Prøv avisen

Luther svinger hammeren

Summa summarum, siger Harvard-historikeren: Det er højst sandsynligt, at Luther virkelig anbragte sine 95 teser på kirkedøren, men langtfra sikkert, at de blev slået fast med magtfuld og heroisk hammer. Foto: Claus Fisker

Man ved ikke med sikkerhed, om Luther faktisk slog sine teser op på en kirkedør. Og man ved endnu mindre, om han brugte hammer og søm

I 2017 FEJRES som bekendt 500-året for Reformationen. Der er allerede i Luthers Tyskland udråbt en Luther-dekade, et tiår med markeringer, kulminerende i 2017. Reformationens fødsel daterer man til Luthers provokerende opslag af 95 teser på Slotskirken i Wittenbergs port den 31. oktober 1517. Med deres angreb på afladshandlen vakte de enorm opsigt, deres indhold rygtedes hurtigt og vakte begejstring hos mange.

Men blev plakaten med teserne virkelig hængt fysisk op på kirkens port? I Frankfurter Allgemeine Zeitung fortæller den tysk-israelske historiker Daniel Jütte, hvad man ved om dette praktiske og kuriøse spørgsmål. Jütte er jødisk, født i Tel Aviv 1984, har studeret i Heidelberg og er i dag ansat på Harvard University i USA.

Han fortæller, at reformationshistorikerne de seneste årtier har ført en bitter strid om netop dette spørgsmål. Der er skrevet næsten 300 artikler om emnet, men for nylig er ny viden kommet til. I 2006 fandt man nemlig under stor medieinteresse et notat af Luthers sekretær Georg Rörer, hvori han omtaler Luthers opslag af teser på porten.

LUTHER SELV NÆVNER ALDRIG, at han slog teser op, men det gør hans nære ven og medkæmper Philipp Melanchthon. Og nu fandt man så dette notat fra Rörers pen. Eftersom der altså nu er to personer, der med forskelligt ordvalg beskriver samme begivenhed, så har den bestemt fundet sted, argumenterer mange historikere. Deres modstandere hævder stadig, at der kun er tale om en legende, for vi taler jo om to tilhængere af Luther som kilder. Desuden var ingen af dem direkte øjenvidner. Og de beskrev først begivenheden, årtier efter at den fandt sted.

”Efter skeptikernes mening ville de fra begyndelsen bidrage til mytedannelsen, og desuden passer deres udsagn ikke med kronologien for de videre begivenheder i efteråret 1517,” bemærker Jütte.

Man ved ikke, om Luther med teserne officielt ville opfordre til afholdelse af en akademisk disputation, men man brugte faktisk kirkedørene i universitetsbyen Wittenberg til sådanne invitationer i plakatform. Rörer nævner, at Luthers 95 teser angiveligt blev slået op på adskillige kirkedøre i byen. Det plejede dog at være pedellens arbejde, ikke gejstliges, at håndtere det praktiske ved sådanne opslag.

De kunne i øvrigt meddele allehånde; kirken kunne fortælle om egne anliggender på kirkedørene, ligesom den verdslige øvrighed kunne benytte dem som opslagstavler.

”Forenklet kan man altså sige,” konstaterer Jütte, ”at kirkedøre i førmoderne tid spillede en central rolle som informationstavler i det offentlige rum. I dag støder det så vel sansen for det hellige som den æstetiske sans hos de fleste troende, hvis der flagrer plakater eller lignende på dørene til deres gudshuse. Mange mennesker opsøger netop et gudshus for ikke at blive konfronteret med verdslige tanker eller i det hele taget med hverdagens trivialiteter. Men dengang var den religiøse sfære og hverdagslivet ofte osmotisk forbundne. Gudshuset var ikke kun sted for andagt, men også for socialisering og et mødested for udveksling af bynyt og samtaler, som ikke behøvede at kredse om åndelige emner.”

OG HVORDAN BLEV LUTHERS teser ophængt? Banket på porten med hammer og søm? Derom strides historikerne også, for man ved faktisk ikke, hvordan Luther eller en pedel ordnede opslaget. Ingen af de bevarede tekster fra 1500-tallet, som omtaler teserne på kirkedøren, nævner nogen hammer.

Går man til kunstneriske skildringer af Luthers verdensberømte handling, så dukker de først for alvor op i 1600-tallet, men her altid uden hammer og søm. I stedet ser man Luther foran et ark, der blot hænger af sig selv.

”Først i 1800-tallet blev hammeren til et gængs element i billederne, og denne tendens til heroiserende fremstilling af en hammersvingende reformator føjede sig godt ind i tidens tiltagende tysk-nationale opfattelse af den historiske Luther,” bemærker Daniel Jütte.

Dog findes der faktisk sedler og plakater fra Luthers samtid, som fremviser sømhuller i hjørnerne. Der findes dog også kilder, der fortæller, hvordan man ofte klæbede dem fast med voks.

Summa summarum, siger Harvard-historikeren: Det er højst sandsynligt, at Luther virkelig anbragte sine 95 teser på kirkedøren, men langtfra sikkert, at de blev slået fast med magtfuld og heroisk hammer.

I øvrigt aner man ikke, hvordan døren til slotskirken i Wittenberg dengang så ud, for der er intet bevaret af den. Den blev i 1800-tallet erstattet af en massiv bronzedør skænket af den prøjsiske konge komplet med teserne indstøbt i bronzen.