND - Tags: POLITICS SOCIETY) Foto: Paul Hackett/Reuters/.

Den nordirske partileder Gerry Adams blev anholdt i onsdags og er stadig under mistanke for at have været involveret i en mordsag fra 1972. Sagen truer fredsprocessen i området

Et ikke fuldstændig helet sår blev revet op i Nordirland, da Gerry Adams, leder af det republikanske parti Sinn Féin, i onsdags blev arresteret. Nye beskyldninger om hans indblanding i en kendt mordsag har vakt minder om den historiske strid i området mellem republikanere, der ønsker at blive forenet med Irland, og unionister, der vil forblive en del af Storbritannien. Hovedpersonen selv blev løsladt i søndags, og han frygter, at anholdelsen vil skabe uro i den fredsproces, som han ifølge eget udsagn er fuldstændig engageret i.

Det er er ikke nogen overdreven frygt, mener Michael Böss, lektor på Aarhus Universitet og tidligere leder af Center for Irske Studier ved samme institution. Han påpeger, at Gerry Adams og partiet Sinn Féin spiller en hovedrolle i Nordirlands fredsproces, der blev indledt i slutningen af 1990erne. Samtidig kom anholdelsen op til det forestående valg til Europa-Parlamentet, hvilket får Sinn Féin-medlemmer til at se arrestationen som en politisk manøvre, hvilket regeringen dog afviser.

LÆS OGSÅ: Da England blev landfast med Europa

Hvis man er lidt kynisk, vil man sige, at anholdelsen var et risikabelt skridt. På den anden side drejede det sig om direkte anklager, som de ikke kunne sidde overhørig uden at komme under beskydning for ikke at håndhæve loven fra de yderliggående loyalister på den modsatte fløj, siger Michael Böss.

I lørdags demonstrerede hundredvis af tilhængere af Sinn Féin-partiet, der betegnes som den politiske overbygning på den nu nedlagte oprørsbevægelse IRA. De krævede Gerry Adams løsladt, hvilket ledende medlemmer af partiet af partiet også gjorde. Blandt andre viceminister Martin McGuinness, der var på nippet til at sige, at han var villig til at trække støtten til det nordirske politi på grund af sagen. Andre i partiet har ligeledes truet med oprør mod politistyrken PSNI, der blev dannet i 2001. Det er ifølge Michael Böss meget afgørende:

Hvis det nye politi ikke anerkendes af et parti, er det et alvorligt problem for den sociale orden. Det var netop tilfældet med den forhenværende politistyrke, der var meget omstridt og blev omskabt som et led i fredsprocessen, siger han.

Trods løsladelsen i søndags vides det endnu ikke, om Gerry Adams på et senere tidspunkt vil blive sigtet. Følger man sagen op, forudser Michael Böss en optrapning af utilfredshed blandt Gerry Adams tilhængere hos de overvejende katolske republikanere i Sinn Féin-partiet. Det er dog ikke den eneste fløj, der i disse dage udtrykker frustation over tingenes tilstand. Den nordirske førsteminister, Peter Robinson, fra de overvejende protestantiske unionister kalder oprørstruslerne en grov og åben politisk trussel.

Den offentlige trussel mod det nordirske politi fremsat af de højeste niveauer i Sinn Féin om, at de vil genoverveje deres tilgang til politiet, hvis Gerry Adams bliver sigtet, er et afskyeligt, bølleagtigt forsøg på at afpresse det nordirske politi, lød det fra Peter Robinson i en erklæring.

Sara Dybris McQuaid, adjunkt og leder af Center for Irske Studier på Aarhus Universitet, er enig med Michael Böss i, at sagen er stor på grund af hovedpersonen Gerry Adams og hans rolle i selve fredsprocessen.

Gerry Adams har været en meget vigtig brik i fredsaftalen, og efterfølgende er han blevet forsøgt promoveret som en slags Mandela-figur, der er gået fra at være en krigsmand til en fredsmand, siger hun og tilføjer, at sagen også peger på, hvor Nordirland nu er i bearbejdningen af fortiden, der for mange stadig er nutid.

Det er stadig uklart, hvordan man kan forsone vidt forskellige opfattelser af, hvem der er gerningsmænd og ofre, og der er tusindvis af uopklarede sager, der vil blive ved med at forstyrre freden, hvis man ikke bliver enig om en fælles tilgang til fortiden, siger hun.