Pave Frans' ualmindeligt skarpe opfordring til de muslimske lande om at fordømme Islamisk Stats overgreb på kristne og yazidier i Irak har ikke udløst markante kommentarer fra de pågældende lande.
Før sin afrejse til Sydkorea advarede paven om, at tavshed fra de muslimske lande og organisationer kan føre til en afbrydelse af den tværreligiøse dialog mellem kristne og muslimer.
”Hvilken troværdighed vil den tværreligiøse dialog, som vi så tålmodigt har opbygget i de senere år, så have?” hedder det i teksten, som udspringer af Det Pavelige Råd for Interreligiøs Dialog, der ledes af kardinal Jean-Louis Tauran.
”De muslimske lande og organisationer har faktisk fordømt Islamisk Stats overgreb i meget stærke vendinger,” konstaterer Julien Barnes-Dacey, seniorforsker og Mellemøstspecialist ved European Council on Foreign Relations i London.
”De arabiske lande ser Islamisk Stat som både en sikkerhedstrussel og en trussel mod deres religiøse legitimitet. De ved godt, at de risikerer at blive de næste ofre for Islamisk Stat. Regeringerne har desuden truffet en række foranstaltninger for at bekæmpe organisationen. Saudi-Arabien har for eksempel indført meget hårde straffe for enhver, der slutter sig til organisationen eller støtter den på anden måde. Og samtidig har de indledt et efterretningssamarbejde for at forhindre organisationen i at sprede sig,” siger Julien Dacey-Barnes.
Islamisk Stat har således udsendt dødstrusler mod Egyptens præsident Abdel Fattah al-Sissi, der har anklaget IS for at sprede kaos i Mellemøsten og indledt et efterretningssamarbejde med blandt andre Tunesien og Marokko for at forhindre spredning til Nordafrika. Og samme dag som Vatikanet offentliggjorde sin appel til de muslimske lande, blev IS fordømt som ”en blodig ekstremistisk gruppe, der skader islam og spreder død og korruption” af den egyptiske stormufti Shawki Allam, der repræsenterer Al Azahr-universitetet, en af den muslimske verdens største religiøse autoriteter.
Allerede i juni udsendte Den Arabiske Liga en meddelelse efter et møde i Kairo, der fordømmer Islamisk Stats overgreb på civile. Og Organisationen for Islamisk Samarbejde, OIC, fordømte næsten samtidig ”sekteriske politikker, der skaber kaos” og opfordrede alle islamiske lande til at afstå fra etnisk eller anden diskrimination. Men uden at nævne Irak eller Islamisk Stat.
”De muslimske lande er i nogen grad ambivalente i deres reaktion over for Islamisk Stat,” mener den franske mellemøst- og islamekspert, Mathieu Guidre.
”Islamisk Stat er en trussel mod deres sikkerhed, og de kan ikke acceptere, at hvem som helst kan udråbe sig til Kalif. Men samtidig frygter de også, at den amerikanske intervention skal føre til en deling af Irak og oprettelsen af en kurdisk stat, som ingen af de arabiske lande ønsker. Og truslen fra Islamisk Stat spiller også ind i den regionale konflikt mellem sunni- og shiamuslimer, hvor sunnimuslimske landes fordømmelse af Islamisk Stat kan opfattes som en støtte til det shiamuslimske regime i Irak. Og endelig er der risikoen for, at den amerikanske intervention skal skabe sympati for Islamisk Stat i de arabiske befolkninger og styrke oppositionen i andre arabiske lande. Det er endnu ikke tilfældet, men alle disse faktorer i forening betyder, at de arabiske lande har svært ved at tage et klart standspunkt imod Islamisk Stat,” siger Mathieu Guidre.
Musimske organisationer i Vesten har derimod været mere klare i mælet og fordømt ”Islamisk Stats barbari mod mindretalsgrupper i Irak,” som det britiske Muslim Council formulerede det i sidste uge. Også Den Store Moské i Paris har udtrykt sin ”stærke fordømmelse af de forfølgelser som de kristne i Irak og yazidi-mindretallet udsættes for.”
”De kan ikke sige andet, hvis de ikke vil have vestlige befolkninger imod sig. Men deres udtalelser har ikke den store vægt i Mellemøsten,” siger Mathieu Guidre.
