Knap 80 procent af befolkningen i udviklingslandene betegner sig selv som religiøse. Men religionens betydning for udviklingsarbejdet er ikke medtaget i Udenrigsministeriets forslag til en ny dansk civilsamfundspolitik, og det kan skade udviklingssamarbejdet i de lande, Danmark yder bistand til.
Sådan lyder det fra Dansk Missionsråd i et høringssvar til Udenrigsministeriet. Her efterlyser rådet en større forståelse for religions betydning i udviklingsarbejdet.
Sidste år præsenterede det norske udenrigsministerium en rapport om forholdet mellem religion og udvikling. I England er et statsstøttet forskningsprojekt om samme emne, der resulterede i en fordobling af støtten gennem trosbaserede organisationer, netop afsluttet, og i Holland har man oprettet et nationalt videncenter for religion og udvikling.
LÆS OGSÅ: Medtænk religion i udviklingshjælp
I disse lande er der forståelse for, at der er brug for mere viden på området for at kunne arbejde med fattigdomsbekæmpelse og en rettighedsbaseret tilgang i samfund, hvor religion spiller en stor rolle, lyder det fra Dansk Missionsråd.
I Danmark har der været små enkeltstående initiativer, men hverken hos Udenrigsministeriet eller de danske folkelige organisationer har der, ifølge Dansk Missionsråd, været et mere systematisk arbejde med emnet.
"Uanset hvad er det en faktor, vi er nødt til at medregne, hvis ikke vi i dansk udviklingssamarbejde skal fremstå som religiøse analfabeter," mener rådet.
Ifølge det britiske modstykke til Danida UK Department for International Development, DFID bliver halvdelen af alle sundheds- og uddannelsesydelser i Afrika leveret af trossamfund og trosbaserede organisationer. En undersøgelse fra Verdensbanken peger samtidig på, at mange mennesker i udviklingslande har større tillid til religiøse organisationer end til sekulære. Derfor giver det god mening at have blik for de åndelige behov hos de mennesker, man bistår med udviklingskroner, mener Marie Juul Petersen, postdoc ved Institut for Menneskerettigheder, som forsker i sammenhængen mellem religion og udvikling.
"For størstedelen af verdens befolkning, såvel de, der giver, som dem, der modtager bistand, spiller religiøse principper, traditioner og institutioner en afgørende rolle for, hvordan de forstår økonomisk fremgang, social velfærd, retfærdighed og andre aspekter af det, vi sammenfatter som udvikling. Den strengt sekulære, materielle forståelse af udvikling, som vi finder herhjemme, er ikke så udbredt, som vi bilder os selv ind. For langt de fleste mennesker er udvikling og religion tæt knyttet sammen," siger hun.
Derfor kan det undre, mener Marie Juul Petersen, at Danmarks nye forslag til dansk civilsamfundspolitik ikke afspejler dette.
"I mit arbejde med muslimske hjælpeorganisationer har jeg ofte oplevet, at organisationernes religiøse identitet og deres brug af et religiøst sprog snarere end den sædvanlige udviklingsjargon er en stor fordel i forhold til modtagerne af deres bistand. Som en medarbejder i et projekt for børnesundhed sagde til mig: Det fungerer meget bedre, hvis vi siger, at profeten Muhammed var fortaler for amning, end hvis vi siger, at professor dit eller dat er det," siger Marie Juul Petersen.