Et land uden ældrepleje

Mauro Alves de Lima på 65, en forhenværende byggepladsarbejder, blev hjemløs, da hans faldefærdige hjem blev ødelagt, mens han var på arbejde.
Mauro Alves de Lima på 65, en forhenværende byggepladsarbejder, blev hjemløs, da hans faldefærdige hjem blev ødelagt, mens han var på arbejde. . Foto: Mauricio Lima/Scanpix.

Brasilien står over for en alvorlig ældreudfordring. Om 15 år vil antallet af ældre være fordoblet, og levealderen stiger kraftigt. Men Brasilien har ingen tradition for ældrepleje, som i vidt omfang er overladt til familierne.

Men ligesom det også er sket i Vesteuropa, er de traditionelle familiemønstre i opbrud i Brasilien. Det fortæller Alvaro Michelis, ph.d. i demografi ved So Paulo Universitet. Under den økonomiske optur er brasilianske kvinder i højere grad kommet ud på arbejdsmarkedet, hvor de tidligere tog sig af hjemmet og deres forældre. Desuden er det blevet mere almindeligt at flytte rundt i landet efter arbejdsmuligheder, påpeger Alvaro Michelis.

”De yngre familiemedlemmer er i stigende grad forhindret i at tage sig af deres ældre familiemedlemmer. Men uden reelle alternativer står de ældre over for alvorlige problemer,” siger han.

I Brasilien er antallet af plejehjem meget lavt befolkningens størrelse taget i betragtning. De fleste plejehjem er private og forbeholdt overklassen, da de fleste ældre ikke har råd til de dyre pladser, der typisk koster mellem 5000 og 9000 kroner om måneden. De fleste ældre har kun en beskeden pensionsopsparing og får meget lidt i støtte fra staten. De må derfor sætte deres lid til familierne.

Ifølge Alvaro Michelis kan det have alvorlige konsekvenser, hvis offentlige og private institutioner ikke tager skridt til at tilbyde tjenester og faciliteter til de ældre. For enten risikerer de ældre en dårlig og uværdig alderdom. Eller også er deres yngre familiemedlemmer tvunget til at påtage sig opgaven, hvilket hæmmer dem i deres dagligdag og går ud over deres arbejdsliv.

”De yngre familiemedlemmer kan være tvunget til at gå ned i arbejdstid og bo i nærheden af den ældre, hvilket reducerer muligheden for at flytte og tage arbejde i andre byer og regioner. Begge dele vil have alvorlige konsekvenser for samfundsøkonomien,” siger Alvaro Michelis.

Tanya Salinas på 39 år og mor til to er netop kommet ud i det problem. Hendes far på 63 år er alene og kan ikke længere klare sig selv, efter at han har fået diabetes. Hun har været nødt til at opgive sit arbejde som sekretær for at passe ham. I stedet må hendes mand, Roberto, stå alene for familiens indkomst.

”Manglen på plejehjem for almindelige familier er et alvorligt problem. Vi må nu nøjes med at leve af én indtægt, hvilket betyder, at vi sandsynligvis ikke kan spare op til børnenes uddannelse,” siger Tanya Salinas.

En af årsagerne til, at myndighederne ikke har været mere opmærksomme på problemet, kan være, at Brasiliens befolkning er særdeles ung med en gennemsnitsalder på 28 år. Kun 12 procent af brasilianerne er over 60 år. Men i 2050 vil hver tredje eller næsten 70 millioner brasilianere være mindst 60 år, viser en rapport fra Brasiliens Institut for Geografi og Statistik (IBGE).

Hertil kommer, at den forventede levealder er vokset med mere end fem år siden 2000, så den i dag er på 74,3 år. Selvom det er indlysende, at myndighederne står med et voksende problem, vil det være svært for dem at stille noget op, mener Alvaro Michelis. De offentlige budgetter er beskedne, og der er i forvejen hårdt brug flere midler til hospitaler, uddannelse og infrastruktur. Han regner derfor ikke med, at der bliver bygget plejehjem til almindelige brasilianere det kommende årti.