Den 6. maj 1994 krydsede den britiske dronning Elizabeth IIs Rolls-Royce som det første køretøj tunnelen under Den Engelske Kanal. Med i bilen var Frankrigs præsident François Mitterrand. Dermed var verdens længste undersøiske tunnel på 38 kilometer plus 12 kilometer på landjorden mellem Folkestone i Kent og Coquelles i Nordfrankrig indviet, 192 år efter at det første projekt om en fast forbindelse mellem England og Frankrig blev fostret i 1802.
Modviljen mod at blive landfast med den franske arvefjende var udtalt frem til indvielsen. Den britiske hær mente, at Kanalen udgjorde et naturligt fæstningsværk og frygtede længe, at en fast forbindelse kunne benyttes til at invadere Storbritannien. Og englænderne så i ånden deres fredelige kyst og i særdeleshed den lille by Folkstone blive invaderet af horder af tyvagtige franskmænd eller illegale indvandrere.
LÆS OGSÅ: Flertal af briter siger, deres land er kristent
Tunnellen har ganske rigtigt vist sig at tiltrække indvandringskandidater, men sikkerhedsreglerne kræver, at alle køretøjer skannes, så blinde passagerer som regel afsløres, inden lastvogne og andre køretøjer får lov at køre om bord i de togvogne, der transporterer dem gennem tunnellen. Og franskmændene er enten turister eller forretningsfolk og andre, der arbejder i London, som pludselig er blevet en forstad til både Paris og Bruxelles.
I alt har hurtigtoget Eurostar, der forbinder London med Paris på to timer og 15 minutter og med Bruxelles på under to timer, transporteret 325 millioner mennesker under Den Engelske Kanal siden 1994, heraf 20 millioner i 2013. Alligevel har tusindvis af småsparere sat penge til på aktier i Eurotunnel, det fransk-britiske selskab, der driver tunnellen og som i en årrække har været ved at gå fallit. Århundredets byggeri, som tunnellen er blevet kaldt, varede i næsten syv år og mobiliserede 12.000 arbejdere, og det endte med at koste 115 millioner kroner eller dobbelt så meget som budgetteret. Først i 2007 begyndte tunnellen at give overskud.
Det første projekt, som blev udtænkt i 1802, var en tunnel oplyst af olielamper og beregnet til hestetrukne postvogne. Men Napoleonskrigene og manglende teknisk viden satte en stopper for planerne. Med bygningen af Londons undergrundsbane udvikledes teknikken og tanken om en tunnel under havbunden i stedet for de tidligere forslag om en slags rørledninger, der ikke kunne modstå presset fra vandmasserne.
Den endelige tunnel når 75 meter ned under havbunden og er blevet udpeget til et af verdens syv nye vidundere sammen med Empire State Building i New York og Golden Gate Bridge i San Francisco. En mindeplade vil blive sat op i anledning af 20-året, men hverken den franske præsident eller den britiske dronning deltager i fødselsdagsfestlighederne i dag. 20-året fejres, netop som briternes euroskepsis er på sit højeste nogensinde, og mange drømmer om at kappe båndene til Europa.