Prøv avisen

Humanitær krise i Irak vil fortsætte

Efter at være blevet evakueret fra Sinjar-bjerget, ankommer fordrevne medlemmer fra det religiøse yazidi-mindretal til broen Faysh Khabour i det nordlige Irak den 14. august 2014.

Det er for tidligt at sige, om USA's militære støtte til Irak har gavnet de mange på flugt fra Islamisk Stat

Selvom det i løbet af den forgangne uge er lykkedes for hovedparten af de forfulgte kurdere, mange fra det religiøse yazidi-mindretal, at slippe ned ad Sinjar-bjerget og videre til områder uden for den ekstremistiske gruppe Islamisk Stats øjeblikkelige kontrol, er det ikke ensbetydende med, at de humanitære problemer i det nordlige Irak er løst.

Internationale nødhjælpsarbejdere advarer om, at de mindst 100.000 mennesker, der er flygtet, efterhånden som islamisterne har pløjet sig vej gennem det nordlige Irak, stadig er i en utrolig usikker situation.

”Vi aner ikke præcist, hvor mange der stadig er derude. Det er et meget stort område. Det, vi ved, er, at der er 100.000 mennesker, som har brug for hjælp. Det skal lægges til den massive krise, der i forvejen er i landet med flere end en million mennesker, som ikke har noget sted at bo,” siger en nødhjælps-arbejder til den amerikanske avis Boston Herald.

Den danske nødhjælps-koordinator Tue Jakobsen, som er udstationeret i den kurdiske hovedby, Erbil, for Red Barnet, er også forsigtig med at vurdere konsekvenserne af de amerikanske luftangreb.

”Det er stadig for tidligt at sige, hvilken indflydelse angrebene har haft på den overordnede humanitære situation i landet,” siger Tue Jakobsen.

USA glæder sig over i det mindste at have skabt sikkerhed for de belejrede flygtninge på Sinjar-bjerget.

”Situationen er blevet meget bedre på bjerget. Vi har brudt Isils (også kaldet IS, Islamisk Stat, red.) belejring af Sinjar-bjerget. Vi har hjulpet sårbare mennesker med at komme i sikkerhed,” sagde præsident Barack Obama, da han kort kommenterede udviklingen fra sit feriested Martha's Vineyard.

USA må dog dele æren for at have skabt frie passager for flygtningene med de kurdis-ke soldater på landjorden. Herunder guerillasoldater fra arvefjenden PKK den forbudte politiske og mili-tante organisation, Det Kurdiske Arbejderparti, som står på både USA og EU's terrorliste.

Det fremgår af de beretninger, som kommer ud fra kampområderne. Kurdiske ledere fra det selvstyrende kurdiske område i Irak roser således kurdiske krigere fra Syrien og Tyrkiet for at have været de første til at bryde islamisternes jerngreb om Sinjar-bjerget.

”De har stor erfaring i at bekæmpe Daash (den arabiske betegnelse for Islamisk Stat, red) i Syrien, og de er ægte guerillakrigere fra deres tid i Tyrkiet. De har mere erfaring og træning, end vi har,” siger en imponeret soldat fra de irakisk-kurdiske peshmerga-styrker til den amerikanske avis The State.

Udviklingen i det nordlige Irak, hvor den ekstreme gruppe Islamisk Stat har erobret store landområder og nu kontrollerer en række centrale byer, flere oliefelter og vigtige korndistrikter, har skabt et uventet nært samarbejde mellem de kurdiske grupper i Tyrkiet, Syrien og Irak, som alle frygter konsekvenserne, hvis IS får overtaget. PKK har i årevis haft tilholdssted i de irakiske Qandil-bjerge, og det er derfra, at hundreder af krigere nu strømmer ned for at hjælpe de irakiske kurdere med at bekæmpe Islamisk Stat. Også krigere fra PKK's syriske søsterparti PYD er kommet til Irak.

”PKK har erklæret total krig mod IS. De omtaler islamisterne som køtere, der skal knuses. Der er ingen tvivl om, at PKK frygter IS og er parate til at kæmpe hårdt mod dem,” siger Mehmet Ümit Necef, lektor ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet, der følger udviklingen i de kurdiske områder tæt.

Ud over at beskytte sig selv har PKK en anden afgørende interesse i at gå ind i kampen mod Islamisk Stat. Nemlig at hente point hos USA og EU, som i øjeblikket har PKK stående på deres terrorliste. Det kan ændre hele den politiske dagorden, hvis PKK har held til at blive opfattet som en allieret mod Islamisk Stat.

”Tænk, hvis PKK kunne dræbe Abu Bakr al-Baghdadi (lederen af Islamisk Stat, red.) eller foretage et afgørende angreb. Det ville stille dem i et helt nyt lys,” siger Mehmet Ümit Necef.