Prøv avisen

Nej til Sverige-demokraterne. Er det udtryk for en reel folkebevægelse mod partiet?

MODSTANDEN VOKSER mod partiet Sverigedemokraterne, som i øjeblikket er på turné rundt i landet på statslige virksomheder. Besøgene er en del af partiets forberedelser frem mod efterårets rigsdagsvalg, og som alle andre partier har de mulighed for at besøge statens arbejdspladser. Det har vist sig som noget af en udfordring for partiet. Fra nord til syd bliver partileder Jimmie Åkesson mødt med buh-råb og personale, der har sygemeldt sig for at slippe for at møde ham.

Det er ganske ualmindeligt, at statsligt ansatte ikke vil acceptere Åkessons ret til at besøge deres arbejdspladser, mener Dagens Nyheters politiske kommentator Ewa Stenberg.

”Det er, som om folk har fået nok. En vigtig del af demokratiet er folks ret til at udtrykke deres holdninger, og det er tydeligt, at de opfatter Sverigedemokraterne som en trussel mod menneskers ligeværd. Det gør det svært for partiet, at det er almindelige mennesker, som demonstrerer, for de er vant til at affærdige protester som etablissementets, men her er det brandmænd, sygeplejersker og skoleelever, der siger fra,” vurderer Ewa Stenberg.

Ifølge jurist ved Sveriges kommuner og landsting Ann-Sofi Agnevik er ledelsen på offentlige institutioner i deres gode ret til at bestemme, hvem der skal komme inden for dørene, men hun mener, der er et juridisk problem i at udelukke et bestemt parti.

”Vil man sige nej til, at der bliver ført valgkamp på arbejdspladsen, må man sige nej til alle politikere. Enten skal alle eller ingen være velkomne,” siger hun til Expressen.

Under Sverigedemokraternes valgturné har brandmænd i Malmø skrevet et protestbrev og er udeblevet fra brandstationen, læger i Umeå har blokeret døren ind til akutafdelingen med henvisning til patientsikkerheden, og skoleelever i Stockholm har blokeret skolen, så repræsentanter for partiets ungdomsorganisation ikke kunne komme ind til en debat. Fælles for de forskellige protester er, at de ”nægter at blive brugt som et redskab i Sverigedemokraternes propagandaturné”, som brandmændene fra Malmø skrev i det åbne protestbrev.

Ifølge Dagens Nyheter bygger protesterne mod Sverigedemokraterne på flere års opsparet frustration og især på vreden efter en manifestation mod racisme i december 2013, som pludselig blev angrebet af maskerede nazister. Det fik op mod 20.000 mennesker til at demonstrere for at vise deres støtte til antiracisme, og igennem hele foråret har manifestationer mod racisme fundet sted over hele landet. Samtidig har Landsforeningen Folkets Hus og Parker, der driver en lang række forsamlingshuse i hele landet, opfordret medlemmer til at afslå forespørgsler fra Sverigedemokraterne.

Forfatter Henrik Arnstad, der har skrevet bogen ”Elskede fascisme: De sortbrune bevægelsers ideologi og historie” mener, at det er selve det svenske civilsamfund som er vågnet fra tornerosesøvnen.

”Det er ikke længere kun venstreaktivister, som protesterer. Jeg oplever, at det er mennesker fra alle samfundsgrupper, og jeg tror, at der er så meget kraft bag, at antiracisme igen bliver en af de stærkeste kræfter i civilsamfundet,” siger Henrik Arnstad til Svenska Dagbladet.

Sverigedemokraterne, der betegner sig som nationalkonservativt, blev efter flere forsøg valgt ind i Rigsdagen i 2010 med 5,7 procent af stemmerne.