Kalifatet er en dristig beslutning for Isil

Oprørsgruppen Isil kan risikere at hente sig flere fjender end venner med sin oprettelse af et islamisk kalifat

Medlemmer af oprørsgruppen Isil fejrer at have udråbt et islamisk kalifat, der omfatter alle muslimer, "hvor de end er".
Medlemmer af oprørsgruppen Isil fejrer at have udråbt et islamisk kalifat, der omfatter alle muslimer, "hvor de end er". Foto: Stringer/Reuters.

Den islamistiske oprørsbevægelse Isil, Islamisk Stat i Irak og Levanten, spiller højt spil med sin erklæring om, at den har udråbt et islamisk kalifat, som omfatter alle muslimer, ”hvor de end er”.

”Lovligheden af alle emirater, grupper, stater og organisationer forsvinder i takt med udvidelsen af kalifatets magt og ankomsten af dets soldater til deres områder,” sagde Isils cheftalsmand, Abu Muhammed al-Adnani, blandt andet, da meddelsen om kalifatet blev offentliggjort i søndags.

Beslutningen om et kalifat grænser til det overmodige, fordi den både udfordrer de lokale irakiske forbundsfæller, som hidtil er indgået i et ligeværdigt partnerskab med Isil, og andre islamistiske terrorgrupper som al-Qaeda.

Hvis disse nægter at underlægge sig Isils ”Islamiske Stat”, sådan som Isil kræver i sin erklæring, vil det undergrave Isils magt.

”Dybest set er det fantasteri. Det er i hvert fald ikke en statsdannelse, der vil overleve på længere sigt. Måske et eller to år, afhængig af dens militære styrke. De allierede, Isil har i øjeblikket i Irak, er drevet af at få væltet premierminister Maliki. Det er frustrerede sunnimuslimer, mange fra det gamle sekulære Baath-parti eller lokale stammeledere. Men de vil ikke have noget kalifat,” siger Søren Schmidt, lektor ved Aalborg Universitet med særlig viden om Irak og Syrien.

Han betegner det som ”hybris”, at Isil udråber et kalifat. Men også som et typisk karakteristika ved de islamistiske terrorgrupper.

”Så snart de har succes, går de for vidt. De indfører sharialovgivning og slår hårdt ned, og så bliver lokalbefolkningen trætte af dem,” siger han.

Den amerikanske terroranalytiker og forfatter til en række bøger om ekstremisme og hellig krig, J.M. Berger, skriver i en analyse på sin hjemmeside Intelwire, at Isil sætter alt på et bræt ved at udnævne et kalifat.

På den ene side er der ingen tvivl om, at kalifatet vil tiltrække en masse nye sympatisører og økonomiske støtter, som er fascineret af Isils succes og dristighed. På den anden side risikerer Isil, som også Søren Schmidt er inde på, at støde sine potentielle allierede fra sig, fordi de ikke kan acceptere, at Isil vil sidde på magten alene.

”Hvis Isil ikke er forsigtig, kan dette være øjeblikket, hvor alle dens sejre i Irak og Syrien bliver forspildt. (...) Hvis Isil bliver slået tilbage nu, risikerer Baghdadi (Isils leder og nu kalif, Abu Bakr al-Baghdadi, red.) at blive set som manden, der rakte efter kalifatet, holdt det i sin hånd i et kort, lysende øjeblik, for derefter at tabe det hele på gulvet,” skriver J.M. Berger.

Men selvom Isils melding er risikabel, tør han ikke udelukke, at det kan lykkes for Isil at bevare kalifatet.

”Isil har kædet sin eksistens sammen med offentliggørelsen (af kalifatet). Gruppen spiller i lotteriet, men selvom alle odds er imod det, sker det jo, at folk vinder i lotteriet,” vurderer J.M. Berger.

Manges øjne retter sig nu mod Ayman al-Zawahiri, lederen af det globale terrornetværk al-Qaeda, som blev anset for verdens førende terrorbevægelse indtil Isil og Baghdadis pludselige succes i det seneste år.

Han skal balancere mellem at fastholde sin egen position som lederen af den globale hellige krig og al-Qaeda og udtrykke glæde over oprettelsen af det kalifat, som angiveligt er alle islamisters målsætning, mener Aaron Zelin, ekspert i islamistiske bevægelser ved det amerikanske Washington Institut, som forsker i Mellemøsten.

”Det her er først og fremmest et internt islamisk anliggende. Det har ikke noget med Vesten at gør. Efter min mening er der en sandsynlighed for, at vi vil se flere interne kampe end tidligere,” siger han til den amerikanske avis The Wall Street Journal.

Charles Lister, ekspert i mellemøstlige forhold ved Brookings Doha Center, kalder udnævnelsen af kalifatet for epokegørende. Han mener også, at den tvinger de forskellige al-Qaeda forgreninger og andre grupperinger af hellige krigere til endegyldigt at gøre op, om de ønsker at støtte Isil eller være imod den.

”Uanset, hvordan udmeldingens legitimitet bedømmes, vil den formentlig betegnes som den væsent-ligste udvikling inden for international jihadisme siden 11. september, siger han ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters med henvisning til terrorangrebet på USA i 2001.