Blandet udvikling i østlande 25 år efter Berlinmurens fald

Polen er et af de fremmeste eksempler på økonomisk udvikling siden kommunismens sammenbrud, lyder det fra formanden for Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. Organisationen tror også på fremtiden i Ukraine, som tidligere led under omfattende korruption

Generelt har lande som Polen, Tjekkiet og de tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen klaret omstillingen fra kommunisme til kapitalisme godt, mener Suma Chakrabarti, der er formand for Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. Letland kom ved årsskiftet med i eurosamarbejdet.
Generelt har lande som Polen, Tjekkiet og de tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen klaret omstillingen fra kommunisme til kapitalisme godt, mener Suma Chakrabarti, der er formand for Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling. Letland kom ved årsskiftet med i eurosamarbejdet. . Foto: Aivars Liepins/AFP/Scanpix.

Da Berlinmuren faldt for 25 år siden, skabte det også et markant behov for investeringer i de tidligere kommunistiske østlande. Hjælpen kom blandt andet med etableringen af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, EBRD, i 1990.

Banken har netop holdt sin årlige generalforsamling, og meget passende fandt arrangementet sted i den polske hovedstad, Warszawa. Men der er også et andet jubilæum, som skal markeres, nemlig at otte tidligere østlande blev medlem af EU for 10 år siden.

”Vi har gjort status på de fremskridt, som landene har gjort, men også set på, hvad der skal ske fremover. Det handler ikke kun om at fejre succeser, men også om at stille vanskelige spørgsmål,” siger bankens formand, Suma Chakrabarti.

Kristeligt Dagblad møder ham i bankens imposante hovedkvarter i London. Selv her på 10. sal er der plads til en skulptur af en hest i næsten fuld størrelse, og fra det store konferencerum er der udsigt over London. Bogreolen på bagvæggen er i bogstaveligste forstand fyldt med murstensromaner et kunstværk, hvor alle bøger er hugget ud i sten.

På spørgsmålet om de største succeser, siden Berlin-muren faldt, tøver han ikke med at fremhæve Polen.

”Polen er en af de største succeshistorier. Den økonomiske vækst er bemærkelsesværdig. En af grundene til, at det går så godt i Polen, er, at landet har en god lovregulering og en god implementering af regler. Som investor handler det om at have sikkerhed for din investering,” siger Suma Chakrabarti.

Han advarer samtidig imod blot at tegne en lang kurve, som viser udviklingen over alle årene.

”Vi har en tendens til at se på landene over et langt tidsperspektiv. Men udviklingen går meget op og ned, når vi ser på det år for år. Tag Ungarn, som i de første 10-15 år gjorde store fremskridt. Men ser vi på landets seneste politiske udvikling, så er det et åbent spørgsmål, om det er en succes.”

Generelt har lande som Tjekkiet og de baltiske lande klaret sig godt, og et land som Letland har tilmed været i økonomisk krise, men har formået at komme tilbage.

I den mere problematiske afdeling er et land som Bosnien. Men som bankens formand fremhæver, har landene på Balkan indset, at hvis de skal tiltrække internationale investeringer i stor målestok, så er det nødvendigt med projekter på tværs af landegrænserne.

”Hvis vi skal se på lande, hvor vi er mere optimistiske end for blot to år siden, så er der en stor interesse for investeringer i Rumænien. Landet havde en trist historik med korruption og et ugennemsigtigt retsvæsen, men de er i gang med at opbygge et retssamfund, og det har stor betydning for investorerne. Også i Tyrkiet er der en stærk tiltro til markedet til trods for de politiske op- og nedture.”

Et af de tyrkiske projekter, som udviklingsbanken er involveret i, handler om hjælp til kvindelige iværksættere.

”Det er et interessant projekt, fordi kvindelige entreprenørers adgang til lån er kompliceret af, at fast ejendom står i mandens navn,” siger Suma Shakrabarti.

Tyrkiet er et eksempel på, at den europæiske bank udvider interessefeltet. Banken er allerede aktiv i blandt andet Jordan og Tunesien, og på mødet i Warszawa skal aktionærerne således beslutte at gå ind i Libyen.

”Libyen er bemærkelsesværdig, fordi kun fem procent af landets bruttonationalprodukt kommer fra den private sektor. Selv under kommunismen udgjorde den private sektor over fem procent af økonomien i de østeuropæiske lande,” konstaterer Suma Chakrabarti.

På spørgsmålet om, hvorvidt banken møder kritik af, at banken vil diktere vilkår og stiller krav om vestlige økonomiske principper, lyder en kontant afvisning fra formanden.

”Vores formål er at støtte de lande, som har kurs mod demokratisering og økonomisk fremgang. Og det er de lande, som bekender sig til en åben markedsøkonomi. Så hvis et land ikke tror på de principper, vil de ikke komme til os, men søge støtte hos andre internationale organisationer,” siger Suma Shakrabarti.

Han understreger videre, at bankens tilgang er at se på de enkelte projekter, så forretningsmodellen er ikke den samme for alle. En stor del af investeringerne sker ligeledes i samarbejde med private investorer fra hele verden.

Projekterne vil ofte have fokus på den økonomiske integration, som formanden kalder ”en motor for reformer”. Men banken har også stor opmærksomhed på miljøet, klimaforandringer, energisikkerhed og fødevareforsyning. En pointe, der illustreres med, at klimabelastningen ved at flyve deltagerne til generalforsamlingen i Warszawa bliver modregnet i investeringen i en stor polsk vindmøllepark.

Et emne, som fylder en del i bankens arbejde, er den spændte situation mellem Rusland og Ukraine.

Og her er der en overraskende optimisme særligt i forhold til Ukraine.

”Landet har været et primært marked for os. Men over de seneste par år var vi begyndt at reducere investeringerne på grund af blandt andet korruptionen. Vi reducerede de årlige investeringer, som faldt fra én milliard euro til 600 millioner euro,” forklarer bankformanden med tilføjelsen, at banken trak sig fra at finansiere offentlige investeringer, fordi de ikke kunne se, hvor pengene blev af.

”Vi havde ikke tillid til den tidligere regerings intentioner. Ukraine har over de seneste 20 år vedtaget en masse love, som har fået dem til at se at godt ud på papiret. Men implementeringen af de love har været helt forfærdelig.”

Men nu er det korrupte styre væk, og den midlertidige regering viser vilje til reformer, og banken er klar til at gå tilbage til det tidligere investeringsniveau.

”Vi har arbejdet på en antikorruptionsaftale sammen med andre internationale institutioner, og den midlertidige regering har været meget stærk. Men det er Ukraine. Det er ikke nok at underskrive en aftale. Der skal også være handling. Derfor skal de have en forretningsmæssig ombudsmand, som er uafhængig af regeringen, som kan modtage klager og offentliggøre rapporter. Vi kan se, at det har virket i Latinamerika og Sydøstasien,” siger Suma Chakrabarti.

Han understreger at urolighederne i det østlige Ukraine ikke har påvirket bankens investeringer, og at fabrikker arbejder uanfægtet videre.

Men krisen mellem Rusland og Ukraine er med til at cementere, at der 25 år efter Murens fald fortsat er en opgave med genopbygning og udvikling.