Fem årtiers konflikt. Og nu en fredsproces. Kan man være imod den? Oppositionen i Colombia er imod, og Oscar Zuluaga fik 45 procent af de afgivne stemmer ved præsidentvalgets afgørende runde i søndags, fordi han i lighed med de fleste colombianere (og EU) anser den væbnede guerillagruppe Farc som en terrorbevægelse.
Den siddende præsident, Juan Manuel Santos, vandt valget med 51 procent af stemmerne. Santos har gjort fredsprocessen til sit projekt, mens der i store træk er konsensus om en markedsvenlig økonomisk politik og en højere grad af omfordeling i et land på vej frem.
Valget var en slags folkeafstemning for og imod fredsprocessen, der kører på andet år og finder sted i Cuba. Colombianerne vil gerne have fred, men de har svært ved at tilgive Farc de mange kidnapninger, den omfattende narkohandel og de målrettede drab på demokratisk valgte politikere. Ifølge en nylig Gallup er hele 80 procent af colombianerne modstandere af amnesti til Farcs bødler.
Modstanden mod selve fredsprocessen bliver anført af den magtfulde senator og tidligere præsident fra 2002 til 2010, Alvaro Uribe, som tvang Farc i defensiven via militære offensiver, der forbedrede sikkerheden i Colombia markant.
Santos var forsvarsminister under Uribe og tidligere en stærk allieret. I dag er de modstandere, og Uribe støttede Zuluaga under valgkampen med henvisning til, at Farc før har udnyttet forhandlinger til at omgruppere og komme stærkt igen med ny vold og flere drab til følge.
Af samme årsag opretholder regeringen det militære pres på Farc, som forgæves har anmodet om våbenhvile. Farc slår på sin side på, at guerillaen historisk har kæmpet for omfordeling af jorden i et land, hvor godsejerne sidder på enorme områder. En aftale om en jordreform er præsenteret, ligeså en aftale om kontrol med narkohandlen og en plan for at gøre Farc til et politisk parti. Der mangler tre punkter på agendaen: afvæbning af Farc, ofrenes rettigheder og implementering af fredsaftalen. Og regeringen regner med at nå i mål i år.