Selvmordsbomber fører til debat om hijab-forbud i Nigeria

Forslag om et hijabforbud i Nigeria, som bliver støttet af fremtrædende offentlige personer i landet, har mødt stor modstand - ikke mindst i muslimske kredse

Flere kvinder og unge piger iklædt hijab har de seneste uger udført selvmordsbombeaktioner i Nigeria. Et forslag om midlertidigt at forbyde hijab af sikkerhedsmæssige grunde har vakt debat i det urohærgede land. Arkivfoto af ung pige i Nigeria: Scanpix
Flere kvinder og unge piger iklædt hijab har de seneste uger udført selvmordsbombeaktioner i Nigeria. Et forslag om midlertidigt at forbyde hijab af sikkerhedsmæssige grunde har vakt debat i det urohærgede land. Arkivfoto af ung pige i Nigeria: Scanpix.

”Det bedste, vi kan gøre nu, er at indføre et midlertidigt forbud imod at bære hijab. Ikke af religiøse, men af sikkerhedsmæssige grunde.”

Sådan lyder opfordringen ifølge nyhedsbureauet Religion News Services fra historieprofessor Emmanuel Akubor ved Obafemi Awolowo University. Forslaget kommer, efter at flere kvinder og unge piger iklædt hijab de seneste uger har udført selvmordsbombeaktioner i Nigeria med bombebæltet gemt under den muslimske klædedragt.

Selvmordsbomberne, hvoraf den yngste var 10 år, antages at tilhøre den militante islamistiske gruppe Boko Haram, der alene i 2014 har dræbt over 2000 mennesker i sin kamp for at indføre en islamisk stat i Nigeria.

Der er mange spekulationer om, hvem de unge kvinder og piger er. Der har været rapporter fremme om, at det er de kidnappede skolepiger fra landsbyen Chibok, som Boko Haram nu bruger til selvmordsaktioner. Andre påstår, at pigerne er fattige tiggere, som Boko Haram har samlet op fra gaden, mens flere sikkerhedsanalytikere siger, at det mest sandsynlige er, at pigerne er døtre af Boko Haram-medlemmer.

Forslaget om et hijabforbud, som bliver støttet af andre fremtrædende offentlige personer i Nigeria, har mødt stor modstand ikke mindst i muslimske kredse. Nigerias befolkning på 175 millioner er nogenlunde ligeligt delt mellem kristne og muslimer, og ifølge Pew Research Center siger 93 procent af landets muslimer, at religion spiller en meget vigtig rolle i deres liv.

Flere muslimske foreninger, blandt andet den muslimske studenterforening fra Obafemi Awolowo University, hvor professor Akubor arbejder, kalder forslaget et brud på deres fundamentale rettigheder.

Tidligere på året besluttede delstaten Lagos at indføre forbud mod hijab i alle offentlige skoler. At bære hijab ”“ vil skabe forvirring og nedbryde loven”, lød begrundelsen fra uddannelseskommissær Olayinka Oladunjoye.

Ifølge avisen The Daily Post ønsker kommissæren at fastholde kravet om ens skoleuniformer for at fremme disciplin i alle statens skoler. Muslimske elever har stadig tilladelse til ”at skifte til hijab, når de ønsker at gå til bøn, og når de vil læse i Koranen “”.

Delstaten omfatter Nigerias kommercielle hovedstad, Lagos, med over 20 millioner indbyggere. Den muslimske studenterorganisation i Nigeria har på vegne af to kvindelige studerende anlagt sag imod delstaten om brud på menneskerettighederne, og dommen ventes at falde i slutningen af september, skriver avisen The Daily Independent.

De studerendes advokat, Gani Adetola-Kaseem, har under retssagen fremført, at alle muslimske piger, som er kommet i puberteten, skal bære hijab for at kunne deltage fuldt ud i at praktisere islam og forhindre, at de frister det modsatte køn.

Men professor Akubor mener, det er misforstået, hvis muslimer opfatter et forbud mod hijab som et udtryk for had imod islam eller muslimsk troende.

Tværtimod mener han, at et midlertidigt landsdækkende forbud vil beskytte muslimske kvinder imod diskrimination, fordi de undgår at blive associeret med terrorisme og vække mistænksomhed.

I Nigerias tredjestørste by, Kano, som har været målet for fire kvindelige selvmordsbombere i juli, siger flere kvinder og unge piger ifølge avisen Premium Times, at de nu bliver betragtet og behandlet anderledes af byens indbyggere.

”Kvinder bliver ikke længere set som uskyldige mennesker, og vi oplever ikke den respekt, som kvinder plejer at møde,” siger den kvindelige jurastuderende Rabi Suleiman.

Hun fortæller, at selvmordsaktionerne har skabt frygt og panik i Kano, og at hun oplever, at nogle mænd nu ikke kan lide at stå tæt på kvinder, der bærer hijab på åben gade.

Den romersk-katolske biskop i Kano, John Niyiring, kalder det en ”bekymrende situation, at selvmordbomberne viser sig at være piger klædt i hijab”. Alligevel siger han, ifølge Religion News Services, at et forbud bør undgås. Også den nigerianske advokatforening har frarådet Nigerias regering at indføre et forbud, fordi det vil være i strid med landets forfatning.

”At bære hijab har en religiøs såvel som en kulturel betydning for troende muslimske kvinder, og ingen kan tage den ret fra dem,” udtalte formanden for advokatforeningen, Okey Wali, til Nigerias nyhedsbureau, NAN.

Wali tilføjer, at ethvert individ har ret til at bære den beklædning, som vedkommendes religion påbyder, og han opfordrer i stedet regeringen til at løse de grundlæggende problemer, der ligger bag de kvindelige selvmordsaktioner.

”Sikkerhedsbureauerne bør finde en varig løsning på landets sikkerhedsproblemer i stedet for at indføre et forbud imod iklædning af hijab, fordi det ses som en let udvej,” lyder vurderingen fra advokatforeningens formand.

I et indlæg i TheWashing-ton Post skriver professor i sikkerhedsstudier Mia Bloom fra University of Massachusetts, at terrororganisationer ofte begynder at benytte kvindelige selvmordsbombere, når de har svært ved at ramme bløde civile mål. Ifølge professor Blooms forskning kan mobiliseringen af kvindelige selvmordsbombere tyde på, at en terrororganisation som Boko Haram står svagere end antaget.