De rige beboere i en luksusejendom i den amerikanske storby New York slipper for at skulle dele indgangsdør og lobby med deres mindre velstående naboer.
Myndighederne i New York har netop godkendt entreprenørens plan for at opføre to adskilte døre i den endnu ufærdige 33 etager høje bygning på Manhattans Upper West Side, og det vækker forargelse blandt mange amerikanere og kaster lys på et udbredt, omend indtil nu overvejende ukendt, storbyfænomen.
Takket være et offentligt boligprogram, der belønner byggeentreprenører med store skattelempelser for at afsætte en vis andel af boliger i nybyggerier til lavindkomstfamilier, vil bygningen bestå af 219 lejligheder, der udlejes til markedspris, og cirka 55 langt billigere boliger reserveret til borgere med en indkomst på mindre end 60 procent af gennemsnittet i området.
Men de to beboergrupper vil få adgang til forskellige faciliteter, forskellige udsigter, forskellige etager og mest kontroversielt forskellige døre. Det vækker ubehag blandt boligaktivister og andre kritikere, der kalder ”fattigdøre” for en skændsel, der vækker minder om raceadskillelsesæraen. Det er hovedsageligt sorte og andre minoriteter, der kvalificerer sig til de økonomisk overkommelige lejligheder igennem boligprogrammet i New York.
”Det fremmaner et billede af raceadskilte drikkevandsfontæner og 'for farvede'-adgangsskilte i butikker i Syden for en generation siden,” lyder det eksempelvis i en leder i avisen Boston Globe.
Det kan også være ulovligt, påpeger advokat Randolph McLaughlin over for radiostationen NPR.
”At tillade entreprenører, eller opfordre dem til, at skabe adskilte og ulige bygninger og høste skattefradrag og andre fordele fra byen, mener jeg er en krænkelse af forfatningen,” siger han.
Byggeentreprenøren, Extell Development, forsvarer planen og henviser til, at kvadratmeterprisen for de billige boliger vil være en femte- eller sjettedel af prisen i den ”rige” del af ejendommen.
”Vil man ikke hellere have økonomisk overkommelige boliger? Spørg hvem som helst af de tusinder af mennesker, der søger om dem, og de vil være ligeglade. De vil have en smuk lejlighed i et smukt nabolag til en super pris,” siger formanden for Extell, Gary Barnett, til NPR.
Den nye ejendom på Manhattan er ikke ene om at adskille rige og fattige beboere, fremhæver boligbloggen The Real Deal (Den ægte aftale).
I visse luksusejendomme andre steder i byen er beboere med en lav indtægt, der har fået lejlighed via det offentlige boligprogram, forment adgang til svømmebassiner, legerum og andre fælles faciliteter. Andre ejendomme har forskellige indgangspartier, selvom de ikke udtrykkeligt forbyder de ”fattige” lejere at bruge de ”riges” dør.
Samme fænomen er kendt fra andre amerikanske storbyer som Washington, Los Angeles og Chicago.
Nogle debattører mener, at adskillelsen er en konsekvens af de økonomiske skel, som uvægerligt eksisterer i storbyer.
”Kritikerne er uvillige til at erkende, at 'fattigdørene' blot åbent gør, hvad byen allerede stiltiende gør. Manhattan er ikke et sted, hvor de velstående lever side om side med de mindre bemidlede,” påpeger Stephen L. Carter, der er professor i jura på Yale Universitet, i en kommentar i avisen Chicago Tribune.
New Yorks borgmester, Bill de Blasio, der kom til magten takket være blandt andet et løfte om at bekæmpe den voksende økonomiske ulighed i byen, giver sin forgænger, Michael Bloomberg, skylden for det hul i zoneplanlægningslovene, der muliggør de adskilte døre. Bystyret vil nu forsøge at justere lovgivningen.