De seneste 50 år har tyskerne ikke blot følt sig ansvarlige for Anden Verdenskrig. Det har også været en udbredt holdning, at landet bar hovedansvaret for Første Verdenskrig.
Nu har en australsk historiker, Christopher Clark, imidlertid udfordret den tyske selvopfattelse med sin bog ”Die Schlafwandler - Wie Europa in den Ersten Weltkrieg zog” (Søvngængerne - Hvordan Europa gik ind i Første Verdenskrig). Bogen er siden maj solgt i mere end 200.000 eksemplarer i Tyskland og har fået tyske historikere til i 100-året for krigens udbrud igen at endevende spørgsmålet om, hvilken rolle Tyskland spillede for Første Verdenskrig.
Christopher Clark peger i bogen på, at mange kræfter i Europa ikke kun i Tyskland var ude på krig.
”Jeg vil ikke renvaske Tyskland. Bogens argument er, at Første Verdenskrig brød ud, fordi flere stormagter plejede deres egne interesser og i den forbindelse bevidst tog risikoen for en storkrig på sig,” siger Christopher Clark, der underviser i moderne europæisk historie på Cambridge Universitet i Storbritannien, til den tyske avis Süddeutsche Zeitung.
Det europæiske kontinent var i 1914 opdelt i alliancer. Storbritannien var allieret med Frankrig og Rusland, mens Tyskland var i forbund med den daværende stormagt Østrig-Ungarn. Italien var officielt også med i dette forbund, men var begyndt at pleje kontakter til Frankrig og Rusland, og derfor betragtede tyskerne ikke længere landet som en pålidelig allieret.
Begivenhederne tog fart den 28. juni 1914, da den bosnisk-serbiske student Gavrilo Princip skød den østrig-ungarske tronfølger, ærkehertug Franz Ferdinand, og dennes hustru, Sophie, i Sarajevo i det nuværende Bosnien.
Attentatet var den direkte anledning til, at Østrig-Ungarn en måned senere erklærede Serbien krig. Rusland mobiliserede i samme periode sine soldater langs Tysklands grænser, og den 1. august 1914 erklærede Tyskland Rusland krig. To dage senere erklærede Tyskland også Frankrig krig og marcherede på sin vej til Frankrig igennem Belgien, hvilket fik Storbritannien til også at gå ind i konflikten.
Siden 1960'erne har især historikeren Fritz Fischer præget debatten om Første Verdenskrig i Tyskland. I 1961 skrev han en bog, hvori han lagde hovedansvaret for udbruddet af Første Verdenskrig på Tyskland.
”Fritz Fischers bog var god, fordi den kom på et tidspunkt, hvor mange tyskere mente, at Tyskland ikke var årsag til Første Verdenskrig, men at landet var blevet angrebet af andre magter. Fischers fortjeneste var, at han gik mod påstanden om den tyske uskyld, og at han beviste, at tyskerne havde spillet med krigsrisikoen,” siger Christopher Clark.
Han understreger, at hans nye bog ikke skal tolkes som en tilbagevenden til holdningen før Fritz Fischers bog.
”Jeg ønsker udelukkende at sætte spørgsmålstegn ved teorien om, at krigen blev påtvunget de andre stater af Tyskland,” siger han.
En af de skarpeste kritikere af Clarks bog er historikeren Gerd Krumeich.
”Clarks bog har på mange måder imponeret mig dybt, men det ærgrer mig, at han udelader kilder, som belaster tysk og østrigsk politik. Alle stormagter var dengang imperialistiske og militaristiske, men tyskerne var særlig skyld i krigsudbruddet, fordi de i juli 1914 satte krigen i gang på et tidspunkt, hvor de andre lande fortsat ønskede at forhandle.
Jeg vil ikke sige, at tyskerne alene var skyld i Første Verdenskrig, men de var skyld i, at den brød ud i juli 1914. Det er da meget muligt, at krigen under alle omstændigheder ville være kommet på et senere tidspunkt,” siger Gerd Krumeich til den tyske tv-station ZDF.
Andre tyske historikere peger på den tyske frygt for at blive omringet af fjender som en del af baggrunden for krigsudbruddet.
”Tyskerne frygtede at blive omringet af fjender, og denne angst var ikke helt ubegrundet. Rusland og Frankrig var forbundsfæller, og russisk og engelsk militær havde holdt møder om, hvorvidt det teoretisk var muligt for russiske tropper at erobre Berlin. Tyskland havde kun en eneste pålidelig forbundsfælle, og det var Østrig-Ungarn. Derfor betragtede Tyskland det som meningsfuldt at støtte Østrig-Ungarn i Serbien-krisen,” siger professor i statskundskab Herfried Münkler til ZDF.
Alligevel bærer Tyskland efter hans mening en særlig del af skylden for krigen, fordi landet angreb Frankrig via Belgien vel vidende, at det ville få Storbritannien til også at blande sig i konflikten.