Tyske katolikker er ikke indstillede på 500-årsfest for Luther

En århundreder gammel strid mellem katolikker og protestanter er bragt frem i lyset igen

Den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier holder tale ved en ceremoni i Skt. Johns kirke i Magdeburg for indførslen af Reformationen. Men er Reformationen overhovedet, man fejrer?
Den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier holder tale ved en ceremoni i Skt. Johns kirke i Magdeburg for indførslen af Reformationen. Men er Reformationen overhovedet, man fejrer? . Foto: Jens Wolk.

Kan protestanter og katolikker sammen fejre Martin Luther, der for snart 500 år siden var skyld i, at den katolske kirke blev delt, og at enheden mellem de kristne blev brudt?

Det mener Tysklands Evangeliske Kirke, EKD, som er i fuld gang med at forberede 500-året for Reformationen i 2017. EKD ønsker, at jubilæumsåret bliver en fest for alle kristne, men i den katolske kirke vokser modstanden mod at deltage i økumeniske arrangementer til ære for Martin Luther.

Den katolske teolog og økumeni-ekspert Peter Neuner spørger i den katolske ugeavis Christ in der Gegenwart, hvad der i det hele taget er at fejre for den katolske kirke.

”Traditionelt er Reformationen blevet forstået som årsagen til kirkespaltningen, og det er nu engang ikke noget, man fejrer stort.”

Det har især vakt vrede, at EKD for kort tid tiden har offentliggjort en tekst med titlen ”Rechtfertigung und Freiheit. 500 Jahre Reformation 2017”, hvori det fremhæves, at retfærdighedslæren som en af Reformationens vigtigste teser vil spille en afgørende rolle ved jubilæet i 2017.

Dermed er en århundreder gammel strid mellem katolikker og protestanter bragt frem i lyset igen.

Martin Luthers retfærdighedslære betragtes nemlig som en af de vigtigste årsager til, at kirkerne har været delt de seneste 500 år. Luther var overbevist om, at menneskets sjæl alene blev frelst igennem Guds nåde, hvorimod den katolske kirke havde den opfattelse, at et menneske selv kan gøre meget for at blive frelst ved blandt andet at bede, faste, skrifte, tage på valfarter og gøre gode gerninger. Disse meningsforskelle skilte kirkerne helt frem til slutningen af det 20. århundrede, hvor Det Lutherske Verdensforbund dog ikke med den danske folkekirkes billigelse og Vatikanet efter cirka 30 års dialog underskrev en fælles erklæring, som ophævede de gensidige fordømmelser af hinandens lære. Erklæringen blev underskrevet i 1999 og udgør en økumenisk milesten.

Mange katolikker føler, at EKD med den nye tekst undsiger erklæringen fra 1999.

Den katolske kirkes økumeni-biskop, Gerhard Feige, er skuffet og mener, at EKD har forspildt en vigtig chance for at styrke økumenien.

”I 1999 var der rent faktisk tale om et stort gennembrud, og det ville da have været et godt bidrag nu ved reformationsjubilæet at lade det komme tydeligt til udtryk,” siger han til radioen Deutschlandfunk.

Den protestantiske biskop Karl-Hinrich Manzke siger til Deutschlandfunk, at han forstår katolikkernes skuffelse over, at den økumeniske erklæring fra 1999 ikke er nævnt, men understreger samtidig, at teksten om retfærdiggørelsen først og fremmest skulle bruges internt i EKD.

Nikolaus Schneider, der er formand for EKD, forsvarer teksten i en pressemeddelelse:

”Retfærdighedslæren er grundlag for det reformatoriske syn på frihed. Idet mennesket får skænket troen, kan det handle frit i overensstemmelse med Bibelen. Reformationen har ændret hele verden med dette budskab. Værdier, der gælder i dag, som for eksempel samvittighedsfrihed og retsstatslighed, har rødder tilbage til Reformationens idéer. Det drejer sig om at tydeliggøre dette i 2017,” skriver han.

Biskop Heinz Josef Algermissen, der er næstformand i Tysklands katolske bispekonferences økumenikommission, siger til den katolske radiostation Domradio:

”EKD's tekst bekræfter, at der egentlig ikke er tilstrækkelig grund til at fejre noget sammen. Teksten er egentlig det samme som at udelade den katolske kirke fra reformationsjubilæet.”

Den katolske biskop er især vred over, at der i teksten sættes lighedstegn mellem reformation og moderne frihedshistorie, og at Reformationen betegnes som ”hele samfundets og den sekulære stats fest”.

”Med disse udtryk slippes katten ud af sækken, efter at den katolske kirke indirekte har fået den ene lussing efter den anden,” siger han.

Flere katolske teologer opfordrer nu til, at den katolske kirke kun deltager i økumeniske forsoningsbønner under jubilæet.