Må Tyskland gerne være med til at sikre fred og menneskerettigheder i udlandet ved hjælp af militæraktioner? Det spørgsmål diskuterer tyskerne, efter at landets forbundspræsident, Joachim Gauck, har opfordret den tyske regering til oftere at lade tyske soldater deltage i internationale indsatser imod krig og brutale diktatorer.
”Tyskland skal stå på de svages og undertryktes side i kampen for menneskerettigheder. Og i denne kamp er det af og til nødvendigt at gribe til våben. Ligesom vi har et politi og ikke kun dommere og lærere, har vi også brug for kræfter, der internationalt kan stoppe forbrydere og despoter, når de myrder deres eget eller andre landes folk. Derfor kan man heller ikke på forhånd udelukke, at man i sidste ende er nødt til at bruge militære aktioner,” har Joachim Gauck sagt til radiostationen Deutschlandfunk.
Præsidentens ord har fremkaldt en storm af protester. En af de skarpeste reaktioner kommer fra Norbert Müller, der er medlem af det socialistiske parti Die Linke. Han skriver på sin Facebook-side:
”Nogle forbliver sig selv tro, hvorimod andre bliver forbundspræsidenter.”
Hermed hentyder han til, at Gauck i sin tid som præst i det daværende DDR var med til at støtte en erklæring, som kirkerne vedtog ved Dresdens Økumeniske Forsamling i 1988. Heri står blandt andet:
”Vi skal alle arbejde for, at ingen mere skyder andre mennesker i en krig.”
Den tidligere leder af Den Evangeliske Kirkes Råd, Margot Kssmann, tager afstand fra Joachim Gaucks holdning. I avisen Süddeutsche Zeitung skriver hun:
”Erklæringen fra Dresden har 25 år efter den fredelige revolution i DDR stadigvæk ikke mistet sin gyldighed. Intet menneske må dø på grund af et våben.”
østtyske præster har skrevet et protestbrev og lavet en underskriftindsamling imod Gauck. De beskylder præsidenten for at svigte de kristne fredsidealer. Margot Kssmann har meddelt, at hun også vil skrive under på protesten, fordi Joachim Gauck efter hendes mening forråder de idealer, som kirkerne i DDR stod for.
Dette får Tilman Steffen, online-redaktør på avisen DieZeit til at reagere. Han beskylder Margot Kssman og de østtyske præster for at blande tingene sammen.
”Dresdens Økumeniske Forsamling vedtog sin erklæring på et tidspunkt, da østtyskerne demonstrerede for frihed, og Europa var præget af blokpolitikken imellem øst og vest. Men der var ingen krig i Tyskland dengang. Nu fører den syriske præsident Assad krig mod sit eget folk, og i Nigeria myrdes der hundredvis af mennesker. Margot Kssman har intet forslag til, hvordan man kan gøre en ende på alle disse lidelser og ignorerer helt, at militæraktionerne først finder sted, når forhandlinger, formaninger og sanktioner ikke virker. Der er ingen grund til at tvivle på Joachim Gaucks fredelige hensigter. Den tyske hær skal også fremover sikre freden, hvor som helst det er nødvendigt. Så meget tillid til demokratiet bør der være plads til,” skriver Tilman Steffen.
Joachim Gauck får støtte fra ledelsen i både den katolske og den evangeliske kirke.
”Konflikter og krige forbliver en realitet, og derfor kan der efter kirkernes mening være en etisk begrundelse for i yderste tilfælde også at bruge militær, når det drejer sig om at beskytte ofre,” mener Den Evangeliske Kirkes militærbiskop, Martin Dutzmann, ifølge det protestantiske nyhedsbureau EPD.
”Den katolske kirke har altid sagt, at der kan være situationer, hvor militære midler er nødvendige,” siger ligeledes den katolske prælat i Dresden, Dieter Grande, til Deutschlandfunk.
I et interview med tv-stationen ZDF forsvarer Joachim Gauck sig over for Margot Kssmans kritik:
”Jeg er enig med hende i, at der ikke findes nogen retfærdig krig, men jeg vil på den anden side aldrig mere opleve, at hundredtusindvis af mennesker bliver myrdet i Rwanda, mens vi blot sidder med hænderne i skødet.”