Syriens kristne flygter stadig

Nogle kristne flygter fra krigen i sig selv, andre fra trusler og islamistiske grupper. Mange er flygtet til Libanon, hvor de henslæber en usikker tilværelse

Libanon, der har godt fire millioner indbyggere, har modtaget over en million syriske flygtninge.
Libanon, der har godt fire millioner indbyggere, har modtaget over en million syriske flygtninge. . Foto: Bengt Sigvardsson.

En snes mennesker sidder i et rum på den katolske hjælpeorganisation Caritas center i byen Rayfun nord for Libanons hovedstad, Beirut. De er alle kristne syrere på flugt fra borgerkrigen i hjemlandet.

”Det er frygteligt nok at leve med bomber og kampe. Men samtidig at vide, at andre kristne bliver bortført og myrdet af ekstremister ...,” siger Antoine, en kristen mand i 50erne fra Aleppo i det nordlige Syrien.

De vil vestpå. Ingen vil hjem til Syrien.

”Jeg tror ikke, situationen bedrer sig. Vi håber at få lov at rejse til Tyskland,” siger Fadia fra Damaskus, der har to børn.

procent af Syriens cirka 22 millioner indbyggere er muslimer, de fleste af dem sunnimuslimer. Under en tiendedel tilhører, som præsident Bashar al-Assad, alawitterne, det muslimske mindretal, som sidder på de fleste magtposter. Da borgerkrigen brød ud i 2011, var der knap 10 procent kristne i Syrien.

Nogle af de kristne her i rummet på Caritas-centret er tilhængere af præsidenten, mens andre er imod ham. De fleste forholder sig neutralt.

”Vi er kommet i klemme. Oppositionen ser os som regeringstilhængere, mens de regeringstro anklager os for at stå på oppositionens side,” forklarer en tidligere butiks-ejer fra Aleppo.

Borgerkrigen i Syrien begyndte i 2011 med fredelige demonstrationer mod Baath-partiets 50 år lange diktatur. Regimets brutale svar førte til dannelsen af Den Frie Syriske Hær. I dag er omkring 140.000 mennesker blevet dræbt, mens ni millioner er på flugt.

De kristne flygtninge hos Caritas fortæller, at de levede et godt liv før krigen.

”Der var da diskrimination i hverdagen mod os kristne, men alle havde det godt. Vi havde mange muslimske venner, også efter at krigen brød ud,” siger den tidligere butiksejer.

Disse mennesker hader ikke muslimer eller islam. Derimod har de ikke noget til overs for de væbnede islamistiske grupper, som slås for en islamistisk stat i Syrien. Blandt dem er Nusra-fronten og ISIS (Den Islamiske Stat Irak og Levanten).

”De er meget onde ekstremister, som ser sig selv som Guds udvalgte og betragter kristne som Guds fjender,” siger Manuel, en mand i 60erne fra en landsby uden for Aleppo.

Nonner og præster er blevet bortført, en del er blevet myrdet og kirker ødelagt. I visse dele af Syrien trues kristne på livet, hvis ikke de lader sig omvende til islam eller betaler beskyttelsesafgifter. Manuel siger, at da islamisterne indtog hans landsby, lod de selve kirkebygningen være i fred, men rummet blev ryddet.

”De tvang os til at fjerne alle kors og helgenbilleder, og alle kristne kvinder blev tvunget til at dække sig til. Jeg ejede en masse jord, men de tog det hele,” siger han.

Alia med tre børn fra al-Hasakah-området i det nordøstlige Syrien fortæller, at hun og hendes mand var kendte personer inden for den syriske kirke. Det kostede dem dyrt, at Nusra-fronten nåede til deres landsby.

”De truede med at halshugge os. I november 2012 flygtede vi til Libanon,” beretter hun.

Libanon har omtrent fire en halv million indbyggere, hvoraf 40 procent er kristne. Landet har modtaget over en million flygtninge fra Syrien. Det er forbudt at oprette officielle flygtningelejre, så syrerne bor rundt omkring. Mange sunnimuslimske flygtninge bor i uofficielle lejre i sunniområder. De kristne søger til kristne områder som Keserwan-distriktet i Rayfun eller til byen Zahle i det østlige Libanon.

Selv hos Caritas føler de kristne sig dog utrygge. Kun ganske få vil være med på billeder eller opgive deres rigtige navne.

Joe Louis, der er far til tre og kommer fra al-Hasakah-provinsen, fortæller, at hans onkel blev bortført af islamister. De truede også hans bror, som nu er flygtet til Sverige.

”Og så brændte de min benzinstation ned og efterlod en papirlap med ordene forlad området eller vi slår dig ihjel,” siger han.

Ifølge Joe Louis skyldtes truslerne, at han var kristen.

Manita fra Aleppo er omkring 25 år og lige blevet mor. Hun fortæller, at hendes far blev bortført af folk fra Nusra-fronten. Han blev sluppet fri efter tre måneder.

”Da han kom hjem, døde han. Han havde torturskader, men det var mere end det. Vi er overbevist om, at bortførerne havde sprøjtet noget dødbringende ind i hans krop,” siger hun med tårerne løbende ned ad kinderne.

Det er langtfra kun kristne, der bliver bortført i Syrien, og det er ikke kun de kristne, som er bange for de hellige krigere. Jihan bor med sine tre børn i en garage lidt væk fra Caritas. Hun tilhører det religiøse mindretal yazidierne og er desuden kurder.

”Nusra-fronten forsøger at udrydde os kurdere, men truer også med at hugge hovedet af yazidierne på grund af vores religion,”siger Jihan.

De fleste kristne flygtninge ankom til Libanon med opsparinger, men pengene er hurtigt blevet brugt op. De får bistand fra FNs Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, men den slår ikke til i længden. Leveomkostningerne i Libanon er langt højere end i hjemlandet Syrien, og konkurrencen om arbejde er hård. Nancy Chedade, socialarbejder hos Caritas, siger, at de kristne familier indirekte diskrimineres af UNHCR, som kun uddeler mad til familier med mange børn.

”Kristne har sjældent flere end fire børn, og mængden af børn er ingen målestok for, hvem der lider nød,” siger hun.

Ifølge Kamal Siufi, formand for Caritas nødhjælpsudvalg og koordinator for arbejdet med de syriske flygtninge, har en million syrere ladet sig registrere hos UNHCR i Libanon. Han vurderer dog, at der reelt er langt flere.

”Mange kristne tør ikke lade sig registrere hos UNHCR. De er bange for, at deres personlige oplysninger skal komme i cirkulation blandt de politiske partier,” siger Kamal Siufi.

Caritas bistår både muslimske og kristne flygtninge med blandt andet lægehjælp, penge og livsfornødenheder, men hjælpearbejdet besværliggøres af, at de nødlidende bor så spredt. Kamal Siufi siger, at det ville være nemmere, hvis man anlagde lejre ved den syriske grænse. Han tror dog ikke, at det ville være noget for de kristne syrere.

”De har meget dårlige erfaringer med udviklingen i Syrien. De vil enten blive her i Libanon eller komme videre til et tredje land,” siger han.

Kamal Siufi frygter, at Mellemøsten bliver tømt for kristne. Han henviser til Irak, som tilbage i 2003 havde 1,4 millioner kristne indbyggere og i dag kun omkring en halv million.

”De kristne i Syrien udgjorde næsten en tiendedel af befolkningen. I dag er nok hen ved halvdelen af dem på flugt,” siger han.