Tusinder af jøder drager til Israel for at kæmpe

Hvert år kommer op mod 1000 unge jøder til Israel for at slutte sig til den israelske hær. Omkring 4600 udenlandske soldater er i aktiv tjeneste

De udenlandske soldater føler sig godt taget imod af Israels befolkning.
De udenlandske soldater føler sig godt taget imod af Israels befolkning. Foto: Xinhua

”Hvis der er noget sted i verden, jeg kan kalde mit hjem, er det Israel,” siger den 25-årige russer Gleb Dogmarov.

Han tog til Israel som nyuddannet gennem et program i organisationen Jewish Agency (Jødisk Agentur), der støtter staten Israel og jødiske samfund, men det krævede ingen overtalelse at få ham til at tjene i de israelske forsvarsstyrker.

”Når man tjener i hæren, føler man sig som en del af landet og en del af dets folk. Jeg oplever støtte fra alle omkring mig; fra mine officerer og fra det omgivende samfund,” fortæller han.

Gleb Dogmarov er en af de ”enlige soldater” (”lone soldiers”), som israelerne kalder disse udenlandske soldater, der ikke har deres forældre i landet.

Ifølge Center for Enlige Soldater til Minde om Michael Levin er der omkring 2000 enlige soldater fra USA, som tjener i de israelske forsvarsstyrker, og omkring 4600 udenlandske soldater er samlet i aktiv tjeneste. Mellem 800 og 1000 enlige soldater slutter sig til den israelske hær hvert år. Flest mænd, men også enkelte unge kvinder.

Ifølge Gleb Dogmarov er de enlige soldater bedre soldater, fordi de ”ikke har noget at miste og kun kan stole på sig selv”. Under de seneste angreb i Gaza blev tre enlige soldater dræbt i kamp (ud af i alt 64 dræbte soldater). Det høje antal afspejler det faktum, at denne type soldater stræber efter at tjene i eliteenheder som Golani og Givati.

Ariel Goldberg på 22 år er også fra Rusland. Han har lige afsluttet tjeneste på det hold, der betjente ”Jernkuplen” det missilsystem, som beskytter Israel mod raketter affyret af Hamas.

Ariel Goldberg kom til Israel i 2009 efter et besøg i Polens koncentrationslejre.

”Dengang havde jøderne ikke noget land og ikke nogen hær til at forsvare sig. Jeg følte, det var min pligt at slutte mig til den israelske hær og forsvare Israel,” siger han.

Ariel Goldberg fortæller, at det israelske samfund har taget ham til sig især under konflikten i Gaza.

”Mange mennesker kommer langvejs fra for at give os mad og støtte. Jeg føler, at det er et privilegium at tjene i netop denne enhed,” siger han.

Ph.d.-forsker ved Colombia Universitet i USA Hannie Hassan rejser i kommentaren ”Jihad-krig for Israel” på den arabiske nyhedsstation Al-Jazeera spørgsmålet om, hvorvidt de unge mennesker, der rejser til Israel, kan sammenlignes med de muslimer, der drager i hellig krig i Syrien eller tilsvarende steder.

”Hvis europæiske ledere for alvor er optaget af at forhindre internationale krigere i at krydse grænser eller vende hjem med våbentræning og fjendtlighed i bagagen, burde de være lige så optaget af alle de øvrige europæiske krigere, der tager del i konflikter over hele Mellemøsten. Europæiske regeringer har en moralsk pligt over for palæstinenserne. De er nødt til at standse strømmen af europæiske mordere, som bevidst involverer sig i forbrydelser mod menneskeheden,” skriver hun.

Den israelske forsker Assaf Regev, som er specialist i islam og Mellemøsten, afviser sammenligningen.

”Mens de enlige soldater har familier i Israel og er forbundet til landet qua deres jødiskhed, har jihad-krigerne normalt ingen forbindelse til landet, de kæmper i, bortset fra deres ideologiske dagsorden. Først kæmper de i Syrien, så tager de til Irak eller Libanon og så videre.

De israelske forsvarsstyrker er en legitim hær, som er anerkendt af mange lande, heriblandt muslimske lande som Egypten og Jordan. Hertil kommer, at jihad-krigerne normalt kommer fra dårlige økonomiske kår, mens mange af de enlige soldater kommer fra vestlige lande og veletablerede familier. Derfor 'udnytter' Israel ikke deres svaghed og hjernevasker dem ikke til at komme og tjene i landets hær,” siger han.