Militant islamisme har genvundet fodfæste

Isils seneste dages erobringer i Irak vidner om, at militant islamisme igen står stærkt i Mellemøsten og er i stand til at operere som en reel hær

Et banner for den islamistiske gruppe Isil, der har indtaget den nordlige irakiske by.
Et banner for den islamistiske gruppe Isil, der har indtaget den nordlige irakiske by. . Foto: Reuters/Scanpix.

Ingen alkohol og ingen cigaretter. Kvinder må kun forlade hjemmet, hvis det er meget nødvendigt. Og ikke-troende skal omvende sig.

Sådan lyder en række af de religiøse love, som indbyggerne i Iraks næststørste by, Mosul, og i hele Nineveh-provinsen er vågnet op til, efter at den islamistiske militante gruppe Isil har taget kontrollen i området.

”I har prøvet sekulære regimer, og de gjorde jer ondt. Nu er det tid til en islamisk stat,” lyder det som afslutning i Isils regelsæt.

Isil er en forkortelse for Islamisk Stat i Irak og Levanten. Levanten er et område, der dækker Syrien, Libanon, Jordan, Israel samt Gaza og Vestbredden. Gruppen har de seneste dage erobret markante områder i det nordlige Irak, fået hæren til at flygte og er skyld i, at over en halv million civile har forladt deres hjem. Gruppen har nu kursen mod hovedstaden, Bagdad.

Den hurtige fremmarch viser, hvor stærkt militant islamisme står i Mellemøsten, hvilket er blevet mødt med forundring og overraskelse flere steder i Vesten. Ifølge seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Lars Erslev Andersen skyldes den forundring, at der er en tendens til kun at forbinde militant islamisme med al-Qaeda.

”Det klassiske al-Qaeda, der var bygget op om Osama bin Laden, er svækket, hvis ikke ligefrem i opløsning. Det er blevet meget fragmenteret af en målrettet indsats fra 2008 og frem. Men derimod er der en række regionale grupper, hvoraf nogle har været en del af al-Qaeda og andre bare delt ideologi med dem, der har formået at vokse sig store. Det har de især kunnet gøre under de store konflikter, der har været i Syrien og Irak,” siger han.

En af de mest markante grupper, der er vokset ud af al-Qaeda, er Isil. Gruppen er over 10 år gammel og har skiftet navn flere gange de senere år. Isil er kendt for at være endog mere voldelig end al-Qaeda, og tidligere på året førte det ligefrem til, at de to grupper brød med hinanden. Isil står nu som den stærkeste gruppe i Irak og store dele af Syrien.

De seneste dages fremmarch burde dog ikke komme som en overraskelse for vestlige ledere. Det mener Aymenn Jawad al-Tamimi, blogger og ekspert i de militante grupper i Syrien og Irak.

”Vesten har forsøgt at glemme alt om Irak, efter at USA trak sig ud. Men hvis man havde haft mere fokus på området, havde man kunnet forudse de seneste dages erobringer. Alene den seneste måned har Isil udført godt 400 operationer i Nineveh-provinsen,” siger han.

Isils erklærede mål er at skabe et islamisk kalifat, der skal dække både Syrien og Irak. Derfor er det også en gruppe, som Vesten bør være særdeles opmærksom på, mener Lars Cramer Larsen, major ved Forsvarsakademiet.

”Mellemøsten er i forvejen en ustabil region. Med Isils fremmarch bliver det til en ekstraordinær sprængfarlig krudttønde. Hvis de får deres vision opfyldt, kommer der en regulær islamistisk stat.”

Han forklarer, at Isil både er mere voldelig og mere veldisciplineret og organiseret, end man normalt ser den slags grupper. En stor del af disciplinen hænger sammen med hierarkiet i gruppen, der er bundet op på lederen Abu Bakr al-Baghdadi, der spiller en nærmest mytisk rolle. Man kender kun få sikre detaljer om ham.

”Isil udgør en slags hybrid, hvor den på den ene side opfører sig som en almindelig terrorgruppe med vejsidebomber og lignende. På den anden side er den i stand til at opføre sig som en regulær hær, der opererer med offensive operationer og fastholder områder. Det er virkelig en gruppe, der skal tages alvorligt,” siger Lars Cramer Larsen.

Baggrunden for gruppens store succes i Irak skyldes især, at Iraks regering har forsømt at presse den, forklarer Lars Erslev Andersen. Dermed har gruppen haft plads og tid til at vokse sig stærk og har desuden nydt godt af, at konflikten i Syrien har tiltrukket mange jihadister fra andre dele af verden.

”Det spiller også ind, at der er en udbredt frustration hos den sunnimuslimske del af Iraks befolkningen med den shiamuslimske regering. Det betyder, at Isil faktisk nyder opbakning hos mange irakere.”