Det er vanskelige tider for amerikanske ateister, der netop har tabt to principielle retssager om troens rolle i det offentlige rum.
Det seneste nederlag kom, da delstaten Massachusetts højesteret forleden afgjorde, at den amerikanske troskabseds henvisning til Gud ikke krænker ateister.
Kendelsen kom, blot få dage efter at USAs højesteret i en sag fra New York slog fast, at lovgivende forsamlinger såsom byråd kan afsige bønner inden deres møder, selv hvis bønnerne begunstiger en bestemt religion, for eksempel kristendommen.
I USA afgøres mange centrale konflikter og værdispørgsmål i retssystemet, og de to sager vil efter al sandsynlighed danne præcedens for udfaldet af lignende retssager, der verserer andre steder i landet. Nederlagene vil også tvinge sekulære aktivistgrupper til at gentænke deres fremgangsmåde i en tid, hvor USAs øverste domstole synes at blive mere tolerante over for religion i det offentlige rum.
Helt konkret omhandler sagen i Massachusetts delstatens lov om, at elever i de offentlige skoler skal indlede skoledagen med at love troskab til flaget og nationen med ordene ”én nation, ubrydelig, under Gud”. Troskabsedens henvisning til Gud har før været genstand for juridiske slagsmål, men det er første gang, at en domstol tager stilling til, om den diskriminerer.
Massachusetts højesteret henviser i afgørelsen til, at deltagelse i afsigelsen af troskabseden er frivillig og dermed ikke forskelsbehandler elever uden en gudstro. Sekulære aktivister er stærkt skuffede over nederlaget.
”Dette ville have været en banebrydende sag for ateister og humanister, men domstolens afgørelse bekræfter blot status quo. Afgørelsen siger til vores børn, at kærlighed til vort land må knyttes til en gudstro, og det er i sig selv diskriminerende,” siger Edwina Rogers, der er direktør for paraplygruppen Secular Coalition for America (USAs sekulære koalition).
Afgørelsen er dog også blevet rost fra flere sider, blandt andet i avisen Boston Herald, hvor lederskribenten kritiserer det erklærede ateistiske forældrepar, der kommer fra byen Acton, bag retssagen for selv at ville trække et bestemt værdisæt ned over andre familier.
”Alle kan anlægge sag for hvad som helst i disse tider, men Acton-parret ... som opdrager deres børn som ateister og humanister, ønskede ikke kun at beskytte deres egne børn, men også at frarøve alle andre oplevelsen af at gentage de velkendte ord og den kollektive oplevelse af patrotisme,” skriver lederskribenten.
Afgørelsen i Massachusetts kommer i hælene på USAs højesterets længe ventede kendelse i en sag, der tager udgangspunkt i en konflikt i byen Greece i delstaten New York, hvor to byrådsmedlemmer, en ateist og en jøde, med henvisning til forfatningens bestemmelse om adskillelse af kirke og stat protesterer over en mangeårig tradition med at indlede møder med kristen bøn.
Et snævert 5-4 flertal i højesteret stadfæstede, at sekterisk bøn inden byrådsmøder harmonerer med historiske traditioner og amerikansk kulturarv. Sagen delte højesteret både ideologisk og religiøst: De fem dommere i flertallet er alle katolikker, mens tre ud af de fire dommere i mindretallet er jøder.
Trods uenigheden om udøvelsen af sekterisk bøn slog mindretallet i højesteret dog fast, at et rådhus ”ikke behøver at være en religionsfri zone”. Kendelsen afspejler ifølge amerikanske eksperter da også et igangværende skifte i højesteret, hvor dommerne i stigende grad sænker barriererne mellem kirke og stat.
Greece-konflikten er blot den seneste religionsrelaterede sag, hvor ”domstolen synes at træde et skridt tilbage fra den høje mur af adskillelse, der var det ledende princip for blot et par årtier siden”, siger Perry Dane, der er professor i jura på Rutgers University, til avisen Wall Street Journal.