Prøv avisen

Euro-angst præger tysk EU-valg

"Solid valuta i stedet for eurogældsvanvid" er ét slogan for tyske EU-modstandere. Foto: Scanpix

Tyskerne siger fortsat ja til EU, men skepsissen er tiltagende i det traditionelt pro-europæiske land

Der kan efterhånden spores en vis træthed blandt mange tyskere ved tanken om, at de igen skal til stemmeurnerne. I efteråret 2013 valgte befolkningen en ny regering, og i løbet af de seneste måneder har flere delstater haft parlamentsvalg og kommunalvalg.

De mange valg er måske medvirkende til, at det har været svært at få valgkampen rigtigt i gang før søndagens valg til Europa-Parlamentet.

Hvad der hidtil har skabt debat i offentligheden, er bortset fra EUs håndtering af krisen i Ukraine faren for den såkaldte fattigdomsturisme og senest en strid om kors i offentlige bygninger. Sidstnævnte tema er havnet i aviserne, fordi den tyske formand for Europa-Parlamentet, Martin Schulz, har anbefalet, at offentlige bygninger bør være religionsneutrale.

Dét får EU-politiker Manfred Weber fra det konservative kristeligt sociale CSU til at advare imod at lade Martin Schulz fortsætte sit kandidatur som næste formand for EU-Kommissionen.

”Jeg ønsker ikke, at en person, der vil forbyde os at have kors i skoler eller på offentlige kontorer, skal have ansvaret som kommissionsformand,” siger Manfred Weber til avisen Abendzeitung.

Tyskland er det mest befolkningsrige EU-land, og på søndag kan 64 millioner borgere vælge 96 mandater til det 751 medlemmer store Europa-Parlament.

I alt 25 partier stiller op til valget i Tyskland, men kun otte partier ventes at blive valgt ind i Parlamentet.

Det virkelig spændende spørgsmål er, hvor stor tilslutning det EU-kritiske parti Alternative fr Deutschland, også kaldt AfD, får.

Traditionelt har Tyskland været et af de mest pro-europæiske medlemmer af unionen. I mange tyske delstater har der været en udbredt fornemmelse af, at politikerne i Berlin ofte bestemte for meget i forhold til delstaterne, og at Europa-Parlamentet udgjorde en god og sund modpol til magthaverne i den tyske hovedstad.

Men de seneste års finans-krise og ikke mindst de dyre hjælpepakker til blandt andet Grækenland har givet mange tyskere følelsen af, at Tyskland er den dumme, der må betale, mens andre lande lever over evne. Mange tyskere er begyndt at frygte, at der ikke vil være penge til deres pensioner, og at euroen bliver så svag, at der vil opstå inflation.

AfD, der ledes af økonomiprofessor Bernd Lucke, bejler til vælgerne med sloganer som ”Mere frihed, mindre Bruxelles”, ”Mod til Tyskland” og ”Solid valuta i stedet for euro-gældsvanvid”.

Ifølge meningsmålinger ligger AfD til at få cirka syv procent af stemmerne. Partiet har været meget i overskrifterne i den seneste tid, fordi et par medlemmer har nære kontakter til NPD eller andre nynazistiske grupper, og dermed betragtes partiet af mange tyskere ikke længere som stuerent. Derfor vælger blandt andet SPD og CDU da også helt at fortie AfDs eksistens.

Ifølge avisen Sddeutsche Zeitung begår partierne hermed en stor fejl. I stedet for at bandlyse partiet som højreekstremistisk burde den tyske regering tage stilling til de problemer, som AfD peger på. Journalist og politisk kommentator ved Sddeutsche Zeitung Thomas Kirchner har en dyster analyse af situationen i EU:

”Euroen fungerer ikke. Europa-Parlamentet regulerer for meget, og hele projektet EU er kommet på glatis. Der er tale om politisk dovenskab, når man dæmoniserer ubehagelig kritik fra AfD i stedet for at svare med bedre argumenter. Det går ikke godt i EU. Som en plante, der har brug for vind til at blive stærkere, har EU brug for kritik især fra Tyskland.”

Selvom det er så godt som sikkert, at protestpartiet AfD bliver valgt ind i Europa-Parlamentet, er det ikke ensbetydende med, at tyskerne vil ud af EU.

Ifølge de seneste meningsmålinger mener 72 procent af tyskerne fortsat, at Tyskland hører hjemme i EU.