Den 29-årige franskmand Mehdi Nemmouche kan vise sig at være det første eksempel på, at unge muslimske europæere vender tilbage fra krigen i Syrien med viden og vilje til at udføre terrorangreb i deres hjemlande.
Mehdi Nemmouche, der er tidligere straffet for væbnet røveri, har tilstået at stå bag mordet på tre personer og at have såret en fjerde dødeligt på det jødiske museum for en uge siden i den belgiske hovedstad, Bruxelles. Ifølge fransk og belgisk politi vendte han hjem fra Syrien for et år siden efter at have kæmpet sammen med islamistiske oprørere, og oplysningerne om hans forbindelse til Syrien vækker uro.
”Efterforskningen af denne sag peger endnu engang på problemet med hjemvendte med andre ord, de personer, der tager til Syrien for at deltage i krigen og bagefter vender hjem til os. Alle europæiske lande står i øjeblik-ket over for dette problem,” siger den belgiske statsanklager Frederic Van Leeuw til den franske nyhedsstation France24.
EUs politienhed, Europol, skønner, at op mod 2000 europæiske borgere ved udgangen af 2013 var rejst til Syrien for at deltage i krigen.
Den franske præsident, Francois Hollande, siger, at Frankrig er fast besluttet på at forhindre terrorangreb:
”Vi vil overvåge disse islamiske krigere og sørge for, at når de kommer tilbage fra en krig, der ikke er deres og så afgjort ikke vores så kommer de ikke til at gøre skade.”
Det er blot få dage siden, at både Politiets Efterretningstjeneste og Europol kom med nye analyser af risikoen for øget terror på grund af unge muslimske europæeres deltagelse i krigen i Syrien. Begge organisationer fremhæver, at krigen i Syrien kan gøre de tilrejsende muslimer mere voldsparate og inspirere dem til terrorangreb i deres europæiske hjemlande.
”Dette fænomen føjer en ny dimension til den eksisterende faresituation i EU, fordi det forsyner nye grupper i medlemslandene med både intentioner og evner til terror. Det kan føre til terrorangreb på uventede mål og tidspunkter,” sagde Rob Wainwright, direktør for Europol, i forbindelse med offentlig-gørelsen af rapporten ”Terrorsituationen og tendenser i EU 2014” (EU Terrorism Situation and Trend Report 2014).
Netop uforudsigeligheden hos de tilbagevendte krigere er en enorm udfordring for de nationale sikkerhedstjenester. I bund og grund er det uhyre lidt, man med sikkerhed ved om de unge europæere, der rejser til Syrien eller andre konfliktområder for at slås, fremhæver Tobias Gemmerli, der forsker i radikalisering og voldelig ekstremisme ved Dansk Institut for Internationale Studier.
”Vi har meget lidt videnskabeligt materiale på området. Det er svært at danne sig et overblik over, hvilken effekt et ophold i for eksempel Syrien reelt har på de unge og hvilken type af terror, de måske bliver inspireret til,” siger han.
Tobias Gemmerli peger på, at lige som man kan formode, at de unge muslimer bliver radikaliserede og mere parate til at bruge vold, kan det modsatte også være tilfældet: At de unge bliver desillusionerede over at opleve noget, der snarere minder om en beskidt bandekrig end en ophøjet religiøs kamp, og vender islamismen ryggen.