En række gruopvækkende billeder af store grupper af mænd, der ligger bagbundet på jorden og bliver skudt ned på tæt hold af maskerede islamister, har de senere dage skabt frygt og opstand i Irak.
Det er den islamistiske militante gruppe Isil, der har lagt billederne ud på sin Twitter-profil. Isil, der er en forkortelse for Islamisk Stat i Irak og Levanten og dækker over sunni-muslimske jihadister, der kæmper for at genindføre et muslimsk kalifat, har den seneste uge erobret store områder i Irak.
I forbindelse med erob-ringstogterne hævder Isil at have henrettet 1700 shia-muslimer. Det er endnu uklart, i hvilket omfang henrettelserne har fundet sted, men den shia-muslimske storayatollah Ali al-Sistani har opfordret civile til at gribe til våben mod sunni-gruppens fremfærd. Der har allerede været de første meldinger om sekteriske kampe mel-lem shiaer og sunnier i Irak.
Dermed udstiller udviklingen i Irak den dybe kløft, der går mellem de to største grupperinger i islam, shiiterne og sunnierne.
”Der er et had mellem de to grupper, der overgår det had, man kan finde blandt muslimer til Vesten eller til Israel,” siger Moshe Sharon, professor med speciale i islams historie fra Det Hebraiske Universitets Fakultet for Mellemøststudier i Jerusalem.
Splittelsen mellem sunni- og shia-muslimer udspringer af en konflikt lige efter profeten Muhammeds død i 632. Det var spørgsmålet om, hvem der skulle være den politiske og religiøse efterfølger af Muhammed, der skabte balladen. Grundlæggende mente dem, der senere skulle blive sunnier, at den rette efterfølger var Abu Bakr, en af Muhammeds venner. Den anden gruppe mente, at det skulle være Muhammeds fætter, Ali, der overtog ledelsen.
Det endte med, at flertallet pegede på Abu Bakr som den første kalif. Splittelsen mellem shia- og sunni-islam blev cementeret i 680 i et slag i Karbala i det nuværende Irak, hvor det sunni-styrede kalifat myrdede Alis søn, Hussein.
I løbet af de seneste knap 1400 år har konflikten mellem de to retninger ikke flyttet sig meget, og der er den samme mistro mellem de to fløje, som der var dengang, forklarer Moshe Sharon:
”Når vi ser sammenstød mellem sunnier og shiaer i Irak i dag, går der en direkte linje til konflikten, der udspillede sig for 1400 år siden. Det kan lyde som lang tid at holde samme konflikt i live, men man skal forstå, at i religiøse spørgsmål er historie en levende størrelse. Islam lever gennem sin historie, og det, der skete for 1400 år siden, er lige så virkeligt, som hvis det var sket i dag,” siger han.
Allerede fra starten har shia-muslimerne været i undertal, og sådan har situationen været helt frem til i dag. Omkring en tiendedel af verdens muslimer anslås at tilhøre shia-retningen, mens godt ni tiendedele er sunnier. Der findes et shiitisk flertal i befolkningen i blandt andet Iran, Irak og Bahrain.
Der er blevet udkæmpet mange slag gennem islams historie mellem de to retninger, og ifølge Moshe Sharon kan man ikke pege på længere perioder, hvor sunnier og shiaer har levet fredfyldt sammen. Samtidig er der heller ingen tegn på, at stridighederne mellem de to vil stoppe i fremtiden.
I dag er det især Iran, Hizbollah i Libanon og Irak, der står som de dominerende shia-magter, samt Assads styre i Syrien, der tilhører en mindre gren af shia-islam, der hedder alawitterne. På den anden side er Saudi-Arabien, Egypten, Qatar og Tyrkiet nogle af de vigtige sunni-muslimske hovedaktører.
Selvom sunni udgør det store flertal, er der i løbet af de seneste godt 10 år rykket ved magtbalancen, så shia-islam i dag står styrket. Det vurderer Meir Litvak, professor på Tel Aviv Universitet med ekspertise i moderne islamiske bevægelser.
”Siden 2003 har shiiterne haft et større overtag og virker generelt mere dynamiske. Som en samlet enhed fremstår sunnierne svagere. Se bare, hvad der sker i Syrien. Her har Iran reddet Assads regime fra at kollapse, mens sunni-oppositionen ikke har fået tilstrækkelig opbakning,” siger han.
Det afgørende vendepunkt i 2003 var, da den irakiske diktator Saddam Hussein blev væltet. Irak var med Saddam Hussein igennem en lang årrække en markant sunni-magt, men det ændrede sig, da den nuværende præsident al-Maliki tog over. Pludselig havde Irak nu en ledelse, der støttede den iranske alliance.
Selvom de shia-styrede regimer virker til at stå stærkest i øjeblikket, er der dog også en anden markant udvikling i gang netop nu, hvor sunni-islamistiske grupper som Isil, der ikke er klart knyttet op om en statsmagt, har succes i både Syrien og Irak. Det er en bevægelse, der fuldstændig kan ændre billedet af Mellemøsten, siger Moshe Sharon fra Det Hebraiske Universitet:
”Mange af de landegrænser, der findes her i dag, er kunstige og blev skabt af briterne efter Første Verdenskrig. Det er grænser, der går på tværs af etniske og religiøse skel. Men Mellemøsten er i høj grad et stammebaseret område, hvor den religiøse identitet er vigtig. Situationen i Syrien og Irak er starten på en udvikling, der går mod, at der bliver oprettet nye stater baseret på klarere skel mellem etniske grupper og mellem sunnier og shiaer.”
Rettelse: I grafikken nedenfor fremgår det, at Qatar har 77 procent shiaer. Det korrekte er, at 77 procent af indbyggerne i Qatar er sunnier. Kristeligt Dagblad beklager fejlen
