Oversvømmelser fører til solidaritet på Balkan

Midt i katastrofen ser Serbiens og Bosniens nabolande stort på fortidens fjendskaber forud for en enorm genopbygningsopgave

Den serbiske by Obrenovac, 40 kilometer fra hovedstaden, Beograd, er en af de byer, der er hårdest ramt af oversvømmelserne på Balkan. Se flere billeder ved at bladre i serien her
Den serbiske by Obrenovac, 40 kilometer fra hovedstaden, Beograd, er en af de byer, der er hårdest ramt af oversvømmelserne på Balkan. Se flere billeder ved at bladre i serien her. Foto: Alexa Stankovic/AFP/Scanpix.

”Det er på egen risiko,” siger en politimand, der står lænet op ad døren på sin bil.

Broen over floden Drenova, en gren af den store Sava-flod, er lukket i den ene vejbane med et rødt og hvidt stykke advarselstape.

”Broen er ved at kollapse, så hvis du kører over, så hold dig i venstre side. Højre side er porøs som bare pokker,” fortsætter han.

Asfalten i den ene side af broen er bøjet. Det, der før var en flod, er omdannet til en enorm sø, hvor trætoppe og hustage stikker op ad vandet i horisonten.

På den anden side af broen står Dejan Isanovic og stirrer ud over søen. Hans hus er oversvømmet op til første sal.

”Alt er væk,” siger den 38-årige serber, der til daglig er bilsælger og har fem børn i alderen 2 til 19 år, som er fragtet i sikkerhed og bor hos slægtninge.

Vi er i landsbyen Orid i Serbien mellem Sabac og Obrenovac, 90 kilometer fra hovedstaden, Beograd. Efter dagevis med heftige regnskyl, de værste i mere end et århundrede, står hele byer og landsbyer i det centrale og vestlige Serbien under vand. Mange steder skete det på mindre end en halv time.

Selvom regnen er stoppet, og solen titter frem, lurer en overhængede fare for flere oversvømmelser, hvis Sava-floden og Donau går over deres bredder. Vejrudsigten lover op til 30 grader, og derfor frygter myndighederne, at smeltevand fra bjergene vil få vandstanden i floderne til at stige yderligere, og at en anden bølge af oversvømmelser er på vej; en katastrofe midt i katastrofen.

Oversvømmelserne har jaget en skræk i livet på Dejan Isanovic. Han venter hver dag i og omkring sin bil, der holder parkeret på vejen med nøglerne i tændingen.

”Jeg er klar. De siger, at der kommer en flodbølge. Hvis Sava kommer, er det ude med os.”

En helikopter, der leder efter omkomne og savnede, flyver hen over landsbyen.

Vandstanden i Sava-floden, der løber gennem Slovenien, Kroatien, Bosnien og Serbien, er på rekordhøjde. Langs floden kæmper hæren og frivillige mod tiden med at bygge diger.

Serbien forbereder sig allerede nu på den enorme genopbygningsopgave, der ligger forude. Og den folkelige opbakning under redningsindsatsen får politikere til at se tilbage i tiden. Jorgovanka Tabakovic, næstformand i det ledende regeringsparti Serbiens Progressive Party (SNS), vil genoplive Jugoslavien-tidens ”radne akcije”, såkaldte arbejdsaktioner, hvor indbyggerne i den socialistiske stat under landsfader Tito blev sendt ud for at bygge veje og broer. Det er ånden fra dengang, som er kommet til udtryk, og som der skal bygges videre på fremover, mener hun.

”Katastrofen har forenet os i en fælles sag,” siger hun til den serbiske avis Blic.

Med en ungdomsarbejdsløshed på 50 procent i Serbien er der masser af unge mennesker at sætte i sving. En af dem er Ivan Laketa, der sammen med hundredvis af andre frivillige i gang med at fylde sandsække på en cementfabrik i Beograd. Sækkene læsses på lastbiler, der kører ud til katastrofetruede områder som for eksempel Sabac, der skal sikres mod vandmasserne.

”Det er vildt. Jeg er overrasket over, hvor mange folk, der rent faktisk hjælper til. Jeg er stolt af det,” siger den 26-årige serber, der var i Sabac i sidste uge for at hjælpe til med digerne.

Hele hans liv handler om sand for tiden, og om at hjælpe i nødens stund, siger han.

Sammenholdet fra tiden under Tito kommer også til udtryk på et regionalt plan. De eksjugoslaviske republikker Bosnien og Kroatien er også plaget af voldsomme oversvømmelser og har nok at se til inden for egne grænser. Men lande som Slovenien, Makedonien og Montenegro, der var en del af Jugoslavien, indtil republikkens gik i opløsning under 1990ernes blodige konflikter, rakte som de første hurtigt hånden ud til Serbien og Bosnien.

De tre lande sendte i sidste uge hver især hærstyrker, både, dykkere, helikoptere og lægehold til de ramte områder i Bosnien og Serbien.

”Det, der overlevede krigens flammer, bliver nu opslugt af vandmasserne,” skriver den bosniske politiske rådgiver og forfatter Andrej Nikolaidis i den britiske avis The Guardian.

”Katastrofer har igen ramt det tidligere Jugoslavien. Men denne gang dræber vi ikke, men hjælper hinanden. I Titos Jugoslavien var solidaritet en politisk prioritet. Og hvis der er håb nu, så er det i den genopdagede solidaritet blandt folkene i det tidligere Jugoslavien,” skriver han.

Tilbage landsbyen Orid står 52-årige Branka Puric ved vandkanten af den nye sø foran sit oversvømmede hus.

”Jeg er taknemmelig for de frivillige, der kommer for at hjælpe. Det er solidaritet og minder mig om arbejdsaktionerne i Jugoslavien. Dengang var det et diktatur, hvor vi hjalp hinanden, og vi havde ligesom nu et engagement i at gøre noget. Nu er vi et demokrati, og vi hjælper, fordi vi ønsker det. Det gør mig glad,” siger hun.

Foto: SPASA DAKIC/SIPA
Foto: Dado Ruvic
Foto: Dado Ruvic
Foto: Andrej Isakovic
Foto: Andrej Isakovic