Den ene rystende beretning om den ekstremistiske gruppe Islamisk Stats brutalitet har de seneste måneder afløst den anden.
Værst er det gået ud over mennesker fra de religiøse mindretal kristne og yazidier, som er blevet belejret, henrettet, taget til fange og drevet på flugt, men også lokale muslimske indbyggere har fået en forsmag på, hvordan Islamisk Stat mener, at lov og ret bør opretholdes. Dens ”retsopfattelse” lader ikke Talebans i Afghanistan noget tilbage.
USA har siden fredag bombet nogle af de militære tilholdssteder for Islamisk Stat i et forsøg på hjælpe de kurdiske styrker, peshawar, med at stække de ekstreme islamtister.
Hverken kurdiske soldater eller amerikanske bomber er dog tilstrækkelige til at fordrive Islamisk Stat fra Irak og komme de forfulgte mindretal og lokale muslimer til undsætning.
Det kræver først og fremmest en radikalt anden politisk udvikling i Irak, og det bliver nu op til den shiamuslimske leder Haider al-Abadi, som i går blev udnævnt til landets ny premierminister af Iraks præsident, kurderen Fouad Masoum, at forsøge at gøre op med den enorme splittelse mellem Iraks kurdere, sunni- og shiamuslimer.
Al-Abadi opfordrede efter sin udnævnelse alle irakere til at stå sammen mod de militante islamister i Islamisk Stat.
”Vi bliver nødt til at samarbejde alle sammen og stå sammen mod denne terrorkampagne mod Irak, så vi kan standse alle terrorgrupper,” sagde al-Abadi i en tale på irakisk tv ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters.
Det centrale problem er, at Islamisk Stat har langt stærkere fodfæste i det nordlige Irak end det antal krigere, den selv direkte råder over et usikkert antal, men næppe over 10.000 personer. Islamisk Stat har haft held til at indgå en række alliancer med lokale sunnimuslimske ledere ikke fordi de er enige med Islamisk Stat i dens rigide fortolkning af islam, men fordi de har set islamisterne som et alternativ til regeringen i Bagdad og tidligere premierminister Nouri al-Maliki.
”Problemet ligger i selve Iraks politiske system. De shiamuslimske grupper, som al-Maliki tilhører, har haft den opfattelse, at landet er underlagt deres magt. De tænkte ikke på at udvikle Irak som en demokratisk nation, der kan favne alle borgere. Og det har skabt enorme frustrationer blandt sunnimuslimerne, der føler sig fuldstændig udmanøvreret og overset,” siger Kattham Jasim, ph.d. i islamisme med særlig viden om Irak, Iran og Egypten.
Han henviser til, at mens Irak under den tidligere diktator Saddam Hussein blev kontrolleret af det sunnimuslimske mindretal på cirka 20 procent af befolkningen, har det siden 2006, hvor al-Maliki kom til magten, været de cirka 55 procent shiamuslimer, der har styret Irak.
Det har skabt en massiv utilfredshed blandt sunnimuslimerne i det nordlige Irak så massiv, at mange nu har været villige til at satse på, at der kunne komme flere fremskridt ud af at samarbejde med Islamisk Stat end at støtte centralregeringen i Bagdad.
”De er da opmærksomme på Islamisk Stats brutalitet og nogle sunniledere har også dannet oprørsgrupper mod Islamisk Stat men de fleste træder vande og venter på at se, hvad de kan få flere fordele ud af. De vil se, hvad der sker i Bagdad, før de slår hånden af Islamisk Stat,” siger Kattham Jasim.
Søren Schmidt, ph.d. og lektor i udvikling og internationale relationer ved Aalborg Universitet med speciale i Mellemøstens stater, politik og sikkerhed, er enig i, at kampen mod Islamisk Stat er langt mere omfattende end ”blot” bekæmpelsen end en terrorgruppe. De ekstreme islamister i Islamisk Stat er et produkt af den irakiske stats sammenbrud og de sunnimuslimske gruppers følelse af isolation og forsømmelse.
”Irak er et totalt korrupt land, hvor de politiske ledere med al-Maliki i spidsen indtil nu kun har været optaget af at dele rovet fra indtægterne. Sunnimuslimerne skal føle sig sikre på, at de vil få hjælp fra regeringen, før de vil opgive deres alliancer med Islamisk Stat,” siger han.
Islamisk Stats åbenlyse brutalitet er ikke i sig selv nok til at ødelægge et samarbejde, vurderer han.
”Islamisk Stat er for rabiat for de fleste og det er der, sprækkerne kan opstå men indtil nu har de sunnimuslimske ledere affundet sig med det. Da de kristne blev smidt ud af Mosul, var der ikke mange, der løftede et øjenbryn,” fremhæver han.