Hvordan kommer man videre efter en statsbankerot? Det spørgsmål er relevant, ikke kun for Argentina, men også for andre stærkt gældsplagede lande som Grækenland og måske også Portugal, Italien og Spanien. Altså for hele EU.
Derfor er Argentina i disse dage genstand for verdens bevågenhed. Efter statsbankerotten i 2001 søgte landet gældssanering, hvilket lykkedes i samarbejde med 93 procent af kreditorerne. Men de sidste syv procent de såkaldte hedgefonde insisterede på at få det fulde beløb og har forfulgt sagen via retsinstanser i New York. I juni fik hedgefondene endeligt medhold, da USA's højesteret afviste at tage appelsagen.
Sagen har bremset Argentinas afdragsbetalinger til alle kreditorer, fordi man ifølge en klausul ikke må forskelsbehandle. Alle skal have det samme. Dermed er Argentina i betalingsstandsning.
Et lille mindretal har med andre ord væltet læsset, og det fik i juli direktøren for Den Internationale Valutafond (IMF), Christine Lagarde, til at udtale:
”Udfaldet af den sag, der behandles i New York i øjeblikket, har en langt bredere rækkevidde. Principperne for oplægning af gæld og effekten af en kollektiv indsats må revurderes.”
Parterne forhandler videre i New York, og argentinerne forsøger desperat at få en aftale med hegdefondene. I den proces får Argentina uventet støtte fra blandt andet det britiske tidsskrift The Economist.
”Sagen underminerer ikke bare almindelig sund fornuft, men også det internationale finansielle system og New Yorks placering i dette ved at gøre omlægning af statsobligationer sværere,” argumenterede en leder i juli.
Det er nye toner i en verden, hvor Argentina ikke er vant til opbakning. Regeringen beskyldes for en række tiltag, der underminerer tilliden til landets økonomi, for eksempel svindel med økonomiske nøgletal.
Imidlertid er store interesser på spil, ligesom der er, når for eksempel Grækenland står på afgrundens rand. Det internationale samfund har en åbenlys interesse i at få nationer tilbage i verdensøkonomien dels for simpelthen at handle med dem, dels for at undgå politiske uroligheder.
IMF har nu bebudet, at man i september er klar med et arbejdspapir, der vurderer muligheden for, at en majoritet i fremtiden kan tvinge de øvrige kreditorer ind i en gældssanering.
Imens står regeringen i Buenos Aires i en slem kattepine. Hvis den betaler hedgefondene, hvilket faktisk er muligt med landets valutareserver, vil de øvrige kreditorer de 93 procent nemlig have mulighed for også at kræve det fulde beløb. Så eksploderer gælden.
Med mindre argentinerne venter, til en klausul udløber i december. Det drejer sig om den klausul, der siger, at man ikke må forskelsbehandle. Dén klausul, der giver de øvrige 93 procent ret til at kræve det fulde beløb, såfremt andre får en bedre ordning. Argentina kan med andre ord forhandle med hedgefondene med ro på bagsmækken i januar 2015.
Det kræver dog, at det juridiske system i New York sætter sagen i bero. I praksis skal den dommer, som har behandlet sagen, træffe beslutningen. Han hedder Thomas Griesa. En ældre herre, som er på forsiden af alle aviser i Buenos Aires, fordi han foreløbig siger nej.
Som om dramaet ikke var stort nok, er en række private argentinske banker kommet med et uventet tilbud om at overtage gælden fra hedgefondene. Det forhandles der i øjeblikket om i New York.