Det provokerer, at jublende israelere følger raketangreb på den palæstinensiske enklave Gaza fra en bakketop i byen Sderot, fordi det betragtes som inhumant at reducere andre menneskers lidelser til underholdning. Samtidig bekræfter scenen mange danskeres fordomme om israelere som tiltagende krigeriske.
Sådan lyder analysen, når en ekspert i folkedrab og en præst skal forklare, hvorfor det er strømmet ind med tusindvis af forargede kommentarer på Twitter, efter at Kristeligt Dagblads mellemøstkorrespondent, Allan Sørensen, forleden lagde et billede ud af israelere i campingstole, der fulgte raket-angrebene på Gaza som ren underholdning.
”Vi forarges, fordi scenen på bakketoppen bekræfter manges fordomme om israelere som krigeriske. Samtidig bliver vi provokerede, fordi det virker inhumant, at mennesker sidder på første parket og følger virkelige krigshandlinger, som om det var et tv-program,” siger Uffe Øster-gaard, der er professor på Copenhagen Business School og tidligere leder af Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier.
Selvom der også er eksempler på, at palæstinensere deler bolsjer ud efter raket-angreb på Israel eller efter selvmordsbomber i Jerusalem, så vækker disse handlinger ikke nær samme internationale opsigt.
”Vi er ikke på samme måde oprørte, hvis palæstinenserne skulle gøre det samme. Israelerne er tættere på vores kultur, og vi har en anden forventning om, at de skal opføre sig ordentligt,” forklarer Uffe Østergaard.
Han mener også, at kritikken af billederne fra bakketoppen skyldes, at der er en tendens til at holde med de svage, samtidig med at den folkelige opinion i stigende grad er kritisk over for Israel.
”Israelerne er vi imod næsten allesammen efterhånden på grund af besættelsen af palæstinenserne, og fordi der sker en oplagt radikalisering af israelere. For eksempel har højreorienterede og ultrareligiøse en stigende indflydelse på den israelske hær,” lyder det fra Uffe Østergaard.
Han betragter episoden på bakketoppen som et udtryk for den forråelse, der sker, når to fjender ikke længere mødes.
”Mennesket er et ufuldkomment dyr. Vi forarges, fordi vi ser mennesker opføre sig på en måde, som vi er opdraget til, at man ikke må. Men der sker en forråelse, når en konflikt kører længe. Palæstinenserne arbejder ikke længere i Israel, og mange palæstinensere og israelere kender ikke længere hinanden,” siger Uffe Østergaard.
Sørine Gotfredsen, der er debattør og sognepræst i Jesuskirken i Valby, mener, at forargelsen hænger sammen med, at vi gerne vil tro, at mennesker grundlæggende er gode. Når en gruppe israelere sidder i campingstole og føler sig underholdt, mens raketterne rammer Gaza, og mennesker dør, så gør det op med forestillingen om, at vi skal vise medfølelse, når andre lider.
”Den umiddelbare forargelse over billedet rummer en forestilling om det ideelle menneske. Man har den tanke, at det er fuldstændig utænkeligt og kynisk, at mennesker kan komme derhen, hvor de opfatter noget voldeligt og dødbringende som underholdning. Men når først krig er hverdagskost, så tror jeg, man får en anden opførsel,” siger Sørine Gotfredsen, der mener, at det kræver en relativt hårdkogt attitude at sætte sig på forreste række i en klapstol for at overvære et raketangreb.
”Men jeg tror alle, vi kender manglen på indlevelse i andres smerte. Jeg kan selv nogle gange blive bekymret over, hvor lidt medfølelse jeg nogle gange har, når jeg bliver konfronteret med krig og ulykke i fjernsynet. Når jeg møder en trist skæbne på gaden, kan jeg også nogle gange undre mig over, at jeg ikke overvældes af en større spontan medfølelse og en pligt eller trang til at handle. Der går en slags immunforsvar i aktion, når vi ikke ved, hvad vi skal stille op. Og den afstumpethed kender jeg godt fra mig selv,” lyder det fra Sørine Gotfredsen.