Da den islamistiske oprørsgruppe Isil, Islamisk Stat i Irak og Levanten, for nogle uger siden erobrede Iraks næststørste by Mosul, fik den ikke blot militært, men også økonomisk jackpot. Det viste sig, at den lokale afdeling af Iraks Centralbank lå inde med et enormt pengebeløb omkring 2,4 milliarder kroner som Isil kunne stikke i lommerne sammen med lidt guldbarrer og andre aktiver.
Det enorme pengebeløb gjorde med et slag Isil til verdens måske rigeste oprørsgruppe og polstrer gruppen i hvert fald et år frem, vurderer en mellemøstekspert, der blogger under navnet Brown Moses. Han peger på, at pengene rækker til at betale 60.000 oprørere løn i et år. (Omkring 3290 kroner om måneden).
”Man kan købe en hel del hellig krig for sådan et beløb,” siger han til den amerikanske avis The Washington Post.
Plyndringer som af banken i Mosul er dog langt fra den eneste indtægtskilde, Isil har. Gruppen har en særdeles veludviklet finansiel strategi, som har til formål at gøre den økonomisk uafhængig af udenlandske donorer et mål, som er tæt på at være opnået.
Det er således ikke blot brutale henrettelser af formodede fjender, der følger i kølvandet på Isils erobringer i det nordlige Irak. For hver ny by eller landområde, gruppen opnår kontrol med, begynder også en systematisk beskatning af de lokale beboere.
Det er først og fremmest andre religiøse grupperinger end sunni-muslimer, som Isil tilhører, det vil sige shia-muslimer eller kristne, der bliver afkrævet penge, og de tør ikke andet end at betale af frygt for deres liv. Men også lastbilchauffører bliver for eksempel bedt om at betale over 1000 kroner i ”vejafgift”, hvis de vil passere.
På den måde har Isil lynhurtigt skaffet sig en stabil indtægtskilde, som ovenikøbet falder godt i tråd med gruppens egen selvforståelse som begyndelsen til en ny stat, et islamistisk kalifat i Irak og dets nabolande. For naturligvis kan og må stater opkræve skat af deres befolkninger, er logikken.
I Raqqa i Syrien, som Isil har kontrolleret gennem mere end et år, har det lokale shariaråd således for nylig indført obligatorisk tiende (10 procent af indtægten betales til 'velgørenhed'). I forvejen tjente Isil omkring 45 millioner kroner om måneden på skatter fra byens erhvervsdrivende, oplyser provinsens politikommandør, general Mahdi Gharawi, til den britiske avis Financial Times.
”Jo mere land, de kontrollerer, jo mere selvfinansierende bliver de. Det er en af farerne og grunden til, at de må standses,” siger Peter Neumann, professor ved Kings College i London, hvor han forsker i terrorisme og oprør, om Isil til den amerikanske avis New York Times.
Tom Keatinge, tidligere finansrådgiver hos J.P. Morgan, der nu skriver og rådgiver om finansiering af terror, er helt enig. Han peger over for den amerikanske avis Christian Science Monitor på, at den økonomiske uafhængighed styrker Isil.
”De farligste grupper er dem, der formår at rykke sig fra ekstern til intern finansiering. Isil har løftet den sammenhæng til et helt nyt niveau. Deres budget er på størrelse med et mindre europæisk land,” siger Tom Keatinge.
Lokale skatter og afgifter er dog stadig kun en mindre del af Isils samlede indtægter. De fleste penge kommer fra oliefelter, den kontrollerer indtil videre først og fremmest fra et oliefelt i Raqqa, i Syrien. Her udvinder gruppen dagligt op mod 30.000 tønder olie om dagen, der sælges videre i regionen via mellemmænd. Det forlyder ovenikøbet, at noget af olien havner hos Isil's syriske hovedfjende: den syriske regering.
Men Isil satser højere end 30.000 tønder råolie. Gruppen har omringet Baiji, byen med Iraks største olieraffinaderi, der har en kapacitet på 310.000 tønder om dagen, og der har de seneste dage været voldsomme kampe mellem Isil på den ene side og irakiske og kurdiske soldater på den anden side.
”Der er ikke længere tale om et terrorproblem. Det her er en hær i bevægelse i Irak og Syrien, og den vinder frem. Den har en skyggeregering omkring Bagdad, og den har en målsætning om at regere,” siger Jessica Lewis fra Institut for Studiet af Krig, en amerikansk tænketank i Washington, til avisen Wealth Daily.