Prøv avisen

Manden bag skuddet i Sarajevo er stadig genstand for strid om historie og skyld

I nogle serbiske øjne er Gavrilo Princip, der her er afbildet på en graffiti i Beograd, en helt og frihedskæmper. Nogle har dog demonstreret deres uenighed med grøn maling. Foto: Andrej Isakovic/AFP/Scanpix

I morgen er det 100 år siden, at Gavrilo Princip myrdede den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand og hans hustru Sophie i Sarajevo og dermed startede en lavine af begivenheder, der førte til Første Verdenskrigs udbrud. I dag er Gavrilo Princip og hans eftermæle mere omstridt end nogensinde

I det vestlige Bosnien nær grænsen til Kroatien ligger landsbyen Obljaj. En del af husene står stadig som ruiner, efter at kroatiske styrker i sensommeren 1995 erobrede området og drog hærgende gennem byen. Af dens museum er nu kun den murede kælder tilbage sammen med en sten med de indhuggede initialer GP.

Der er ikke meget at feste for i Obljaj. Alligevel har indbyggerne forberedt en jubilæumsfest for at mindes den 28. juni 1914, hvor byens verdenskendte søn med to dræbende skud skrev sig ind i historien.

Stenens initialer står for Gavrilo Princip. Manden, der som 19-årig myrdede den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand og hans hustru Sophie i Bosniens hovedstad Sarajevo den 28. juni 1914 for præcis 100 år siden i morgen.

Mordene startede den lavine af begivenheder, der med Tysklands krigserklæring mod Serbien 34 dage senere førte til udbruddet af Første Verdenskrig.

Her 100 år efter er Gavrilo Princip mere omstridt end nogensinde. Hans eftermæle og position bliver blandet sammen i en spraglet mosaik af anklager, skyld, heltestatus og sammenkoblinger af Første og Anden Verdenskrig samt krigene i 1990'erne alt afhængigt af, hvem man taler med.

Østrig-Ungarn erobrede i 1878 Bosnien fra Det osmanniske Rige. De næste årtier blev kendetegnet af en kraftig økonomisk vækst i stil med den ”Gründerzeit”, som samtidig fandt sted i resten af Østrig-Ungarn og i Tyskland. Hverken bosniakker eller kroater havde derfor grund til at bekæmpe det østrigske herredømme.

Det havde serberne til gengæld. Erobringen i 1878 skabte vrede i Serbien, der havde planer om at gøre Bosnien til en serbisk landsdel. I 1908 annekterede Østrig Bosnien, hvilket forstærkede den serbiske vrede.

Gavrilo Princip var medlem af organisationen ”Unge Bosnien”, en pan-slavisk organisation som kæmpede for en selvstændig nation af de syd-slaviske (jugo-slaviske) folkeslag. Gavrilo Princip blev ikke selv dræbt i kølvandet på attentatet, han blev anholdt, og i den efterfølgende retssag beskrev han sine idéer om en fælles slavisk nation.

Eftersom han var teenager på drabstidspunktet, slap han for dødsstraf, men døde af tuberkulose i et fængsel et halvt års tid før afslutningen på Første Verdenskrig.

”Unge Bosnien” blev trænet i våbenbrug og bevæbnet og støttet af organisationen ”Den sorte Hånd” i Serbiens hovedstad, Beograd. ”Den sorte Hånds” leder var også chef for Serbiens militære efterretningstjeneste, og organisationens mål var at skabe et Storserbien, inklusive Bosnien, domineret af serbere.

I serbiske øjne er Gavrilo Princip en helt og frihedskæmper, der var i sin gode ret til at begå politiske mord mod undertrykkerne.

Den fortolkning blev gentaget i de jugoslaviske historiebøger i generationer, fra grundlæggelsen af nationen efter Første Verdenskrig og op til Jugoslaviens voldelige opløsning i begyndelsen af 1990'erne. Latinerbroen i Sarajevo, hvor Gavrilo stod og affyrede de to dræbende skud den 28. juni 1914, blev omdøbt til Gavrilo Princip-Broen, og hans fodaftryk blev støbt ned i broen.

Men efter Jugoslaviens sammenbrud har der udviklet sig et helt igennem sort-hvidt syn på ham på Balkan. Mens Sarajevo var omringet og blev bombarderet af serbiske styrker fra 1992 til 1995, ændrede bystyret navnet på Gavrilo Princip-Broen, så den igen kom til at hedde Latinerbroen. Og hans fodaftryk blev fjernet.

Webmediet balkaninsight.com har gennemgået skolebøgerne i de tidligere jugoslaviske republikker for at sammenligne deres syn på Gavrilo Princip. Serbiske historiebøger fastholder, at Østrig-Ungarn brugte drabene i Sarajevo som undskyldning for en længe ønsket krig mod Serbien. Derfor havde dobbeltmordet og Serbiens støtte til gerningsmanden ingen skyld i, at Første Verdenskrig brød ud.

Den stærkt nationalistiske metropolit for den serbisk-ortodokse kirke i Montenegro (ikke at forveksle med Montenegros egen ortodokse kirke) Amfilohije har i et interview med webmediet InSerbia.info sat meget bastante ord på denne holdning: ”De, der startede Første Verdenskrig, og som er de virkelige skyldige i denne globale forbrydelse, ønsker at rense deres navne i forhold til Gud og historien. Det var ikke Serbien, der smed bomber over Østrig-Ungarn og Tyskland først. I stedet blev det vores skæbne selv at blive bombarderet i 1914, 1941 og 1999 af de selvsamme lande”.

Bosniakiske historiebøger fokuserer på Princips forbindelser til Serbien. ”Unge Bosnien” beskrives som et storserbisk redskab og betegnes enten som ”støttet af hemmelige organisationer i Serbien” eller som ”støttet af Serbien”.

De bosniske kroaters historiebøger betegner direkte ”Unge Bosnien” som en terrorgruppe.

I Kroatien lærer skolebørnene, at Serbien var et af de lande, der var skyld i Første Verdenskrigs udbrud. Dels fordi Serbien stræbte efter at udvide sit territorium, og dels ved at støtte en terrorist. ”Unge Bosnien” beskrives som en gruppe, der udførte ”ulovlige terrorhandlinger”. ”Den sorte Hånds” mission var at ”opnå et Storserbien ved hjælp af terroraktiviteter”.

Nu hvor 100-årsdagen for de skæbnesvangre skud i Sarajevo nærmer sig, står Bosniens tre store etniske grupper så langt fra hinanden i bedømmelsen af Princip, at de ikke kan enes om en fælles markering af dagen.

I det serbiske Øst-Sarajevo bliver der rejst en statue af Princip i stil med den, der snart kommer til at stå i en park i Beograd og udgivet en sølvmønt med hans ansigt.

I den muslimske del af Sarajevo markeres dagen blandt andet ved, at Wiener Philharmoniker giver koncert i Sarajevos nyistandsatte rådhus.

Tilbage i Obljaj i det vestlige Bosnien har kroaterne ikke tænkt sig at deltage i serbernes fest. Tværtimod mener de, at serberne i denne kroatisk dominerede del af landet slet ikke burde have lov til at festligholde den skæbnesvangre dag, skriver balkaninsight.com.

Den østrig-ungarske tronfølger Franz Ferdinand (i hvid uniformsjakke) fotograferet den 28. juni 1914 i Sarajevo, kort før han blev myrdet. Foto: AFP/Scanpix
"Den østrigske tronfølger og hans hustru myrdet” lyder overskriften på berlineravisen Vossische Zeitung den 28. juni 1914. Foto: Scanpix