Prøv avisen

Danmark har fået mest ud af EU's indre marked

Danmark er det land, hvor indbyggerne får suverænt mest ud af EU's indre marked. Kun Tyskland kommer i nærheden. På billedet statsminister Helle Thorning-Schmidt og Tysklands kansler, Angela Merkel sammen i Berlin. Foto: Adam Roe

Tyskland og Danmark er de lande, der har opnået størst økonomisk vækst som følge af det indre marked

EU's indre marked har de seneste 20 år givet danskerne en øget indkomst på 500 euro (cirka 3700 kroner) i gennemsnit. Det gør Danmark til det land, hvor indbyggerne får suverænt mest ud af EU's indre marked.

Det fremgår af en opgørelse fra Bertelsmann Fonden, der er Tysklands største almennyttige fond og respekteret for sit videnskabelige niveau. Undersøgelsen er foretaget i anledning af, at det i år er 20 år siden, at EU's indre marked trådte i kraft.

I perioden fra 1992 til 2012 er Danmark det land, hvor det indre marked har haft den største afledte betydning for den økonomiske vækst . Kun Tyskland kommer i nærheden med en årlig ”gevinst” på 450 euro, mens Østrig på tredjepladsen må nøjes med 280 euro.

Det store skel ligger dog mellem Nord- og Sydeuropa, fremhæver Bertelsmann i undersøgelsen. Ganske vist har alle de 14 lande, der fra begyndelsen indgik i det indre marked, haft en positiv vækst, men Italien, Spanien, Grækenland og ikke mindst Portugal har tjent betydeligt mindre på samarbejdet. Den årlige effekt af det indre marked har været 80 euro pr. indbygger i Italien, 70 euro i Grækenland og Spanien og blot 20 euro i Portugal.

Bundskraberen og undtagelsen, der bekræfter reglen er Storbritannien hvor det indre marked ifølge Bertelsmann Fonden kun har skabt en øget årlig vækst på 10 euro pr. indbygger i gennemsnit.

Direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd siger, at de danske forbrugere generelt nyder godt af det indre marked i kraft af bedre konkurrence og prispres. Men han er også bekymret for, at der sker en skævvridning af goderne, fordi det er folk med uddannelse, der har de bedste muligheder for at finde et vellønnet, udfordrende job i et andet EU-land.

I den hjemlige debat er polske håndværkere blevet symbolet på, hvad mange ser som en negativ effekt af det indre marked.

”Men omvendt, når vi har gang i væksten og så videre, kan det jo godt være, at vi kan finde en balance mellem polske håndværkere og jobmuligheder for mange danskere,” siger Lars Andersen.

Det kræver dog ifølge ham en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der kan sikre, at danskere ikke bliver skubbet ud af udlændinge, som er villige til at arbejde for lavere løn.

Økonom Malthe Munkøe fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv er som sådan ikke overrasket over den danske placering:

”Det kan lyde, som om det er for godt til at være sandt, fordi du har en effekt, der kommer stort set alle til gavn.”

Efter hans opfattelse har den danske erhvervsstruktur med mange mindre virksomheder nydt godt af den lettere adgang til andre EU-lande.

”Det indre marked har fjernet barriererne til hvert enkelt eksportland, og det kommer de små og mellemstore virksomheder til gavn,” siger Malthe Munkøe, der også ser arbejdskraftens frie bevægelig som noget positivt.

”Det betyder, at folk kan få job rundt om i EU, og at man kan søge derhen, hvor ens talenter bedst bliver udnyttet. Vi har i Danmark set tendenser til mangel på arbejdskraft og risiko for overophedning, hvor vi har fået god hjælp til at kunne tiltrække arbejdskraft fra udlandet,” siger Malthe Munkøe.