USA må se fortidens synder i øjnene og spørge sig selv, hvad nationen skylder sine mest sårbare borgere. Det skriver den indflydelsesrige amerikanske skribent Ta-Nehisi Coates i en stort opsat artikel i magasinet The Atlantic, der har genoplivet debatten om, hvorvidt USA bør betale sine afroamerikanske borgere erstatning for de økonomiske og menneskelige konsekvenser af 250 års slaveri og årtiers institutionaliseret racediskrimination.
I den 18 sider lange artikel i The Altantic beskriver Ta-Nehisi Coates, hvordan eftervirkningerne af slaveriet og de såkaldte Jim Crow-raceadskillelseslove (1876-1965) forviser afroamerikanere til samfundets sociale og økonomiske ghettoer. Nu er det på tide at finde en måde at måle og afdrage nationens moralske gæld til sine sorte borgere på, mener Coates, der selv er afroamerikaner.
”Det, jeg taler om, er mere end en erstatning for tidligere tiders uretfærdigheder. Mere end en almisse, et lokkemiddel eller en modvilling bestikkelse. Det, jeg taler om, er et nationalt opgør, der vil føre til åndelig genoplivning,” skriver han.
Skadeserstatninger for slaveriet er et kompliceret og prekært emne i USA, hvor debatten ofte er stødt på grund i praktiske og moralske overvejelser om, hvordan og til hvem eventuelle udbetalinger skal ske. Økonomer har beregnet, at alene slavers ubetalte lønninger fra 1620 til 1840 svarer til 36 billioner kroner (en billion er tusind milliarder) i dag, og at diskrimination på arbejdsmarkedet fra 1929 til 1969 kostede sorte amerikanere yderligere ni billioner kroner. I sin artikel undlader Ta-Nehisi Coates at foreslå et konkret tal, men han peger på det demokratiske kongresmedlem John Conyers forslag om nedsættelse af en kommission til at undersøge spørgmålet om skadeserstatninger som et logisk første skridt.
Kongressen i Washington undskyldte i 2008 og 2009 for første gang formelt for slaveriet og Jim Crow-lovene, men der er historisk set ringe politisk opbakning i USA til idéen om at kompensere slavernes efterkommere økonomisk. Coates' artikel har imidlertid vakt opmærksomhed blandt amerikanske intellektuelle og aktivister.
Hans fremstød bakkes op af debattører som præsten Billy Honors, der i et indlæg på internetmediet Huffing-ton Post fastslår, at kristne amerikanere har en pligt til at hjælpe med at rette op på fortidens synder ved at bakke om om bevægelsen for skadeserstatninger
”Kendsgerningen er, at sorte amerikanere har betalt en enorm pris for at hjælpe med at gøre USA til det, som det er, men aldrig er blevet tilstrækkeligt godtgjort,” skriver han.
Mange andre meningsdannere er imidlertid uenige. Indkomstkløften mellem hvide og sorte er en skamplet på USA, men skadeserstatninger er ingen løsning, skriver eksempelvis Stu Bykofsky, der er klummeskribent for avisen Philadelphia Inquirer.
”Hvis Coates ønsker en skriftestol, så lad os følge Sydamerikas eksempel med en sandhedskommission. Det beskidte vasketøj undersøges, ingen får en regning. Der er ingen rationel måde at kortlægge på, hvem der får hvor meget af hvem for at tilfredsstille en umulig gæld. At forsøge at gøre sådan vil splitte os,” skriver han.
Også John McWhorter, der er klummeskribent på internetmediet The Daily Beast, advarer om, at der er ringe folkelig opbakning til sagen.
”Det er vanskeligt at forvandle tale om erstatning fra følelser til lovmæssig realitet. Blandt andet vil ingen mængde af gentagen argumentation om 'kollektivt ansvar' overbevise den amerikanske befolkning som helhed om, at 'de' skylder sorte mennesker noget for slaveriet og Jim Crow,” skriver han i The New York Times.
Det egentlige problem med skadeserstatninger er ”ikke praktisk, men politisk”, skriver Noah Millman, der er seniorredaktør for magasinet The American Conservative.
”Skadeserstatninger har ikke til hensigt, og bør ikke have til hensigt, at råde bod på de socioøkonomiske uligheder, der falder sammen med race. Men fremstødet for erstatninger kan meget vel forstærke modstanden mod programmer skabt til at gøre noget ved de uligheder. Erstatninger kan føre ikke til forsoning, men snarere til et grundlag for videre konflikt mellem forurettede grupper af borgere,” skriver han.
Ifølge en ny meningsmåling fra YouGov/Huffington Post mener kun 15 procent af amerikanerne, at forbundsregeringen skal betale erstatning til slavernes efterkommere.