Hvad nytter en dom for drab på 1,7 millioner mennesker?

I dag falder dommen over to af de højst placerede røde khmerer, som fra 1975 til 1979 var en del af Pol Pots regime i Cambodja

Der er delte meninger om, hvad retsopgøret efter Pol Pots krigsforbrydelser gavner den combodjanske befolkning. Her tre unge munke fra Cambodia.
Der er delte meninger om, hvad retsopgøret efter Pol Pots krigsforbrydelser gavner den combodjanske befolkning. Her tre unge munke fra Cambodia. Foto: John Brown.

De var næstkommanderende i diktatoren Pol Pots krigsmaskine: kommunistpartiet De Røde Khmerer. Den ene var præsident for staten Demokratisk Kampuchea i perioden 1976 til 1979. Den anden var kendt som ”broder nummer to” og var hjernen bag De Røde Khmerers ideologi.

83-årige Khieu Samphan og 88-årige Nuon Chea er aldrig blevet stillet til ansvar for deres medvirken i det cambodjanske folkemord, der i slutningen af 1970'erne resulterede i omkring 1,7 millioner menneskers død. Indtil i dag, hvor der bliver afsagt dom ved en halvt international og halvt cambodjansk domstol, oprettet med opbakning fra FN i 2006.

Men der er delte meninger om, hvad retsopgøret overhovedet gavner den cambodjanske befolkning. Det er i år 35 år siden, at De Røde Khmerer blev fravristet magten, og domstolen giver ingen mulighed for, at ofre og pårørende kan blive kompenseret økonomisk for det, som skete under krigen.

”Nogle af de mere historisk bevidste ofre synes, at det er godt, at en retssag finder sted for historiens skyld. Men hvem var det, folkedrabet gik ud over? Det var de fattige i landsbyerne. Mange af dem forstår ikke de retssager, der foregår nu. For dem har det bare taget uendeligt lang tid og kostet uendeligt mange millioner at dømme nogle gamle mænd, mens mange af de skyldige stadig går frit rundt ude i landsbyerne,” siger psykolog og ph.d. Inger Agger, som har specialiseret sig i traumerne efter folkedrabet.

Det er en gennemgående kritik af domstolen, at den er for langsom og for dyr. På otte år er der blevet afsagt én dom, og flere mener, at de 1,1 milliard kroner, den er blevet støttet med, ville være bedre givet ud til at bekæmpe landets enorme problemer med social ulighed og korruption.

Det forklarer antropolog Alexandra Kent fra Nordisk Institut for Asienstudier, der i mange år har beskæftiget sig med Cambodja og skrevet en lang række videnskabelige artikler om krigen og retsopgøret. Alexandra Kent mener, at retssagen trods sin sløvhed kan have en helende effekt for dem, der kan huske krigen.

”For de unge er krigen ikke et levende minde, men for dem, der var involveret, kan det nok være meningsfuldt at se de ansvarlige dømt. Det kan også have en helende effekt, at hændelserne bliver anerkendt i et internationalt perspektiv,” siger Alexandra Kent.

Den maksimale dom, som Khieu Samphan og Nuon Chea kan modtage, er livstid. Begge er sigtet for forbrydelser mod menneskeheden.