Prøv avisen

Pårørende vender tilbage til Utøya

Mandag og tirsdag bliver Utøya åbnet for besøg for private, der har været berørt af massakren på øen. Årsdagen bliver også markeret både i regeringskvarteret i Oslo og andre steder i Norge. Foto: Scanpix

Billedserie: Tre-års-dagen for Utøya-tragedien bliver markeret ved at åbne øen for private, der har været berørt af terroraktionen.

22. juli 2011 er for altid skrevet ind i Norges historie som en tragisk dag.

Tirsdag er det tre år siden, at den terrordømte Anders Behring Breivik skød og dræbte 69 mennesker på øen Utøya, efter at han havde sprængt en bombe i Oslos regeringskvarter, som dræbte otte.

Mandag og tirsdag bliver Utøya åbnet for besøg for private, der har været berørt af massakren på øen i Tyrifjorden vest for hovedstaden. Årsdagen bliver også markeret både i regeringskvarteret i Oslo og andre steder i Norge.

- Vi håber, det giver en god oplevelse. Disse markeringer giver os en mulighed for at være sammen, siger Trond Henry Blattmann, lederen af den nationale støttegruppe efter 22. juli-angrebet.

- Mange af os har lært hinanden at kende ekstremt godt. At være sammen på dagen, hvor det skete for tre år siden, tror vi, giver styrke til hinanden, siger han. Dagen efter de private besøg på Utøya er tirsdag dagen for den officielle mindehøjtideligheder.

I Oslo begynder mindehøjtideligheden klokken 10, hvor statsminister Erna Solberg holder en tale og lægger en krans i regeringskvarteret. Lederen for Arbeiderpartiets ungdomsorganisations AUF, Eskil Pedersen, holder ligesom i de forgangne år også en tale. Klokken 12 vil der være en mindegudstjeneste i Oslo domkirke, og om eftermiddagen vil der være en mindehøjtidelighed på Utøya, hvor statsministeren også vil være til stede og lægge en krans.

Arrangementet på øen er et fællesarrangement, som støttegrupper og AUF står bag. Hovedparten af de dræbte var unge, der deltog i de norske socialdemokraters årlige sommerlejr på øen.

Det er Arbeiderpartiets nye formand, Jonas Gahr Støre, Eskil Pedersen og Trond Henry Blattmann fra støttegruppen, der taler til deltagerne ved arrangementet.

- 22. juli vil altid være en svær dag i vores liv. Det vil få forskellige udtryk. Der er gået tre år, og derfor er det også helt naturligt, at forholdet til 22. juli ændrer sig. Men det er fortsat en vanskelig dag, og sådan vil det være for os alle resten af livet, siger Trond Henry Blattmann.

Tirsdag er det tre år siden, at den terrordømte Anders Behring Breivik skød og dræbte 69 mennesker på øen Utøya. Foto: Heiko Junge / NTB scanpix
De besøgene hænger små kort på det såkaldte værdi-træ på teltpladsen på Utøya. Foto: Heiko Junge / NTB scanpix
Værdi-træet på teltpladsen på Utøya.Foto: Heiko Junge / NTB scanpix
Røde Kors tager i mod de besøgene på øen i dag og i morgen. Foto: Heiko Junge / NTB scanpix
Mandag og tirsdag bliver Utøya åbnet for besøg for private, der har været berørt af massakren. Årsdagen bliver også markeret både i regeringskvarteret i Oslo og andre steder i Norge. Foto: Scanpix