Hamas går svækket ind i ny konflikt med Israel

En militærkonflikt mellem Hamas og Israel er begyndt med omfattende raketbeskydninger fra begge sider. En konflikt, begge parter gerne ville undgå

Når Hamas ikke har været i stand til at sætte en stopper for raketterne fra Gaza de seneste uger, skyldes det, at den står svækket efter at have mistet vigtige allierede de seneste par år.
Når Hamas ikke har været i stand til at sætte en stopper for raketterne fra Gaza de seneste uger, skyldes det, at den står svækket efter at have mistet vigtige allierede de seneste par år.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har givet militæret ordre til at tage fløjlshandskerne af og gå i aktion i Gaza. Samtidig har Hamas erklæret, at alle israelere er deres mål, og dermed er en alvorlig optrapning af de seneste ugers konflikt en kendsgerning.

Israel har det seneste døgn udført omfattende beskydning fra luften af stillinger i Gaza. Flere meldes dræbt, mens Hamas samtidig har sendt over 100 raketter ind over det sydlige Israel og fået luftalarmerne til at lyde helt op i det centrale Israel.

Eskaleringen af konflikten kommer efter flere uger, hvor der dagligt er blevet sendt raketter ind over Israels grænse, og Israel samtidig har bombet Hamas-mål i Gaza.

Egypten har de seneste dage forsøgt at mægle mellem de to parter, og både Israel og Hamas har udtrykt, at de ikke er interesserede i, at situationen udvikler sig. Alligevel er raketterne fortsat med at flyve, og Israel har nu sat gang i en militær operation, de kalder Beskyttende Kant for at stoppe den daglige beskydning af landets sydlige byer.

Konflikten kommer på et kritisk tidspunkt for Hamas-bevægelsen, der i det meste af Vesten bliver set som en terrororganisation. Samtidig er eskaleringen med til at udstille Hamas' svaghed, vurderer Shlomo Brom, der er senioranalytiker ved den israelske tænketank INSS, Institut for Nationale Sikkerhedsstudier.

”Hamas har ikke villet denne konflikt, men har ikke været i stand til at stoppe raketterne fra Gaza. Normalt har Hamas ikke været bange for at tage ansvaret for raketter, der bliver affyret fra Gaza. Men det har Hamas ikke gjort de seneste uger, bortset fra de seneste par dage,” siger han.

Det skyldes, at mange af raketterne formentlig er blevet affyret af andre grupper i Gaza såsom Islamisk Jihad og Hizbollah-støtter, som Hamas ikke har fuld kontrol over. Samtidig er der også interne stridigheder i Hamas, hvor den politiske del og den militære del ikke nødvendigvis arbejder efter samme dagsorden.

Selvom Hamas ikke nødvendigvis har ønsket optrapningen, er bevægelsen kommet i en situation, hvor den bliver nødt til at tage konsekvensen og gå i en direkte militærkonflikt med Israel,:

”Hamas er en modstandsbevægelse, hvis identitet er bundet op om at bekæmpe Israel. Det er helt afgørende for Hamas at kunne bevare det image blandt palæstinenserne. Når Israel angriber Gaza, fordi der bliver sendt raketter ind i Israel, lyder Hamas' logik, at den er nødt til at svare igen. Dermed bliver israelske politikere også presset til at svare igen. Og pludselig er der sat gang i en dynamik, hvor begge parter bliver skubbet hen mod en eskalering af konflikten, uden nogen har interesse i det,” siger senioranalytiker Shlomo Brom.

Når Hamas ikke har været i stand til at sætte en stopper for raketterne fra Gaza de seneste uger, skyldes det, at den står svækket efter at have mistet vigtige allierede de seneste par år.

Hamas har tætte bånd til Det Muslimske Broderskab. Derfor var det et alvorligt slag for organisationen, da militæret kuppede broderskabets regering i Egypten sidste år. Dermed skiftede Egypten fra at være ven til fjende af Hamas, og den vigtige grænseovergang mellem Gaza og Egypten er i dag lukket.

Samtidig mistede Hamas vigtige støtter, ikke mindst økonomisk, i både Iran og Hizbollah, efter Hamas valgte at støtte oprøret mod Assad i Syrien.

Sidst Hamas og Israel var i stor militær konflikt var i 2012, hvor Israel bombede Gaza i otte dage for at sætte en stopper for raketregnen. Israel har ikke sagt, hvor omfattende operationen Beskyttende Kant bliver, men flere peger på, at den kan blive lang. I løbet af i mandags fik hæren grønt lys til at indkalde 40.000 reserver, og flere politikere efterlyser, at den militære aktion også kommer til at omfatte landstyrker i Gaza.