Prøv avisen

Fare for, at minerne fra Balkan-krigene flytter sig

Bosniske mineeksperter leder efter miner, efter at vandene trak sig tilbage i landsbyen Cekrekcije. Foto: Elivs Barukcic/Scanpix

Omkring 200.000 miner ligger stadig som livsfarlige minder om krigen, der sluttede i Kroatien og Bosnien for 19 år siden. Weekendens voldsomme oversvømmelser og efterfølgende jordskred i Bosnien og Serbien kan betyde, at dele af minefelter er revet med af strømmen, så de livsfarlige krigslevninger nu ligger spredt ud over et større område.

I Kroatien er over 500 mennesker blevet dræbt af miner siden 1991. I Bosnien drejer det sig om godt 600 mennesker, der har mistet livet, siden krigen stoppede i 1995. Så sent som i januar blev tre mennesker dræbt i et umarkeret minefelt, hvor de ledte efter skrot og brænde, rapporterer webmediet Southeast European Times.

Krigene efter Jugoslaviens sammenbrud 1991-1995 foregik ikke i Serbien, og derfor har minefelter aldrig udgjort en fare dér. Men det risikerer de voldsomme oversvømmelser at lave om på, fordi der kan opstå ”vandrende minefelter”, hvor mudderskred fører til, at minerne flytter sig. I Bosnien og Kroatien kan oversvømmelser og efterfølgende jordskred være en ekstra farlig kombination. Mange steder gik fronterne mellem de stridende parter langs vandløb, hvor hele den ene flodbrink var mineret.

I Kroatien formoder myndighederne, at der stadig ligger mindst 70.000 miner i et 613 kvadratkilometer stort område. Landet blev sidste år medlem af EU, som hjælper med at betale for oprydningen efter krigen.

Det er dyrt at rydde op. For to måneder siden gik mineryddere i gang med at rydde et område på i alt 10 kvadratkilometer i fire forskellige kommuner. Den samlede regning løber op på 84 millioner kroner.

Men det er også meget dyrt at lade områderne ligge øde hen. Kroatien mister hvert år 350-400 millioner kroner i indtægter, fordi frugtbare landbrugsområder ikke kan dyrkes på grund af minefaren.Siden 1995 har 46 mineryddere mistet livet under deres arbejde i Bosnien. Alligevel fylder minefelter stadig over 1200 kvadratkilometer. Det svarer til næsten to en halv procent af landets areal.

Bosnien har lagt en strategi om at være minefrit i 2019. Men det tvivler selv landets egne eksperter på kan lade sig gøre. Med den nuværende hastighed vil den sidste mine først være uskadeliggjort i 2024. En komplet rydning vil kræve stor økonomisk hjælp udefra, for den samlede regning skønnes at komme op over to milliarder kroner.