Prøv avisen

Tysk industri gør stadig op med udnyttelsen af kz-fanger

I en ny rapport, bestilt og betalt af Audi selv, konkluderer to historikere, at bilfirmaet systematisk lod fanger fra nazistiske kz-lejre arbejde for sig som tvangsarbejdere. Foto: Scanpix

Bilfirmaet Audi er det seneste eksempel på en tysk virksomhed, der gør op med brugen af tvangsarbejdere under Anden Verdenskrig

Bilfirmaet Audi slutter sig nu til den række af tyske virksomheder, der påtager sig ansvar for at have udnyttet tusinder af tvangsarbejdere fra de nazistiske koncentrationslejre under Anden Verdenskrig.

I en ny rapport, bestilt og betalt af Audi selv, konkluderer historikerne Martin Kukowski og Rudolf Boch, at bilfirmaet systematisk lod fanger fra nazisternes koncentrationslejre arbejde for sig som tvangsarbejdere. Fangerne levede under umenneskelige betingelser, hvilket ifølge de to historikere var medvirkende til, at tusindvis af dem mistede livet.

Med rapporten gør koncernen endelig op med den fortid, som man ellers har forsøgt at fortrænge i næsten 70 år. Undersøgelserne blev dog først sat i gang, efter at handelsbladet Wirtschaftswoche i 2010 offentliggjorde en kritisk artikel om koncernens rolle under krigen.

Audi, der hed Auto Union indtil 1969, tjente styrtende med penge på at producere camouflagefarvede vogne til nazisterne. Samarbejdet med nazisterne gik så vidt, at nazisterne byggede særlige arbejdslejre specielt til Auto Unions tvangsarbejdere i nærheden af syv koncentrationslejre.

Audi er det seneste eksempel på, at tyske firmaer kun langsomt og modvilligt tager ansvar for deres mørke fortid under nazismen.

Efter Anden Verdenskrig var det vigtigere for virksomhedslederne at bygge firmaerne op igen end at beskæftige sig med fortidens synder. På det punkt adskilte de sig ikke fra resten af befolkningen: Blandt tyskerne var der et udbredt ønske om at glemme fortiden.

En af de få undtagelser var Berthold Beitz, der i 1953 overtog ledelsen af virksomheden Krupp. Under krigen havde firmaet ved hjælp af tvangsarbejdere blandt andet bygget kanoner til nazisterne. I 1959 ville Berthold Beitz betale erstatning til de jødiske fanger, der havde udført slavearbejdet for koncernen under krigen, men han måtte opgive planerne efter modstand fra blandt andet den daværende tyske regering og Forbundet af Tysk Industri. Han blev advaret imod at indlede en enegang, som kunne have uforudsete og uønskede konsekvenser for resten af de tyske virksomheder.

”I årtier efter 1945 har tyske firmaer opført sig, som om de var de egentlige ofre og ikke de mennesker, der udførte slavearbejdet for koncernerne og blev udbyttet, pint og myrdet. Historien om de tyske firmaers omgang med fortiden har været en trist række af eksempler på lurvet opførsel og mangel på både medfølelse og ansvarsbevidsthed,” skriver journalist Joachim Kppner i en kommentar i avisen Sddeutsche Zeitung.

Først da 68er-generationen overtog ledelsen i mange firmaer i begyndelsen af 1990erne, skete der et holdningsskifte i tysk industri. Koncerner som Daimler-Benz, Bertelsmann, VW, Porsche og Krupp satte selv historikere til at undersøge årene 1933 til 1945.

I 2000 blev det ved lov vedtaget, at firmaer, der under krigen havde benyttet sig af tvangsarbejdere, skulle indbetale penge til en stiftelse, så ofrene kunne få erstatning. Dette skete blandt andet, fordi tidligere tvangsarbejdere havde slået sig sammen i USA og var ved at forberede en retssag imod tyske virksomheder. Adskillige kendte firmaer i Tyskland har indbetalt store summer til stiftelsen bare ikke Audi.

Det er tvivlsomt, om Audi vil opleve at få mange sager om erstatning på halsen nu næsten 70 år efter krigens afslutning. Kun meget få af de tidligere tvangsarbejdere er stadig i live.